Frøik, Pedersen og Rafn på en tagterrasse i Nepal. Foto: Mindre øvet lokal Nepaleser
De fleste af os, der holder fugledderkopper som hobbydyr overvejer som oftest, på et eller andet tidspunkt, selv at tage ud i naturen og indsamle edderkopper. Dette er på heller ingen måde umuligt og kan efterhånden gøres i et prisleje så alle kan være med. Når det er sagt, skal det ikke være en hemmelighed, at det ikke altid er en dans på roser at tage ud i verden og lege indsamler. Det er hårdt arbejde og det kræver motivation, masser af motivation.
Medmindre du er den første i verden, som bare popper op i et land og ser edderkopperne falde ned fra himmelen, må du gøre dig klart, at der er lige mængder skuffelser og glæder på rejser af denne slags, hvis ikke endda flere skuffelser. Men hvis viljen og motivationen er der, er alt muligt. Og det er vigtigt at huske når du atter engang vender slukøret hjem fra endnu en dag uden held i posen.
De fleste jeg kender, som ikke har taget en edderkoppetur, har en ide om, at det er en slags actionpacked ferie. Actionpacked? Helt sikkert. Ferie? NO WAY. Det er seriøst benhårdt arbejde. Du vader mange kilometer hver dag, render rundt i problematisk og ufremkommeligt terræn, det er varmt, det er fugtigt, du bliver ædt op af myg og igler, der er giftige dyr og planter og mange af de mere "spændende" områder er plastret til med guerilla militser og separatister, men når du først finder guldåren er det det hele værd.
Derfor er du, udover den evt. indlysende bonus i form af edderkopper, som oftest også garanteret en på opleveren, som hr. og fru Danmark aldrig kommer i nærheden af. Men det handler i bund og grund om, hvor risikovillig du er. Tør du tage de chancer, der kræves for success? Er du villig til at færdes i områder, der ikke findes i rejsekataloger?. Hvis du frygter at komme galt afsted er det nok bedre at blive hjemme ved mors kødgryder, men det er der jo ikke meget sjov i. Så inden noget andet er du nødt til at gøre op med dig selv, hvilken slags indsamler er du? Jeg plejer typisk at stoppe indsamlere ind i 4 simple kategorier:
Haplocosmia himalayana habitat, Indien. Foto: Thomas Frøik
1.Engangsindsamleren, som typisk tager en enkelt tur. Mest for at se, hvad det er for noget og lader det blive ved det.
2.Ferieindsamleren, som timer sine ferier så han/hun kan tage et par småture om aftenen langs en skovvej og samle lidt edderkopper inden turen går tilbage til swimmingpoolen eller baren.
3.Hardcore indsamleren, som typisk tager minimum en tur om året, hvor det hele drejer sig om ren og skær indsamling og ikke meget andet. Det er mere eller mindre altid denne slags indsamlere, som bringer nye arter ind i hobbyen.
4.Værtshusindsamleren, som også er den kategori jeg nærer mindst respekt for, men ikke desto mindre er der en del af dem. De indlogerer sig typisk i et område med mulighed for bonus og engagerer lokalbefolkningen til at indsamle for dem mod en beskeden betaling altimens de sidder på den lokale og kaster øl i halsen.
Selenobrachys philippinus in situ, Filippinerne. Foto: Thomas Frøik
Inden man tager af sted, er der en masser af parametre, der skal tages stilling til:
◾Hvor vil du rejse hen?
◾Hvornår på året er det bedst at rejse til pågældende land?
◾Hvad vil du lede efter?
◾Hvordan vil du finde det?
◾Hvad skal man pakke med?
◾Vaccinationer?
◾Importtiladelse
◾Hvordan er reglerne for udførsel i det pågældende land?
Mit formål med denne lille ”artikel” er at give dig nogle gode tips og retningslinier. Dette skal ikke ses som den gyldne ko til indsamling, blot nogle strøtanker og en god portion af egne erfaringer fra mine rejser, gode såvel som dårlige. Husk, vi skal alle starte et sted og vi vil ALLE dumme os, træde ved siden af eller blive snydt som rejsende. Denne artikel skulle gerne hjælpe dig med at undgå de værste faldgruber og sikre dig en god og fantastisk oplevelse. For en indsamlingstur kan sagtens være en oplevelse for livet og give dig muligheder for at se og opleve ting som andre rejsende i de samme lande aldrig vil. Og det er jo en stor oplevelse i sig selv.
Hvor vil jeg hen?
En god retningssnor er at rejse til et tilgængeligt land, der repræsenterer de slægter du arbejder med og interesserer dig for. Der er ikke meget nytte i at spilde penge på en tur til Uganda, hvis din store passion er Avicularia.
Det er også særdeles vigtigt at undersøge forholdene i landet. Vi kan alle (eller ihvertfald en del af os) blive enige om, at Yemen kunne være enormt spændende, men man skal også opveje risikoen under opholdet. Ferieoplevelser rykker bedst, når man selv kommer hjem og fortæller om dem (evt. endda i live). Hvis du er førstegangsrejsende er der derfor enkelte lande jeg vil fraråde. Ikke fordi de er decideret farlige eller svære at rejse rundt i, men de kan risikere at skræmme eller frastøde dig i en sådan grad, at du aldrig tager ud i verden igen. Et ganske godt eksempel kunne være Indien. Indien er et fantastisk og dragende land, som er billigt og har en god infrastruktur. Men der er dele af kulturen og ikke mindst skellet fra rig til fattig, der gør at det kan være en særdeles voldsom, og for mange grænseoverskridende, oplevelse. Havde jeg taget min første rejse til Indien, tror jeg ærligt talt aldrig jeg havde forladt København igen.
Når det så er sagt skal det påpeges, at når først du er i stand til at se udover kulissen er der storslåede ting at se, høre, opleve, lugte og ikke mindst smage. Det gælder desuden for alle steder du rejser rundt i verden:
Sørg for at have et åbent sind og vis respekt for andre kulturer og dets folkefærd. Ligegyldigt hvad du end måtte mene om det eller dem. Det er dig, der er besøgende i DERES land så udvis samme opførsel, som du forventer fra rejsende i dit hjemland.
Hvornår skal du rejse?
Det er og bliver altid en god ide at undersøge lokale
og nationale vejrforhold og årstider inden du rejser
til et tropisk land. Selvom solen skinner herhjemme,
er det ikke sikkert det hænger sammen på samme måde andre steder. Tre uger i Malaysia midt i regntiden er sikkert en speciel oplevelse, men formodentligt ikke lige det der var planen. En god huskeregel er at forsøge at planlægge rejsen,
så man lander sidst i regntiden, da det klart er dette tidspunkt der er det mest behagelige. Varmen og fugtigheden er til at holde ud. Det er også på dette tidspunkt der er bedst chance for at finde parrede hunner, da parringssæsson typisk ligger i starten og midten af regntiden ( dog som altid, ingen regler uden undtagelser).
Rafn i et meget typisk asiatisk bybillede. Indien. Foto: Thomas Frøik
Hvad vil du lede efter?
Det er altid godt at have en plan i kufferten hjemmefra. Mange tror, at blot man rejser til det rigtige land, så skal der nok regne med edderkopper. Dette er logisk nok ikke korrekt. Off the beaten track rejser er hårde i sig selv. Og tro mig, de bliver ikke mindre hårde af at skulle søge rundt efter edderkopper. Der er intet unormalt i at rende rundt i 10 timer om dagen i en uge, og finde intet.
Med et åbent sind kommer man langt. Foto: Thomas Frøik
Der er flere måder at planlægge på. Vi plejer at rode gamle beskrivelser igennem, søge rundt i obskure videnskabelige institutioners støvede samlinger, lytte til rygter og historier fra lokale og ikke mindst, følge hints og pointers fra dem vi samarbejder med. Summen af alle disse faktorer plejer at give gevinst. Om end ikke andet så lidt SBJ´s (Small Brown Jobbies - andet ord for dværgfugleedderkopper). Men research, research, research, er den gyldne tråd. Når du så har en ide om, hvad du søger og hvor du skal søge, er det ved at være tid til at tænke lidt logisk. Du har måske 10 historiske lokaliteter på en given art… Husk, tiden gør meget. Tjek nogle topografiske kort. At der var skov for 100år siden, er på ingen måde nogen garanti for, at der stadig er skov ( jeg har selv stået i suppen). Nogle lokaliteter er nemmere at sortere fra end andre. Man kan sige sig selv, at man ikke finder Cyriopagopus i nåletræer, så husk at tjekke op på floraen i området. Enkelte lokaliteter kan også frasorteres eller favoriseres ved hjælp af elevationskurver. En gylden pointer er vejsideskråninger i skovområder (næsten altid en sikker vinder).
Og en undtagelse fra reglen, Haplocosmia nepalensis, indsamlet midt inde i en storby på en murstensmur.
(Tro mig, jeg havde ikke lige set den komme), Nepal. Foto: Thomas Frøik
Hvordan vil du finde det?
Eller sagt på en anden måde: Hvordan vil du rejse rundt? Det er fristende at tage den billige løsning og satse på tog, bus og andre organiserede transportmidler, men det er også den nemmeste måde at ødelægge din mulighed for succes. Iøvrigt er det også værd at huske på at Skandinavere er blandt verdens højeste folk. Noget man virklig mærker i lokalbusser i andre lande.
Vi rejser altid/helst rundt med enten lejet bil/motorcykel med/uden chauffør eller en lokal taxi. I de fleste lande (asiatiske om end ikke andet) er det særdeles billigt at leje en privatchauffør. Navnligt hvis du booker ham for en længere periode, typisk 1-3uger. Udover brændstof, mad, drikke og logi er en dagspris på rundt 100kr ikke urealistisk. Sørg for at bruge god tid på at handle en fornuftig pris frem. En god huskeregel er, at prisen reelt set er maximum halvdelen af, hvad hans første bud ligger på. Og husk at smør din chauffør godt. De er ganske som i danmark, tørrer du deres røv, tørrer de din røv (ikke bogstavligt, men du ved hvad jeg mener). Med privatchauffør, og ikke mindst en lokal en, er dine muligheder for succes mangedoblet. Der er ikke længere nogen sprogbarriere og det er dælme en god ting. Det er et knips med fingrene, så stopper bilen hvor du ønsker. Ture til afsidesliggende egne er nu en realitet. Med andre ord du er rigtigt godt på vej.
En anden god mulighed, hvis du er lidt frisk og har is i maven, er at leje en motorcykel. De kan lejes de fleste steder på et simpelt pas. Mange lande kræver ikke engang specifikt motorcykelkørekort. Det kan dog virke meget kaotisk at køre rundt i mange tropiske lande på egen hånd og det kan ikke mindst være decideret livsfarligt. Men med lidt fornuft, et par gode store sten i pungen og god sans for lokale trends, er det den bedste og nemmeste måde at metodisk tilbagelægge/afsøge store områder.
Hvad skal man pakke med?
Dette punkt er super essentielt. Det er nemt at pakke for lidt, men langt nemmere at pakke for meget. Husk, du skal selv slæbe rundt på det hele under din rejse og 5 kilo for meget skal du nok kunne mærke.
Fodtøj. Godt stabilt, skridsikkert og vandtæt fodtøj er et absolut must. Ømme fødder kan og vil ødelægge enhver god rejse på et splitsekund.
Strømper. Gode strømper af trekking kvalitet. Du vil prise dig ovenud lykkelig for at have smidt den ekstra 50'er pr. strømpepar når du kommer frem.
Underbukser. Kvalitets boksershorts, som DØD OG KRITTE skal være sved transparerende. Der er vitterligt absolut intet i livet, der er værre end røde knopper i skridtet og andre mere eller mindre pikante steder, når der er 25km hjem gennem hårdt terræn (tro mig jeg har lært det på den hårde måde). Og som et ekstra sidekick til dine nyerhvervede bokserdrenge kan Talkum/babypudder varmt anbefales. Jeg vil vove at påstå, at det bliver dit kæreste eje i varmt og fugtigt terræn.
Benklæder. Shorts og bukser. Det mest praktiske er løstsiddende absorberbare bukser med mulighed for at lyne benene af. Selvom der er varmt i troperne, er der visse steder man kan blive ret glade for de lange rør ( igler er feks ikke noget særsyn in the tropics).
Skønne små dyr ikke?. Foto: Thomas Frøik
Varmt tøj. Bare fordi du er i troperne kan der godt være koldt om natten og det er ret bittert at lære på den hårde måde. Hvis du tror en snotnæse er øv i danmark, skulle du prøve det i troperne.
Rejseapotek. Hovedpinepiller, antihistamin, desinficerende salver, plaster, mave stabiliserende piller herunder idoform (mælkesyrebakterier), imodium (når din mave ikke vil som du vil) og evt propiden (stop-piller) hvis den er helt gal. Talkum/babypudder kan ikke nævnes for ofte (skulle du være så dum at glemme den så tjek lige bøtten på det lokale pharmacia inden du køber den. Modellen med menthol lugter godt, men er aldeles ikke rart i de nedre regioner til trods for, at det uden tvivl vil more dine rejsekompagnoner. Myggespray er spild af penge at købe herhjemme. Produkterne der skal forestille at virke koster en mindre formue og har ingen synderlige effekter, udover at de lugter skidt og så giver de dig sikkert kræft. OFF er et fantastisk produkt, som primært kan erhverves i 3 verdenslande (sikkert fordi det er møghamrende giftigt) og er klart mit foretrukne mærke. Det holder myg, igler, fluer og alle de andre dyr vi ikke kan lide i skak. Pas på med at få det i åbne sår og rifter, det gør nas!
Indsamlingsbeholdere. Rør i forskellige størrelser og i rigelige mængder. Det er altid bedre at kassere rør end at kassere edderkopper.
Navigationsudstyr. GPS, især hvis du/I rejser rundt i områder alene eller uden guide. Det er sværere at navigere på fri hånd i en jungle end man lige tror. Især hvis man som mig er lost udenfor Storkøbenhavn. Sørg for at få en vandtæt og håndholdt GPS enhed, gerne en der er stødsikker. Det er også en god ide hvis I har mere end én med. Det er så bittert at stå med et stk blæret elektronisk udstyr, der strejker når det ikke skal (atter egen bitter erfaring).
Lygter. Jeg bruger selv Maglite i forskellige størrelser, da det er stabile lamper med godt lys. Nyere generationer af LED diodelamper kan også have et godt lys, men er især både batteri og ikke mindst pærebesparende, da diodelamperne ofte reklamerer med noget der ligner 50.000 brændetimer. Man kan diskuteres om pandelamper er nødvendige. Jeg foretrækker at have en med, da man ofte står i en situation, hvor de kan bruges. De er også noget mere handy (en maglite mellem tænderne er ikke sagen når du står og graver, og det kan blive dyrt hos doktor tand). Igen, køb hellere høj kvalitet og betal prisen, i stedet for at spare et par hundrede kroner. De 300kr sparet er ikke meget værd, når du står midt i skoven om natten og din discount lampe strejker (tro mig det har vi også prøvet). Jeg vil anbefale at tage minimum 2 lygter med, og gerne flere. Uden lygte er du som indsamler komplet lost og kan ligesågodt vende næsen hjem til hotellets bar.
Batterier. Medbring batterier i lange baner. Og af bedste kvalitet. Du kan sagtens få batterier i udlandet, men kvaliteten er typisk derefter - temmelig dårlig. Mærker som dyracell og panosonic ses ofte, og det kan godt være de er billige og lyder fancy, men personligt fortrækker jeg batterier, der ikke skal skiftes hvert 5 minut (og det er ikke en underdrivelse).
Pincet. En god lang stålpinchet er et must, da man til tider skal undersøge huler eller sten, hvor man ikke lige just har lyst til at stikke nallerne ind. Nogle gange kan det være noget af en overaskelse, hvad der gemmer sig i et hul eller under en sten, og det er ikke altid en behagelig en af slagsen.
Graveredskaber. Mange sværger til spader/skovle. Jeg kan personligt ikke fordrage dem. Jeg har stået mere end en gang med en knækket møgskovl halvejs inde ved edderkoppen, og det er en bitter følelse. Graveredskaber er ikke det nemmeste at fremskaffe in the middle of nowhere. Jeg bruger altid Macheter og gerne Kukuhriér, da de er væsentligt mere holdbare og nemmere at grave med i en skrænt sået til med rødder og sten. De er også imponerende praktiske i tilgroet terræn.
Vaccinationer:
Spar ikke penge. Sørg for at få alt, hvad du skal have og tro ikke altid på din læge. Tjek http://www.ssi.dk/ og følg deres anvisninger til punkt og prikke i den tunge kategori. Hvad angår malaria, så er der bunker af produkter der fungerer fint, men jeg bruger altid Malarone. Det er væsentligt dyrere end andre mærker og dækker det samme som de billige, men der er til gengæld nærmest ikke bivirkninger.
Importtilladelse:
Indførselstilladelse til DK fås via Fødevarestyrelsen. Det er ganske gratis og det er nemt at blive registreret. Så gør det, det er sq så dumt at stå i Kastrup uden.
Hvordan er reglerne for udførsel i det pågældende land?
Undersøg pågældende lands gældende regler for både indsamling, transport og udførsel af edderkopper. Nogle lande har ret frie regler, andre er noget mere strikse. Man kan også vælge at prøve at søge en tilladelse, men det er typisk noget der syltes i systemet og du ender oftest med at have spildt en masser af tid på ingenting. I bedste fald får du tilladelse til noget du ikke vil udføre.
Husk, at rejse er at leve
(især hvis du bruger indersiden af hovedet og planlægger det ordentligt).