...where all your dreams come true-niverse.

Hold af

Kakerlakker

som terrarie- og foderdyr

De fleste holder kakerlakker, fordi de er velegnet til foder til mange forskellige dyr. Både fordi de er næringsrige og fordi det er relativt nemt og billigt at opformere dem i kulture, så man derved altid har adgang til frisk kvalitetsfoder til sine dyr.

Mange arter er meget smukke og interessante og er derfor spændende at holde som terrariedyr.

Kakerlakker er insekter som hører til ordenen Blattaria eller Blattodea (Græsk: βλάττα, blátta eller βλάττη, blátte' som betyder insekt), som indeholder ca. 4500 arter i hele verdenen, undtagen polaregene og i over 2000 meters højde. I fangeskab findes kun omkring 100 arter og det er endda kun få af dem som er almindelige.

Kakerlakker findes på alle kontinenter og i næsten alle lande, undtagen Antarktis. De lever i en bred vifte af klimaer fra fugtig regnskov, tørre sletter og kølige enge.

De fleste arter vi holder i fangeskab, stammer fra tropiske egne. 

De mest almindelige er Blaptica dubia, som er en klassisk foderkakerlak fra bla. Argentina. Og så er der Gromphadorhina portentosa den hvæsende kakerlak fra Madagaskar, som næsten alle kender.

En del prydarter, har også vundet deres indtog i terrarierne. Det kan fx være den meget populære Therea grandjeani opkaldt efter danskeren Ole grandjean. Og den meget store art Archimandrita tesselata.

Klassifikation:

Rige: Animalia (Dyr)

Række: Arthropoda (Leddyr)

Underrække: Hexapoda (Seksbenede dyr)

Klasse: Insecta (Insekter)

Underklasse: Pterygota

Infraklasse: Neoptera

Overorden: Dictyoptera

Orden: Blattodea

Terrarium og barriere:

Man kan både benytte glasterrarier og plastikbokse. Størrelsen afhænger af art og antal. 40x40x40 cm vil de fleste kunne bruge. Kakerlakker har ikke noget imod at bo tæt, faktisk er der en del arter, som yngler bedst sådan.

Når man har med arter at gøre, som kan kravle på glatte overflader, eller som kan flyve, er det vigtigt at sikre at dyrene ikke kan flygte. Dette kan man undgå på flere måder. Fx ved at smøre et ganske tyndt lag uparfumeret vaseline rundt i kanten øverst. Smør ikke for tykt på, så kan små nymfer gribe fat og vandre hen over. Vaselinen kanten skal genopfriskes hver til hver anden måned.

Man kan også lave en kant af teflon pulver, som er en mere langvarig løsning. Det er lidt dyrere, til gengæld skal den kun genopfriskes, hvis man kommer til at tørre den af.

Naturligvis kan man også sikre sig, ved at bruge fintmasket udluftningsriste eller net af metal.

Hos arter som kan formere sig hvis de slipper løs i hjemmet, samt flyvende arter, er det en fordel at bruge begge metoder. Nogen arter flyver bedre end andre og visse arter udvikler slet ikke vinger.

Arter som ikke kan klatre på glatte overfalder eller flyve, behøver ikke et låg, hvilket kan være en fordel for arter som skal gå tørt fx B. dubia, som nok er den mest almindelige foderkakerlak.

Det kan ikke understreges nok, hvor vigtig det er at holde potentielt invasive arter indelukket. Både fordi det kan blive en bekostelig affære med en skadedyrsbekæmper, men også for naboernes skyld.

Fugtige terrarier indrettes med et substrat som tåler det og fx bark som skjul. Tørre miljøer indrettes fx med et fodermedie som substrat og æggebarker eller lignende som skjul.

Generel pleje:

Luftfugtighed

De fleste kakerlakker trives bedst ved høj luftfugtighed, men der er undtagelser.

God udluftning er vigtig. Det er ret nemt at opretholde en høj luftfugtighed i et substrat af fx spagnum eller kokoshumus.

Arter som skal gå tørt, holdes godt ventileret. Disse har behov for væske enten fra vandkrystaller eller frygt/grønt.

Varme

Mange varmekrævende arter, trives fint ved at blive placeret et varmt sted, fx tæt ved en radiator eller i et varmt dyrerum. Man kan også bruge varmelamper, i så fald skal disse være røde eller blå, da kakerlakker ikke bryder sig om lys. De skal dog have en døgnrytme. Det kan i værste tilfælde stresse dem og nedsætte produktiviteten.

Har man brug for ekstern varme, er varmemåtter til krybdyr anvendelige. Disse placeres gerne på siden af terrariet eller kassen, specielt hvis man bruger et fugtigt bundlag, for ikke at det skal udtørre.

Tørt levende arter i en kasse med fx æggebakker, kan fint trives ved bundvarme. 25 ºc -30 ºc er fint til de fleste arter, men undersøg hvordan den specifikke art trives.

Pas på ikke at overophedning smelter en plastikkasse.

Substrat og skjul

Mange arter ynder at grave sig ned og hvis de samtidig skal have et fugtigt miljø, kan man fint nøjes med spagnum, pottemuld eller kokoshumus. Evt. kan man blande visne blade i, de kan også bruges som skjul og så giver de et mere naturalistisk look. Et par stykker bark kan placeres i eller over jorden, evt. vertikalt, hvis men har en arboreal art.

Tørt levende arter, kan holdes på et substrat af tørfoder og med æggebakker, køkkenrullerør, avis eller lignende som skjul. Kakerlakker som ikke føler sig sikre, yngler ikke.

Man kan fint benytte ting fra naturen. Men pas på ikke at få rovdyr, som edderkopper m.m. med ind, da disse kan tynde kraftig ud i bestanden af kakerlaknymfer.

Vær opmærksom på om inventaret er behandlet med pesticider. Fx farvet æggebakker eller ting indsamlet et sted som har været sprøjtet.

Foder og vand

Kakerlakker er omnivore altså altædende, og de fleste trives på en kost bestående af hunde/katte foder og frugt. Det er vigtigt at de for proteiner fra animalsk føde og væske fra grønt. Nogen arter spiser råddent træ og visne blade. Væske er essentielt, for at kunne producere gode kokoner med mange æg. Man kan også give vand i form af vandkrystal eller en lav vandskål. Man skal dog passe på med vandskål, at nymferne ikke kan drukne og så skal den fyldes ofte, da vandet hurtigt fordamper eller bliver gravet til.

Noget som alle kakerlakker er vilde med, er appelsin og andre citrusfrugter. Men visse arter kan faktisk være lidt kræsne, og man må forsøge sig frem med lidt forskellige typer foder.

Det er bedst at bruge en foderskål, for at undgå mug og råd. Det er vigtig at fjerne uspist foder, inden at det bliver dårligt.

Et fodermedie kan fx bestå af kyllingefoder, hvedeklid og kalk.

Blændede rester af kornprodukter, grønsager m.v. er også altid et hit.

Avl og opformering

Hvis ovenstående bliver opfyldt, så vil kakerlakkerne yngle.

Æg bliver lagt i en kokon (ootheca), som hos nogen arter bliver gemt et fugtigt og varmt sted hvor den bliver efterladt til den klækker. Andre kakerlakker bærer rundt på kokonen inde i kroppen eller med den hængende lidt ude. Den klækker inde i hunne, så det næsten ser ud som om at hun føder levende unger.Det er meget få kakerlakker, som har yngelpleje. Nogen vil vogte over deres afkom ved at skjule dem under sig, indtil deres eksoskelet er hærdet. Herefter er de overladt til sig selv.

Ligesom alle andre insekter, skifter kakerlakker ham (eksoskelet) når de vokser. Umiddelbart efter at de har smidt det, er de helt bløde og hvide. De for deres normale farver igen, efterhånden som de hærder. Mange tror at det er albinoer de pludselig ser, men det er desværre ikke tilfældet. Mange arter findes i flere farvevarianter/mutationer, men albino er ikke en af dem.