...where all your dreams come true-niverse.

Lær at bruge

Talkodesystemet

Korrekt

For at spare på tasteriet, har man fundet på en talkode, for gøre eksempelvis en salgs annonce mere overskuelig.

Det er altså ikke nødvendigt at skrive; Jeg har 2 hanner, en hun og 13 unger af ukendt køn til salg.

Istedet kan man blot skrive; Jeg har 2.1.13 unger til salg.

Identifikation og dokumentation:

Dokumentation af dyrs aktivitet, kan fortælle os en masse om deres adfærd og velfærd.

Er man disciplineret nok til at føre journal, kan man lære at forstå utrolig meget omkring yngleadfærd, cykluser, fodringsintervaller og adfærdsmønstre generelt.

Forståelsen af disse optimere evnen for velfærd og opdræt succes.

F.eks hvornår skal man introducere sine dyr og hvornår skal man dvale eller køle.

Jo mere data man har på fodring, hamskifte og kurtiseringsadfærd, jo bedre er man rustet for fremtidige opdrætsforsøg. Krybdyr kan være utrolig svære at læse. Derfor kan det også være til gavn i forhold til uregelmessigheder som kunne være sygdomstegn.

Der er mange måder at føre notater på, de fleste ret simple.

Data kort monteret på terrariet eller boksen kan være påtrykt feldter som køn, boks nr, videnskabeligt navn, fødselsdato, forældre, genetik, fodring, hamskifte, afførring, parringsforsøg, dato for observationer  årstal og ID. Et eksempel på ID kunne være; HY*f19*06*BCI. HY står for hypomelanistisk, f står for female, 19. Boa købt, 06 står for 2006 året hvor dyret blev købt eller født og BCI er arten Boa constrictor imperator.

Evt. behandling af sygdomme bør også noteres.

Jo længere tilbage dataerne går, jo mere værdifulde er de. Når et kort er fyldt kan det arkiveres eller skrives ind på computer. Der findes også desideret programmer, specielt designet til formålet,  som man kan plotte sin data ind i, enten i stedet for arkiv eller løbende.

Filial generationer:

Opdrættere referere ofte til til unger som værende F1, F2 osv. Et urelateret avlspar kaldes generation ”P”.

Deres afkom noteres som F1, altså første filial. Hvis F1 dyr parres sammen kaldes disse unger for F2 etc.

For at spare på tasteriet, har man fundet på en talkode, for gøre eksempelvis en salgs annonce mere overskuelig.

Det er altså ikke nødvendigt at skrive; Jeg har 2 hanner, en hun og 13 unger af ukendt køn.

Istedet kan man blot skrive; Jeg har 2.1.13 unger.

1.2.3 betyder at man har 1 han, 2 hunner og 3 af ubestemt køn.

Eksempel:

1.0.0 = 1 Han (1.0)

0.1.0 = 1 Hun (0.1)

0.0.1 = 1 Ubestemt køn

(Sidst nævnte er ikke det samme som intetkøn, det er noget helt andet).

Her er et par eksempler på forkert, eller unødvendig brug af talkodesystemet:

2 stk 0.0.1 Lampropeltis getula nigrita med terrarie.

Systemet er som sagt til for at simplicere en tekst. Det er ikke sket her i eksemplet, tværtimod.

Korrekt: 0.0.2 Lampropeltis getula nigrita med terrarie.

1 stk 0.1 Mc Dowelli. Fra Juni.

Korrekt: M.s.mcdowelli hun fra Juni.

Det er en 1.0

Det er menings løst at bruge systemet til alt. Det er ikke smart til det hele, specielt ikke hvis det kun handler om et dyr.

I skrevet stand er ovenstående eksempel ikke mere krævende end at skrive det korekt; Det er en han. Men når man siger det, er det langt mere besværligt, men alligevel siger mange; Det er en en komma nul.

I øvrigt skrives videnskabe slægtsnavne altid med stort forbogstav og underartsnavne altid med småt og i kursiv.

Identifikation af enkelte individer er vigtig for at kunne dokumentere observationer.

Det kan sommetider være problematisk hvis man holder flere dyr sammen, eller har en stor samling.

Nogen arter er knapt så variable som andre, så umiddelbare visuelle forskelle kan være meget små og svære at huske. Nogen institutter og zoologiske anlæg bruger tattovering, brænde- eller frysemærker på ventral skældene. Som almindelig hobbyist er det sjældent noget man har mulighed for, og metoderne holder heller ikke meget mere end et par år, da skæld regeneres i forbindelse med hamskifte.

Man kan også klippe skæld, men ligesom ovenstående eksempler er det ikke videre visuelt appelerende selvom det kan skjules og de vokser også mere eller mindre ud igen med tiden.

Midlertidige markeringer kan gøres med neglelak.

Fotodokumentation af morfologiske forskelle, er i disse degitale tider oftest den nemmeste og mest holdbare metode. Tegninger på hovedet eller i nakken variere ofte meget på de fleste arter, og hos nogen er hele kropsmønsteret mere eller mindre forskelligt mellem individerene. Haletegninger er i visse tilfælde, som hos Boa constrictor, meget variable. Sadler eller andre markeringer kan tælles. Man kan også skitsere, evt. på en skabelon, i stedet for at tage et billed. Ensfarvede dyr har ofte pletter eller andre små ventrale tegninger.

Altid er det vigtigt at opdatere dokumentationen, da mange krybdyr ændre sig gennem tiden. Nogen ungdyr ligner slet ikke de voksne individer. Mange arter beholder dog de tegninger de er født med, tiltrods forudfarvning i løbet af livet.

En 100% sikker metode er chipning. En lille elektronisk transmitter med et individuelt nr eller tekst, placeres subcutant. Det er en service flere og flere udbyder, det kræver dog en scanner for at kunne læse chippens data. Til gengæld er chancen for at se sit dyr igen ved tyveri, lidt større, såfremt man ikke notere chip nummeret på datakortet, men kun i en database med kode. Det sammen med fotodokumentation gør, at man altid vil kunne skældne et givent individ fra de resterende dyr af samme art.