Tapinauchenius


...Aranea.

Theraphosidae, Araneomorphae.



Pasningsvejledning til:

Tapinauchenius species


Husk at for at få succes med sit dyrehold, kræver det  mere end  at læse vejledninger på nettet,  husk også at det blot er vejledninger - ikke love.


NAVN:

Tapinauchenius (taa-pih-nau-KEE-nee-uhs) er græsk og betyder "lav nakke".

plumipes (PLOO-mih-peez) er latin og betyder "fjerfod".


OPRINDELSE:

Sydamerika. Antillerne.


BIOTOP:

Regnskovens træer.


STØRRELSE:

Kropsmålet er ca. 6 cm og et benspan på omkring de 15 cm.


TEMPERAMENT:

Semi-deffensiv og nervøs.


TEMPERATUR:

21-27ºC.

Med min. om natten og max. om dagen. Man kan med fordel holde en konstant temperatur på omkring 24-25°C døgnet rundt.


LUFTFUGTIGHED:

80%

Egentlig er det ikke så vigtigt at holde øjemed luftfugtigheden når bare man dusher ofte, da arten kræver en høj luftfugtighed.

Edderkopperne drikker dråberne som lander i spindet.


TERRARIUM:

30x20x40 cm (LxBxH).


BUNDLAG:

Spagnum og/eller kokoshumus.


KØNSFORSKEL:

Når hannerne er kønsmodne, har de længere tynde ben og i det hele taget en spinklere kropsbygning og mindre end hunnerne.

Desuden for de ved sidste hamskifte bulbus på palperne. Bulbus er hannens sekundære parringsorgan og der hvor han opbevarer sæden inden parring. Bulpus får spidsen af palperne til at ligne boksehandsker, da de er bøjet op.

Ikke kønsmodne hunner, kan kendes fra hanner, ved tilstedeværelsen af spermatheca (sædlomme) i et aflagt ham. Med mikroskop, kan dette ses relativt tidligt.

På dyr med lidt størrelse, kan man med lidt træning spotte indgangen til spermatheca på edderkoppens underside, og derved differentiere mellem kønnene.


OPDRÆT:


FODER:

Insekter af passende størrelse. F.eks:

Micro larver, melorm, kæmpe melorm, græshopper, fårekyllinger, billelarver, kakkelaker o.lign.

Som en hver anden trælevende edderkop er de meget glade for fede natsværmere.

Men kan supplere med muse unger.


ØVRIGT:

Slægten indeholder følgende arter:

T. brunneus (Schmidt, 1995)

T. cupreus (Schmidt & Bauer, 1996)

T. elenae (Schmidt, 1994)

T. gigas (Caporiacco, 1954)

T. latipes (L. Koch, 1875)

T. plumipes (C. L. Koch, 1842)

T. sanctivincenti (Walckenaer, 1837)

T. subcaeruleus (Bauer & Antonelli, 1997)

T. violaceus (Mello-Leitão, 1930)