Z o o n i v e r s e

Pasningsvejledning til:

Boa constrictor species

Husk at for at få succes med sit dyrehold, kræver det  mere end  at læse vejledninger på nettet,  husk også at det blot er vejledninger - ikke love.

NAVN:

Boa constrictor er først beskrevet af Carl von Linné i 1758.

Constrictor betyder kvæler og imperator betyder kejser.

Der er ofte en del forvirring omkring underarternes populærnavne. Alle kan kaldes Kongeboa, men kun Boa c. constrictor kan kaldes “Rødhalet Kongeboa”, selvom at de fleste har mere eller mindre røde haler.

Boa constrictor constrictor – Rødhalet kongeboa

Boa constrictor imperator – Kaiserboa

Boa constrictor longicauda – Langhalet kongeboa

Boa constrictor amarali – Korthalet kongeboa

Boa constrictor melanogaster – Sortbuget kongeboa

Boa constrictor nebulosa – Dominikansk kongeboa

Boa constrictor occidentalis – Argentinsk kongeboa

Boa constrictor ortonii – Ortons kongeboa

Boa constrictor orophias – St. Lucia kongeboa

Boa constrictor sabogae – Pearl Island kongeboa

Synonymer:

[Boa] Constrictor - Linnaeus, 1758

[Boa] Orophias - Linnaeus, 1758

Constrictor formosissimus - Laurenti, 1768

Constrictor rex serpentum - Laurenti, 1768

Constrictor auspex - Laurenti, 1768

Constrictor diviniloquus - Laurenti, 1768

Constrictor orophias – Laurenti, 1768

[Boa] constrictrix – Schneider, 1801

Boa diviniloqua – A.M.C. Duméril & Bibron, 1844

Boa constrictor – Boulenger, 1893

Boa diviniloqua – Boulenger, 1893

Constrictor constrictor – Griffin, 1916

Constrictor constrictor constrictor – Stull, 1935

Boa constrictor constrictor – Forcart, 1951

OPRINDELSE:

Fra det nordlige Mexico gennem Central Amerika (Belize, Guatemala, Honduras, El Salvador, Nicaragua, Costa Rica og Panama) til Syd Amerika (Colombia, Ecuador, Peru, Venezuela, Trinidad, Tobago, Guyana, Belize, Surinam, Fransk Guyana, Brasilien, Bolivia, Uruguay og Argentina).

Det nordligste punkt er Hermosillo i Sonora.

De findes også på Antillerne (Dominica og St. Lucia), samt San Andrés, Providencia og mange andre af de små øer langs Mexicos samt Central- og Syd Amerikas kyst.

BIOTOP:

Fra regnskov til tør skov og ørken samt alt i mellem.

STØRRELSE:

1,5-3 m. Sommetider forekommer kæmpe eksemplarer på helt op mod 4 m.

De fleste dyr er slanke, men man ser ofte voksne dyr som er relativt kraftige.

De fleste dyr man ser i fangeskab, er blandinger af forskellige lokaliteter og måske endda underarter. Derfor kan størrelsen variere enormt meget. Det er en god ide, at se forældrenes størrelse, så man kan have en realistisk forventning til sin slanges størrelse, når den bliver voksen.

Kongeboaer vokser hele livet, men efter 4-6 år går væksten næsten i stå.

TEMPERAMENT:

Rolige domesticerede eksemplarer forekommer ofte. Men i naturen er arten relativt defensiv, som man også kan opleve hos fx lokalitetsdyr, som endnu ikke har i været fangeskab i mange generationer.

Unger kan sommetider have et ret iltert temperament men dette fortager mange gange med alderen.

TEMPERATUR:

Baggrundstemperaturen skal ligge på 24-26ºC og varmepladsen skal være ca. 30-32ºC.

Dagslænge: 12-14 timer om sommeren og 8-10 om vinteren.

LUFTFUGTIGHED:

60-75%

TERRARIUM:

Terrariet bør måle omkring 150x50x50 cm alt efter størrelsen på slangen. Men da de er meget variable, kan kravene være forskellige og det er i sidste ende et temperamentsspørgsmål.

Indretningen skal bestå af en stor vandskål, mindst et skjul og gerne nogle klatregrene. Visse lokaliteter har en mere arboreal adfærd end andre.

BUNDLAG:

Avis, chips, flis eller støvfri spåner.

KØNSFORSKEL:

Hannens spore ved gattet er større end hunnens.

Dog kan det være meget svært at kønsbestemme en slange, specielt unge dyr, blot ved at se på sporrene så en sonde test er oftest nødvendig. Antal skæld sonden går ned ved hanner er 10-12 og hunnen 2-4 subcaudale skæld.

OPDRÆT:

De store underarter kan blive kønsmodne på 3-4 år, mens de mindre ofte skal bruge 4-6 år.

Størrelsen og vægten er underordnet i forhold til muskelmassen, som kendetegner et kønsmodent dyr.

En tør vinterhvile ved 20-25º uden ret meget lys i 4-5 uger øger muligheden for parring. En lokal varmeplads, skal til være til rådighed. Man kan evt. lave en kort kunstig regntid efter dvalen ved kraftig overdushing.

Lige efter kølningsperioden, vil parringen findested. Hunnen er drægtig i 7-9 måneder og for her efter 10-50 unger (typisk ca. 20). Små kuld er tegn på, at hunnen er blevet parret i for ung en alder. I sådanne tilfælde, vil hunnen sjældent komme til at producere ret mange unger i fremtidlige kuld.

FODER:

Gnavere og fugle i passende størrelse. I naturen spiser de også leguaner.

Ungerne holdes nemmest adskilt og fodres med pinkies 1-2 gange om ugen i det første år.

Voksne dyr fodres med et passende emne hver 3. eller 4. uge i sommermånederne og hver 7. til 8. uge om vinteren.

ØVRIGT:

B. c. amarali (Stull, 1932) - Brasilien, Bolivia og Paraguay

B. c. constrictor (Linnaeus, 1758) - Brasilien, Surinam, Guyana, Peru, Trinidad, Venezuela, Columbien

B. c. imperator (Daudin, 1803) - Central Amerika og nord Amerika

B. c. longicauda (Price & Russo, 1991) - Det nordlige Peru

B. c. melanogaster (Langhammer, 1983) – Ecuador

B. c. nebulosa (Lazell, 1964) – Dominica

B. c. occidentalis (Philippi, 1873) - Argentina and Paraguay

B. c. orophias (Linnaeus, 1758) - St. Lucia

B. c. ortonii (Cope, 1878) - Peru (Tumbes), til La Libertads bjerg regioner og de østlige grænser til is Cajamarca.

B. c. sabogae (Barbour, 1906) Pearl Islands ud for Panamas kyst

B. c. sigma (Smith 1943) - Et potentielt synonym til B. c. imperator fra Tres Marias øerne i Mexico. Hvis det viser sig at den blot er en variation af B. c. imperator, vil dette underminere B. c. orophias og B. c. nebulosa.

Desuden fines en masse forskellige lokalitets varianter.

Vær opmærksom på at de forskellige lokaliteter kan stille forskellige krav til varme, fugtighed osv. Især hvis de er vildtfangede.

Verdens ældste slange var kongeboaen Popeye, som blev 45 år I en Amerikansk zoo.