Z o o n i v e r s e
Corporation
...Acariasis, ektoparasitter
Ektoparasitter
hos slanger
og andre krybdyr
Ektoparasitter som angriber krybdyr vil oftest være mider, flåter eller i sjældne tilfælde tæger. De kan inficere slanger, øgler og skildpadder. Det medicinske term for sådan et angreb er ”Acariasis” [A-karh-i-ah-sis].
Der er mindst 7 slægter af flåter og over 250 arter af mider, som har krybdyr som værtsdyr.
Begge lever af blod og kan forsage anæmia, som betyder mangel på røde blodceller. Symptomerne af at dyret bliver svækket og i svære tilfælde dør.
Især tæger kan overføre en langrække sygdomme og endeparasitter (protozoan), som lever i blodet.
Tæger kan også overføre sygdomme til mennesker og andre pattedyr.
Blodmiden som ofte ses på slanger, findes ikke i den danske natur, den kan ikke bliver overført via katte, fugle eller terrarie-inventar som kommer ude fra naturen.
Angreb kan stamme fra nyindkøbte dyr, messer, dyrehandleren, gæster eller at man selv har været gæst hos en som har inficerede dyr.
Symptomer og diagnose
Svære angreb kan let diagnosticeres visuelt, da parasitterne simpelthen sidder synligt på værten.
Især ved mide angreb, vil mange krybdyr bade meget, for at drukne miderne. Man vil også kunne se at nogen skæld på kroppen peger op af, de miderne sidder nedenunder.
Inficerede dyr kan optræde rastløse og gnubbe sig op af vægge og inventar.
De kan også have en trist tone i farverne og virke udtørret.
Slanger kan man lade glide gennem en hvid bomuldshandske eller et stykke køkkenrulle. På den man kan man let observere, om der falder mider af.
Man kan også kigge efter små sorte prikker i vandskålen, som er druknede mider.
Behandlinger
Mange gange opdager man først for sent, at man har en infektion og den kan sprede sig enormt hurtigt. Husk altid at holde nye dyr i karantæne, væk fra resten af samlingen, helt i et andet rum, i mindst 14 dage.
Skulle uheldet være ude, isoleres inficerede dyr i karantæne, hvis ikke hele samlingen skal have en behandling.
Først skal alle terrariet tømmes. Substrat og hvad der ellers er let erstatteligt smides ud.
Vær opmærksom på, at håndtering af rødder, kork, skjul og andet inventar, kan sprede smitten ved at man drysser æg samt parasitter i forskellige stadier rundt om sig.
Alt vaskes, inventar fryses og eller sprøjtes med et pesticid. Alle udgange sprøjtes, det kan fx være udluftningsriste, mellemrum med skyderuder osv.
Uanset hvilken af nedenstående metoder man vælger, skal terrariet og evt. hele rummet også have en omgang med en eller flere af løsningerne.
Det er muligt, helt at undgå, at bruge gift, hvis man er meget grundig.
Holder man også hvirvelløsedyr, er gift ikke en mulighed, medmindre man har et andet rum, man udføre behandlingen i.
Flåter:
Fjernes manuelt med en tang eller pincet. Man kan få specielle flåttænger, som kan drejes og flåtkort til at vippe dem af. Begge dele kan købes på apoteket.
1.Tag fat om hovedet og munddelene. Aldrig på selv kroppen.
2.Man kan både trække og dreje flåten af. Brug den metode, som fungerer for dig.
3.Tjek at munddelene er væk. Er de ikke det, fjernes de med en pincet.
4.Vask bidstedet grundigt med antiseptisk sæbe eller klorhexidin.
5.Terrariet vaskes grundigt og behandles evt. med et pesticid. Inventar kan fryses i min. 48 timer.
Der kan gå infektion i munddelene som ikke er blevet fjernet. Vask hænder, udstyr, terrarium og inventar efter endt behandling.
Brug ikke fingrene til at fjerne flåter og undgå kontakt med blod.
Flåter kan ikke kvæles med olie, vaseline eller lignende.
Ivermectin kan udskrives på recept hos dyrelægen, men er ofte unødvendigt, eller helt ubrugelig, da behandlingen ikke må bruges nær luftvejene og under ingen omstændigheder på skildpadder.
Blodmider:
Mider er en hel religion for sig og der er et utal af måder at komme dem til livs på. Nogen af metoderne er forbundet med større risici end andre.
Vi behandler så vidt muligt, altid med en af de nævnte shampoomidler og grundig rengøring, samt frysning af inventar.
Blodmiden: Ophionyssus natricis
Ophionyssus natricis er en araknid ektoparasit, som lever af slangeblod.
De er ubehagelige for slangerne at have, kan suge den tørre for blod over længere tid, og kan bære på og overføre forskellige sygdomme.
Svære angreb kan være meget genstridige at slippe af med. De kan slå enhver krybdyr holder ud af kurs i ren frustration.
Miden har fem stadier; æg, larve, 1. nymfestadie (proto), 2. nymfestadie (deuto) og fuldt udviklet voksen. Mellem hvert stadie er et hamskifte, som føre til det næste.
Larve stadiet vare en til to dage. Larven er meget lille og gennemsigtig. De bevæger sig næsten ikke og indtager ikke føde.
Protonymfe stadiet vare 2 dage til 2 unger. De kan bevæge sig over store afstande og tiltrækkes af potentielle værters lugt. De må indtage føde for at metamorfe til næste stadie. Protonymfer som ikke har indtaget føde, er helt gennemsige eller gullige og meget svære at se. De findes på værtens krop, især omkring hovedet. Når de har indtaget deres første måltid, vil de være helt mørkerøde. 12-24 timer efter, skifter de ham til næste stadie.
Deutonymfen er blød, mørkerød eller sort og indtager ikke føde. De er inaktive og findes ikke på selve værten, men ofte et mørkt og fugtigt sted. Dette stadie tager et døgn, og miden er her efter færdigudviklet voksen.
Den voksne mide lever i 10-32 dage. Hunnen er større end hannen, og oftere mørkere i farven (helt sort). Hun vejer 0.5 mg efter hamskiftet og kan komme helt op på 0.75 mg på fuldmave. Parring finder typisk sted inden hendes første måltid. Sådanne kuld bliver til unger af hunkøn. Når hunnen at indtage føde inden parring, vil ungerne blive til hanner. Mætte hunner parrer sig ikke. De indtager føde 3-4 gange i deres levetid.
Hannen kan være helt lysgullig. Det er fordi hannens munddele er små, og de kan derfor ikke suge lige så meget blod, kan sommetider være nødsaget til at leve af andre kropsvæsker.
Hvor længe miderne er om at komme igennem stadierne og hvor lang livslængden er, afhænger af miljøet. Ved gunstige forhold går det stærkt (13-19 dage), til gengæld vil de leve kortere. Ved lave temperature, kan det tage helt op til 40 dage.
Hunnen ligger ca. 12-24 æg i et kuld. Det bliver til omkring 60-80 æg i hendes levetid.
Æggene kan ligge alle vegne, men sjældent på selve værtsdyret. Hvis det sker, ligges de typisk omkring øjnene og under anale skæld. Fugtige og mørke steder foretrækkes.
Under optimale forhold, er æggene kun en dag om at klække. I et køligere klima, kan det tage op til 4 dage.
Modsat æg fra tæger, lopper med videre, kan blodmidens æg ikke ligge inaktive hen, og vente på gunstigere forhold.
Det ideelle klima for mider er temperature mellem 23ºC og 29,5ºC og en relativ luftfugtighed på 70-80%.
Temperature over 38ºC eller under 1ºC, vil over få dage, så alle stadier fra æg til voksen, ihjel. Det samme gælder for luftfugtighed under 20%.
Miderne drukner hurtigt i vand. Derfor vil man ofte opleve inficerede slanger, bade meget.
Muligvis stammer miden fra Afrika og er blevet introduceret til privates hold, via importer af fx Konge pythoner (Python regius). Det vides dog ikke med sikkerhed, hvor de stammer fra. Men de findes i dag i samlinger verdenen over.
De kravler relativt hurtigt og kan dække store områder. Derfor kan de lynhurtigt sprede sig!
Sædvanligvis går miden ikke på andre arter. Faktisk kan det forekomme i en bred samling, at kun visse species bliver inficeret, mens andre går fri.
Dog kan forekomme at miderne går på gnavere og sågar mennesker (Mader, 1996).
Gnavere som er blevet behandlet for mider og andet utøj med pesticider, må ikke bruges som foder.
Andre mider:
Jordmiden er en lille hvid araknid, som lever af rådne plante- og dyrerester samt afføring.
De lever i varme og fugtige miljøer. De er ikke farlige, men tvært imod nyttige. De kommer ofte ud af det blå, men man ikke lige har fået fjernet foderrester osv. Dog er de ikke altid så kønne at se på. Vil man af med dem, kan man udtørre terrariet og ellers holde en høj hygiejne standart.
Madolie: En plantebaseret olie smøres udover hele dyret. Det fungere på den made, at miderne kvæles.
Fordelen er at metoden er ufarlig. Ulempen er at det sviner en del og ofte resultere I et dårligt hamskifte efterfølgende.
Behandlingen gentages ugentligt, indtil miderne er væk.
Luseshampoo: Nix er meget populær blandt krybdyr holdere. Det er et lusemiddel til børn og har derfor ikke så større risici, selvom at det indeholder pesticider.
Fordelene er at det kan opløses I vand og sprøjtes direkte på dyret og rundt I terrariet osv.
Ulempen er, at lus hurtigt bliver resistente, derfor udgår det sommetider fra markedet.
En anden luseshampoo er Linicin, som er silikone baseret. Den indkapsler mider i alle livsstadier og kvæler dem. Dyret bades i en opløsning af midlet og lunkent vand i en times tid.
Fordelene er at det er ufarligt og altid tilgængeligt på apoteket. Ulempen er at man må bruge en anden metode på kork, rødder og andet inventar med sprækker og lignende.
En klat shampoo i ca. samme volumen som man ville bruge til sit hår, blandes med ca. 1 liter vand.
Man kan have succes med begge løsninger ved første behandling. Ellers behandles hver 14. dag, til miderne er væk.
Vandbad: Mider drukner efter ca. 20 min inden ilt. Så et bad i lunkent vand, vil udrydde miderne på kroppen, men ikke nødvendigvis på hovedet.
Fordelen er at metoden er ufarlig. Ulempen er at den er alt for usikker.
Gentagne og hyppige behandlinger er nødvendige. Det kan være uhensigtsmæssigt, at bade sit krybdyr så ofte.
Rovmider el. bænkebiddere: Rovmider bruges normalt til, at bekæmpe bladlus osv. i væksthusen og på plantager. I et relativt fugtigt terrarie, kan de også bruges til at bekæmpe blodmider. De spiser både æg, larver, nymfer og voksne mider. Når der ikke er mere føde tilbage, dør romiderne. Visse bænkebidere (fx Porcellionides pruinosus) spiser også mider i alle stadier.
Fordelen er at metoden er ufarlig. Ulemperne er at det tager tid, bekæmpelse sker kun inde i terrariet og det kræver et fugtigt miljø.
Gentagne behandlinger kan være nødvendige.
Insektgifte: Det kan fx være Frontline, Ardap, ProventAmite, Staldchock etc.
Disse midler er yderst effektive. Terrarie og inventar oversprøjtes (undtagen vandskålen) og selvdyret kan tørres med en let fugtet klud med midlet, men ikke omkring hovedet. Staldchock er kun beregnet til inventar, mens de andre også går i blodet på dyret. Det slår altså både mider (i alle stadier) ihjel ved kontakt og når de suger blod fra værtsdyret. Det er meget vigtigt, at vandskålen er fjernet i 48 timer efter behandlingen, så dyret ikke kan komme til at indtage giftige stoffer fra dampe, som ophober sig i væske. Pyrethroider er det aktive stof i de kommercielle produkter til behandling af mider hos krybdyr. Det er ikke længere lovligt i Dansk handel.
Fordelene er at effektiviteten er høj og det hele kan behandles af en gang. Ulempen er at der er risiko for neurologiske og uhelbredelige hjerneskader.
Vapona strips: En anden insektgift, som heller ikke lovlig herhjemme længere.
Pladen klippes i små stukker og puttes i en ventileret beholder, som placeres i terrariet. Beholder udløser dampe, som slår miderne ihjel.
Fordelene er at det kan bruges præventivt og er relativt effektivt. Ulempen er at det er en gift og svært at skaffe.
Behandlingen står på kontinuerligt, indtil miderne er væk.
Ivermectin: Det er en lidt gammeldags behandling. Midlet er receptpligtigt og kan gives oralt, ved injektion eller en opløsning kan dushes på dyr og inventar.
Fordelen er at det er sikre at bruge en ovenstående gifte. Ulemperne er at det ikke er så effektivt som Pyrethron præparater og det må ikke bruges på skildpadder.
