...where all your dreams come true-niverse.

Spindemøl under deres tæppe.

Yponomeuta spp.

Spindemøl

i naturen

Spindemøl har et vingefang på ca. 3 cm. Forvingerne er hvide med små brune pletter. Larven kaldes også snareorm og bliver ca. 1,5 cm gul/grøn med mørke tegninger. Om sommeren findes de i store kolonier inde i et kraftig spind på træer og buske.

Forekomst:

Hvidtjørn/tjørn (crataegus nitida, almindelig hvidtjørn, azarolhvidtjørn, engriflet hvidtjørn, glansbladet hvidtjørn, grayhvidtjørn, hanesporehvidtjørn, koralhvidtjørn, orientalsk hvidtjørn, prikket hvidtjørn, skarlagenhvidtjørn, sortfrugtet hvidtjørn, syltornet hvidtjørn og viftebladet hvidtjørn), benved (euonymus hamiltonianus var. sieboldianus, almindelig benved, dværgbenved, japansk benved, krybende benved, sakhalinbenved, ussuribenved og vinget benved), æble, mirabel, blomme (kræge, mirabelblomme, reineclaude og sveskeblomme) og slåen.

På æble er det oftest Y.malinellus, og på blomme Y.padellus.

De voksne møl flyver i juli-august og lægger deres æg i samlinger på 20–50 æg. De lægges på barken og overdækkes med et lakagtigt sekret. Her overvintrer larverne dækket af sekretet. I maj gnaver de først på knopperne, derefter bladene under spindet. Larverne bliver til kokoner i Juli måned, hvor man både kan se kokoner, larver og voksne møl.

Det er ikke hvert år man ser spindemølne i så store antal.

Larverne kan til forveksling ligne bladvepselarver som er giftige. Hvepselarverne kendes ved at have mindst 6 par gangvorter hvor spindemøl har færre. Desuden løfter hvepselarverne truede bagenden hvis de forstyrres.