Candoia paulsoni


...Pacific eller Salomon boa.



Pasningsvejledning til:

Candoia paulsoni sp.

Husk at for at få succes med sit dyrehold, kræver det  mere end  at læse vejledninger på nettet,  husk også at det blot er vejledninger - ikke love.



NAVN:

Salomon boa eller Pacific boa.

Candoia (Forcart 1951) er synonym med Cenchris (Gray 1831), Cenchrus (Swainson 1839), Tropidoboa (Hombron & Jacquinot In Jacquinot & Guichenot 1842), Enygrus (A.M.C. Duméril & Bibron 1844) og Erebophis (Günther 1877).


OPRINDELSE:

Indonesien, inklusiv det nordlige peninsula af Sulawesi, Sangihe og Telaud øerne, de nordlige Maluku øer (Ceram, Ambon, Haruku, Saparua, Banda, Goram og Tanimbar), Misool, Batanta, Salawatti, Anaguar (Saipan) og Palau Gruppen (Koror Island). Ny Guinea: øerne Geelvink Bay og dem langs nordkysten, inklusiv Liki, Djamna, Karkar og Umboi Øerne.

Manus og nærliggende øer. Bismarck Archipelago, inklusiv øerne Mussau og Tench. Øerne Milne Bay Province (Samarai, Kiriwina, Kitava, Goodenough, Fergusson, Dobu, Normanby, Slade, Misima, Woodlark, Sudest and Rossel).

Øerne Buka, Bougainville og de omkring liggende. Solomon øerne, inklusiv Santa Cruz, Rennell og Bellona.


BIOTOP:

Regnskovens bund under stammer, rødder og løv.


STØRRELSE:

Der lader til at være stor variation i størrelsen.

Hanner bliver typisk 90-100 cm og 3-400g, mens hunner bliver 120-140 cm og vejer 1-1,2 kg.


TEMPERAMENT:

Det er en relativt rolig art. Vildt fanget dyr, kan dog forekomme noget nervøse og de kan finde på at nappe.

Men generelt er det en rolig slange, som let vender sig til håndtering.


TEMPERATUR:

I naturen er klimaet relativt konstant året rundt, både mht. temperature og med luftfugtighed.

En lokal varmeplads ca. 30ºC og en ambient temperatur på 23-25ºC vil være passende.


LUFTFUGTIGHED:

60-80%

Husk at dusche ofte. Slangen drikker de dråber der er omkring den. En stor vandskål bør også være til rådighed.

Det er vigtigt at have god udluftning samt at have mulighed for at tørre terrariet ud sommetider.


TERRARIUM:

80x50x50 min. til et par.

Indrettet med masser af skjul og gerne lidt klatregrene.


BUNDLAG:

Avis, flis, kokoshumus, spagnum eller spagnum mos. Gerne dybt så slangen kan grave sig lidt ned.


KØNSFORSKEL:

Hunner bliver større end hanner og mangler sporene ved gattet helt. De vil typisk også være generalt kraftigere bygget.


OPDRÆT:

Candoia sp. parre sig tidligt på året og for typisk kun omkring 10 unger, mens C. c. paulsoni er set få helt op til 30-40 unger i et kuld.


FODER:

I naturen spiser arten primært små øgler og padder, men kan vendes til at tage gnavere og fungere fint på en sådan diæt.

De er kendt for at være svære, at få til at spise i fangeskab, men de er også kendt for at holde spiser pauser, hvilket kan være helt normalt. Så længe de ikke taber sig nævneværdigt.

Slangen har en langsom metabolisme, så et passende, ikke for stort, foderemne kan tilbydes hver 2. eller 3. uge. Vær opmærksom på at grådige dyr, kan have tendens til overvægt.

Hunner kan man i avlsperioden fodre ugenligt op til parring for at bygge masse. Dog er det særligt i denne periode at lange spisepauser kan forekomme.

 

Unger kan fodres ugenligt det første år.


ØVRIGT:

Boa'en er ekstremt variabel, både i farver og tegninger. Alt lige fra pletter, til striber ig zigzag mønstre kan forekomme.

De mest almindelige farver er brun og grå i forskellige nuancer, men farverne hvid, sort, rød og pink findes også.

Arten er polymorf, så alle farvene kan forekomme uanset uagtet forældrenes udseende.


Udover Candoia paulsoni findes også nedenstående arter


Der findes 3 andre arter:

C. aspera (Günther 1877) Ny Guinea

C. carinata

C. bibroni (Duméril & Bibron 1844) Fiji

C. superciliosa (Günther 1863) Palau