Pasningsvejledning til:
Gryllidae
Husk at for at få succes med sit dyrehold, kræver det mere end at læse vejledninger på nettet, husk også at det blot er vejledninger - ikke love.
NAVN:
Orden: Orthoptera (Græshopper)
Familie: Gryllidae
Det danske populærnavn kommer af "fár" som er oldnordisk for "fare" og kylling som henviser til at fårkyllinger lyder som små kyllinger
OPRINDELSE:
Førekyllinger findes generelt i hele verdenen, også i Damark.
I Danmark har B. bimaculatus tidligere fandtes på Bornholm, men er ikke blevet observeret længe. A. domesticus har fandtes i Danmark siden slutningen af 1500-tallet, men er ikke naturligt hjemmehørende i Danmark.
BIOTOP:
De fårekyllinger som er beskrevet i afsnittet her, findes i en lang række tørre miljøer.
STØRRELSE:
2-3 cm.
TEMPERAMENT:
Fårekyllinger kan bide, men vil hellere stikke af eller forholde sig helt i ro, frem for at konfrontere en trussel.
Hannerne kan være meget temperamentsfulde overfor hinanden. De stridualere (synger el. spiller) overfor hinanden og kan være meget voldsomme når de slås.
Stridulation sker ved at vingerne gnides mod hinanden i løftet position i en vinkel af 45 grader.
Formålet med lyden varieres af sekvens og intensitet.
A. domesticus er har moderat klang, mens B. bimaculatus er meget gennemtrængende!
G. assimilis er mere stille og klart den mestbehagelige af de 3 almindelige arter.
TEMPERATUR:
Ved alm. opbevaring placeres fårekyllingerne ved stuetemperatur. Høje temperature øger væksten, aktiviteten og ynglen, men det forkorter også levetiden.
Ved temperature under 20ºc sænkes fordøjelsen, fårekyllingen mistrives og næringsværdien forringes.
Der skal selvfølgelig være en døgnrytme på 12/12 timer. Lyset der er i rummet fra andre lyskilder eller vinduet. De må ikke stå i direkte sollys.
De er mest aktive om natten.
LUFTFUGTIGHED:
Fårekyllinger trives ikke ved høj luftfugtighed. Derfor er det essentielt med masser af udluftning.
Det kan evt. være ved at opbevare dem i høje beholdere uden låg, eller bruge net som lod og evt. som udluftning i siderne af boksen.
Høj luftfugtighed er skyld i af kulturen dør, lugter og mugner.
Andre ting i luften som spraypesticider, tobaksrøg, luftfriskere osv. Skal holdes lagt væk fra kulturen. Det samme gælder lus- og loppemidler hvis man har hund eller kat.
TERRARIUM:
Et par hundrede voksne fårekyllinger kan holdes i plastbokse på 30-60 liter.
I naturen lever fårekyllinger ikke særlig tæt. Hvis de går for tæt sammen permanent, vil hannerne bruge enormt mange ressourcer på at kæmpe om territorier og opretholde et hierarki.
Det vil stresse dem og de vil derfor larme mere og kannibalisme vil kan forekomme.
Særligt i forbindelse med hamskifte er det vigtigt, at det enkelte dyr har plads, i den situation hvor den er allermest sårbar.
Fårekyllinger foretrækker at sidde på en lodret flade, derfor er æggebakker ofte brugt som inventar. Masser af plads og masser af gemmesteder er nøgleordet.
Man kan med fordel skifte mellem to bokse, så den ene kan blive rengjort mens den anden er i brug. Det kan være nødvendigt at gøre ugentligt afhængigt af hvor mange dyr man har.
Hygiejne er vigtig, hvis dyrene skal trives og lugt gener minimeres.
Hvis dine fårekyllinger trives, vil det være minimalt hvad der er af døde dyr, bortset fra den som er døde af alderdom. Disse skal fjernes jævnligt. Råd og gasser fra døde dyr og gammelt foder, er skade for kulturen.
BUNDLAG:
En god tørfoderblanding bruges som bundlag i opdrætskulture.
Holder man fårekyllinger som terrariedyr, kan man bruge muld, humus eller lignende.
KØNSFORSKEL:
Hunnerne har allerede tidligt i livet, en begyndende læggebrod i baganden. Den er først fuldt udviklet som voksen, men kan ses tidligt og bruges til kønsbestemmelse allerede efter få hamskifte. Desuden er hunnerne større og mere korpulente. Hanner har tendens til at se lidt mere krøllede ud, pga. den måde vingerne er foldet for at de kan stridualere.
En interessant betragtning er, at hanner ofte vil lade hunnerne gemme sig først, hvis der er fare på færde.
OPDRÆT:
Når fårekyllinger parre sig, er det hunnen der bestiger hannen. Såfremt at det altså er lykkedes ham at spille en smuk nok serenade, som fortæller hans alder og plads i hierarkiet.
Hunnen optager en dråbe sæd fra hannen. Hun kan gemme sæd fra flere parringer og udvælge den bedste til at befrugte æggene.
Man kan opleve at fårekyllinger lugter dårligt og har en kort levetid, men med den korrekte pasning og pleje, kan lugten næsten undgås og fårekyllinger kan leve i flere måneder.
Det første du skal gøre, når du modtager dine fårekyllinger, er at få dem ud af den tætpakkede beholder, når pakken de er ankommet i har opnået stuetemperatur.
Livet som fårekylling starter i et lille ris lignende æg, som ligger begravet i fugtig muld i 1-2 centimeters dybde i små klynger. I stedet for muld eller humus, kan man bruge Oasis blokke. Begge dele skal dækkes af metal net eller en rist, ellers bliver æggene ædt.
Udviklingstiden afhænger af temperaturen. Under optimale forhold klækker ægget på en uge.
Nymferne er ca. 2 mm lange og de mest almindelige arter ligner utrolig meget hinanden som små. Det er faktisk nærmest umuligt at se forskel. Unger kaldes ofte pinheads eller myrefårekyllinger.
Når ægget klækker graver nymfen sig fri og begynder straks at søge føde.
Efter 4 til 5 uger og 8 hamskifte, er fårekyllingen voksen og er ca. 2-3 cm lang.
Den voksne fårekylling bliver kønsmoden efter en lille uge. Straks bliver hannerne territoriale og begynder at spille op til hunnerne for at parre dem.
Hunnerne er travlt beskæftiget med at æde og ligge æg hele deres voksne liv og lægger flere 100 æg i sin levetid. Æggene bliver lagt med en 1-2 cm lang læggebrod. Den er synlig allerede efter få hamskifte og er den nemmeste måde at kende kønne fra hinanden på.
FODER:
Fårekyllinger bruger rigtig meget tid på at æde og har et meget højt stofskifte, som omsætter føden hurtigt. Derfor skal de altid have adgang til foder og væske. Sultne fårekyllinger vil hurtigt forgribe sig på mindre og sårbare dyr (fx dem i hamskifte).
Proteiner øger væksten og forebygger kannibalisme. Derfor er det godt at bruge et proteinrigt grundfoder som fx Zooniverse Bioshop’s Insekterfoder PRO som er tilsat ekstra proteiner samt mineraler. Nogen bruger også katte- eller hundefoder.
Man kan bruge mange forskellige typer tørfoder, som har en lang holdbarhed. Foderet ligges i hele bunden af kassen og der fyldes op efter behov.
Vær opmærksom på, at det foder du vælger, ikke indeholder skadelige stoffer for insekter.
Fodre man i skåle, skal sider og kanter være rug, så fårekyllingerne kan forcere dem.
Hold tørfoder og væskeholdige emner adskilt. Kom evt. sidst nævnte i skåle.
Mange snakker om gutloading. Det er som udgangspunkt ikke nødvendigt, hvis du bruger Zooniverse Bioshops produkter til insekt opdræt.
Gutloading er kun nødvendigt, hvis man køber insekter af ringe kvalitet, som lige skal fyldes op med næring inden de bliver brugt til foder.
Insekter som kommer langvejs fra, fx opdrættet i Tyskland eller Holland, som de fleste dyrehandlere forhandler, er ikke andet end tomme skaller når de når frem til kunden.
Man kan evt. give et vitamin tilskud i døgnet op til at de skal bruges til foder. Vi anbefaler Zoomin.
Væske kan gives via økologiske grønsager og frugter. Frugt og grønt skal skiftes dagligt af hygiejniske årsager. Man kan også bygge en vanddispenser som fårekyllingerne ikke kan drukne i eller bruge vandkrystaller, beetle jelly eller ligende. Beetle jelly indeholder både væske og næring, har en lang holdbarhed og tiltrækker ikke fluer.
En allm. Vandskål vil dyrene drukne i.
ØVRIGT:
Fårekyllingen er nok et af de mest brugte foderdyr i terrariehobbyen. De er nemme at avle, reproducere sig hurtigt og for mange unger. De har en god størrelse og aktivitetsniveau, som gør dem egnet til en lang række rovdyr.
Køb bæredygtige og dansk fremstillet fårekyllinger hos Zooniverse Bioshop, det bliver ikke bedre!
Der findes over 2000 forskellige arter af fårekyllinger. De kan være meget variable i adfærd og udseende. Ovenstående dækker generelt de 3-4 mest almindelige arter i fangeskab, som bruges som foderdyr.
De mest almindelige er Sort markfårekylling (Gryllus bimaculatus), som er størst, larmer mest, men til gengæld er den ikke så hurtig.
Steppefårekylling (Gryllys assimilis), er lidt mindre, ungerne er også meget små og så larmer den ikke ret meget.
Husfårekyllingen (Acheta domesticus) er nok den der yngler hurtigst, den larmer heller ikke ret meget, til gengæld er den meget livlig og kan være svær at holde styr på.
Den tolerere i øvrigt bedre at gå tæt med sine artsfælder.