Heloderma bid


...vejledning i tilfælde af uheld.



Bid fra H. suspectum

Behandling af

Heloderma bid

En basis vejledning

Introduktion

Heloderma slægten indeholder de eneste egentlige giftøgler, som efterhånden må anses som mere eller mindre almindelige I terrariehold.

Der er sjældent at de bider, på trods af et svingende temperament. Ca. 40% af bidtilfællene er “tørre”.


Umiddelbart kan øglerne virke dvaske og langsomme, men det er I stand til bade at reagere og bevæge sig meget hurtigt.

Temperamentet kan svinge utrolig meget. Nogen dyr er relativt rolige, mens andre er meget defensive.


Bidsymptomer er intens lokal smerte, paræstesi (en følelse af kilden og prikken), kvalme, svimmelhed, hedeture, hævelser, anafylaksisk chock og lavt blodtryk. I værste tilfælde myokardieinfarkt (blodprop i hjertet).


Der findes ingen modgift, da Heloderma-gift, ikke anses for farlig.

Behandling


Førstehjælp er at fjerne dyret og få det til at slippe bidstedet hurtigst muligt. Det kan være nødvendigt, at bruge en tang eller et andet instrument, for at lirke kæberne op. Man kan også sænke dyret I koldt eller varmt vand.

Der efter renses og plejes såret og den inficerede legemsdel immobiliseres. Se godt efter fragmenter og efterladte tænder.


Tetanus prophylaxis (stivkrampe vaccine) opdateres samt et bredspektret antibiotikum, som også slår salmonella ned.


Det er essentielt, at luftvejene monitoreres. Elektrocardiodiagram og hæmatologi bør studeres.


Hypotension behandles med crystalloid infusion eller I svære tilfælde vasopressor terapi. Sådanne patienter holdes under skarp observation.


Analgesi (smertestillende) kan fx være intravenøse opiater. Gerne fentanyl pga. af muligheden for hypotension.


Ved allergiske reaktioner, gives en standart steroid behandling med H2 blokkere.


Der er ikke registreret nogen dødsfald, som kan relateres direkte til Heloderma bid.


Giftens leveringssystem


Formodentlig er giften udviklet, som et forsvar, fremfor en metode til at nedlægge bytte.

Apparatet har udviklet sig over hundredevis af år og består af et par giftkirtler, som er placeret I hver side af undermunden, giftkanaler og skarpe tænder.

Udefra ser giftkirtelen ud som en hævelse og indvendigt, består den af 4 lapper.

Tandsættet hos Heloderma suspectum, består af mindst 18 maxillaries, 9 premaxillaries og 20 mandibulare tænder. De er lanseformede, meget skarpe og udstyret med en fure, hvor I giften transporteres ind I offerets væv. De dybeste fure finds I tænderne tætteste på giftkanalerne.

Periodisk bliver tænderne udskiftet.

Det tager lang tid, for at at trænge ind I vævet, hvorfor øglen vil tygge toxinerne ind i et op til 15 min. langt bid.


Gilatoxin


Giften består af proteiner som phospholipase A2, kinin

Frigørelse, L-amino syre oxidase aktivitet og proteolytiske enzymer. Den minder meget om giften hos Crotalus atrox (diamant klapperslange).


Gilaøglens gilatoxin bruges I medicinsk forskning.



Reference:

John Ashurst and Robert Cannon (2013), “Gila Monster Envenomation: A Review for the

Emergency Medicine Physician", JMED Research, Vol. 2013 (2013), Article ID 125821,

DOI: 10.5171/2013. 125821

Eksempel på en rottes normale hæmatologi.