Pandinus


...Opilioner, skorpioner, pseudoskorpioner og Solifuger.



Pasningsvejledning til:

Pandinus species


Husk at for at få succes med sit dyrehold, kræver det  mere end  at læse vejledninger på nettet,  husk også at det blot er vejledninger - ikke love.


NAVN:

Pandinus (pan-DII-nuhs) Thorell, 1876, er Latin og betyder "kurvet".

cavimanus (kaa-vih-MAH-nuhs) er latin og betyder "hul hånd".

imperator (im-perh-RAH-tohr)  er Latin og betyder "Kejser".


Pandinus betyder "Skrækindjagende" og imperator betyder noget hen af "hersker".

Type eksemplar og tidligere navngivet som Buthus imperator (C. L. Koch, 1841).

Sommetider ser man P. africanus til salg, disse er i virkeligheden P. cavimanus.


OPRINDELSE:

Afrika til Yemen og de Arabiske lande.

P. imperator findes i Guinea, Liberien, Sierra Leone, Elfenbenskysten, Ghana, Benin, Togo og Nigeria.


BIOTOP:

Regnskovs bunden. Visser arter lever på savannen.


STØRRELSE:

Op til 18-20 cm men som regel "kun" 12-16 cm.

Det tager 7 hamskifte og ofte mere end 4 år for en Kejser skorpioner at blive kønsmoden. Efter det 7. hamskifte skifter de ikke ham igen og de kan blive mere end 10 år.


TEMPERAMENT/POTENS:

Slægtens har typisk et relativt mildt temperament, samt gift.

Man skal dog være opmærksom på, at selvom arten sjældent bruger sin gift i forsvar, at den er relativt mild og at tørre stik er almindelige. Så har den en sekundær gift, til nødstilfælde så at sige, som er noget skrappere.

Mange gange forsvare de sig hellere ved brug af klosaksene, fremfor broden. Det samme gælder ved nedlægning af bytte.

Arterne fungere fint i koloni, hvis velfodret.

Opdrættet dyr har ofte et mildere temperament end vildt fanget. Men alt er relativt og der kan være stor forskel på temperamentet hos forskellige individer.


TEMPERATUR:

21-27 °C.


LUFTFUGTIGHED:

75-80%.

Hvis skorpionens hale ligger flat ned når den bevæger sig, eller den slæber den efter sig, kan det være tegn på for lav luftfugtighed.


TERRARIUM:

Et terrarie på 30x30 cm er fint til et voksent eksemplar, højden er ikke så vigtig. Op til 6 dyr kan gå i et terrarie med et bund areal på 80x40 cm. Et skjul af evt. bark eller ligende. Der skal være mindst et skjul til hvert dyr, selvom at de ofte vil bruge det samme.

Hvis man vælger at bruge vandskål må den ikke være for dyb ellers kan  skorpionerne drukne. Hvis man duscher eller vander ofte, er vandskålen helt overflødig.

Store sten og lign. skal placeret så skorpionerne ikke kan grave sig ind under dem og risikere at blive mast.

Hvis man bruger levende planter er det en god ide at lade dem blive i potten da skorpionerne ynder at grave og kan komme til at ødelægge rødderne.

Terrariet skal være godt sikret, da skorpionerne er dygtige til at klatre og meget stærke.


BUNDLAG:

Spagnum og eller kokoshumus, gerne blandet med visne blade.

Det skal gerne være 10 cm dybt.


KØNSFORSKEL:

Voksne hanner er lidt smallere end hunnerne.

Hunnernes kamorganer på undersiden af kroppen er noget mindre end hannernes. Hunnernes har 14-16 pectine "tænder" mens hannernes har 14-17.

Den sikreste metode er at se på genital operculum, som hos hanner er oval og mere hjerteformet eller trekantet hos hunner.


OPDRÆT:

Arten vokser relativt hurtigt og kan blive kønsmoden på 1-1½ år.

For succesfuldt opdræt, skal der placeres en flad sten eller ligende, som hannere kan deponere sin spermatophor på.

De er relativt nemme at opdrætte. Begge køn kan kurtisere.

Parringsdansen indebære rysten, fastholdelse af klosakse (pedipalper), stik med broden og "kys" med munddelene (chelicera).

Hannen vil efterfølgende føre hunnens kønsåbning over sin deponerede spermatophor, ved at holdes hendes klosakse.

Efter endt parring kan det forekomme at hunnen æder hannen. Typisk når han dog at slikke væk. Derfor er det vigtigt med et stort terrarium.

En fødsel tager ca. 3 timer.

Det er vigtigt at holde fugtigheden høj, indtil ungerne har forladt moderens ryg. Det gør de efter 2. instar.

Der kan gå helt op til 1,5 år fra hunnen er parret til hun føder (typsik 9-11 måneder).

En af mine hunner har født 3 unger men de kan få mange flere. Fx. har jeg haft et kuld på hele 35 unger men normalt for de højst 20-30 stykker.

Hunnen vil passe på ungerne i lang tid og fodre dem, med at knuse insekter, som ungerne så kan mæske sig i.


FODER:

Stortset alt levende som skorpionen kan overkomme.

Insekter af passende størrelse er at foretrække. Eksempelvis græshopper, fårekyllinger, melorm og kakkelaker.

I naturen vil de også tage små øgler. De er endda ådselsædere og kan finde på at tage døde insekter.

Unge dyr fodre to gange ugentligt, mens voksne kan nøjes med en gang om ugen. Det er ikke unormalt, at voksne dyr springer flere måltider over.


ØVRIGT:

P. imperator, P. dictator og P. gambiensis er de eneste skorpioner beskyttet af CITES Appendix II siden 1995. Det skyldes over indsamling af vilde populationer.

Fra 2015 er det ikke længere muligt at eksportere arterne.


Slægten er stor og indeholder nedenstående arter.

Det er sjældent, at man ser andre, end cavimanus og imperator.


P. arabicus (Kraepelin, 1894)

P. awashensis (Kovarik, 2012)

P. bellicosus (L. Koch, 1875)

P. boschisi (Caporiacco, 1937)

P. cavimanus (Pocock, 1888) Tanzania

P. colei (Pocock, 1896)

P. dictator (Pocock, 1888)

P. eritreaensis (Kovarik, 2003)

P. exitialis (Pocock, 1888)

P. gambiensis (Pocock, 1899)

P. gregoryi (Pocock, 1896)

P. hawkeri (Pocock, 1900)

P. imperator (C. L. Koch, 1841) Benin, Burkina Faso, Cameroun, Congo, Côte d'Ivoire, Elfenbenskysten, Ghana, Guinea, Guinea-Bissau, Leone, Liberia, Nigeria, Sierra og Togo.

P. lowei (Kovarik, 2012)

P. magretti (Borelli, 1901)

P. mazuchi (Kovarik, 2011)

P. meidensis (Karsch, 1879)

P. pallidus (Kraepelin, 1894)

P. peeli (Pocock, 1900)

P. percivali (Pocock, 1902)

P. phillipsii (Pocock, 1896)

P. platycheles (Werner, 1916)

P. pococki (Kovarik, 2000)

P. smithi (Pocock, 1899)

P. somalilandus (Kovarik, 2012)

P. sudanicus (Hirst, 1911)

P. trailini (Kovarik, 2013)

P. ugandaensis (Kovarik, 2011)

P. viatoris (Pocock, 1890)