Z o o n i v e r s e

Pasningsvejledning til:

Pterinochilus species

Husk at for at få succes med sit dyrehold, kræver det  mere end  at læse vejledninger på nettet,  husk også at det blot er vejledninger - ikke love.

NAVN:

Pterinochilus (te-rih-noh-KI-luhs) er græsk og betyder "vinge-" eller "fjerlæbe". Pocock, 1897.

murinus (MUH-ri-nus) er latin og betyder musse farvet.

simoni (SI-moh-ni) er opkaldt efter en person + i.

vorax  (WO-raaks)  er latin og betyder "grådig".

P. mammilatus er blevet synonym med P. murinus siden 2002.

Der har været en del forvirring omkring denne art. Før i tiden så man dem tit til salg som Spinifer sp.

Andre synonymer:

Harpactira elevata

Pterinochilus mamillatus

Pterinochilus vosseleri

Pterinochilus hindei

Pterinochilus leetzi

OPRINDELSE:

Øst- og Sydlige Afrika.

Botswana, Congo, Ethiopien, Gabon, Kenya, Mozambique, Somalia, Tanzania, Zambia og Zimbabwe.

Usambara varianten er orange til rød og findes i Usambara bjergene i det nord- østlige Tanzania.

Der er teorier om at de rødlige varianter skulle have tilbøjeligheder til at klatre mere, men disse bygger højst sandsynligt på tilfældigheder.

BIOTOP:

Savanne under sten o.lign.

STØRRELSE:

Kropslængden er 5-7 cm og hunnerne har et benspan på mellem 12-15 cm men hanner bliver 9,5-15 cm i benspan.

TEMPERAMENT:

Denne art er ekstremt aggressiv. Nok den edderkop jeg har haft som var værst.

Hvis den føler sig provokeret stiller den sig på bagbenene og kan blive i denne stilling i helt op til 10 min.

Bidet kan give svære smerter og hævelser i op til 24 timer.

TEMPERATUR:

Arten kan holdes i den varmere ende af skalaen ved 27-28ºC men jeg har altid haft dem ved stue temperatur, måske med udenvendigt lys over terrariet..

LUFTFUGTIGHED:

Tørt men bundlaget skal alligevel være en anelse fugtigt da edderkoppen i naturen graver sig langt ned for at køle af. Jo længere man graver i jorden jo fugtigere bliver den selv om det er knastørt på overfladen. Altså en 45-55%

Ungerne bør holdes noget fugtigere ved ca. 65-70% indtil de når en størrelse på ca. 5 cm.

I November og December er en relativ luftfugtighed på 80% i dens naturlige habitat.

TERRARIUM:

30x30x30 cm. (LxBxH).

BUNDLAG:

Spagnum evt. blandet med sand.

Bundlaget skal være ca. 10 cm dybt så edderkoppen har noget at grave i.

KØNSFORSKEL:

Når hannerne er kønsmodne, har de længere tynde ben og i det hele taget en spinklere kropsbygning og mindre end hunnerne.

Desuden for de ved sidste hamskifte bulbus på palperne. Bulbus er hannens sekundære parringsorgan og der hvor han opbevarer sæden inden parring. Bulpus får spidsen af palperne til at ligne boksehandsker, da de er bøjet op.

Ikke kønsmodne hunner, kan kendes fra hanner, ved tilstedeværelsen af spermatheca (sædlomme) i et aflagt ham. Med mikroskop, kan dette ses relativt tidligt.

På dyr med lidt størrelse, kan man med lidt træning spotte indgangen til spermatheca på edderkoppens underside, og derved differentiere mellem kønnene.

Hos denne art for hannerne tibialspore efter sidste hamskifte.

OPDRÆT:

Til forskel fra de fleste andre theraphosider holder P. murinus ikke sin kokon mellem palperne men spinder den der imod op i sin hule.

Hunnerne bliver kønsmodne i løbet af 19-22 måneder men det kun tager hannerne 7-11 måneder.

Arten for op til 100 unger måske mere.

FODER:

Insekter af passende størrelse. Fx græshopper, fårekyllinger, billelarver, kakkelaker o.lign.

Men kan supplere med muse unger.

ØVRIGT:

Pterinochilus alluaudi (Berland, 1914) - Kenya

Pterinochilus andrewsmithi (Gallon, 2009) - Kenya

Pterinochilus chordatus (Gerstäcker, 1873) - Afrika

Pterinochilus cryptus (Gallon, 2008) - Angola

Pterinochilus lapalala (Gallon & Engelbrecht, 2011) - Afrika

Pterinochilus lugardi (Pocock, 1900) - Syd Afrika

Pterinochilus murinus (Pocock, 1897) - Angola

Pterinochilus raygabrieli (Gallon, 2009) - Kenya

Pterinochilus simoni (Berland, 1917) - Angola, Congo

Pterinochilus vorax (Pocock, 1897 - type eksemplaret) - Angola