Z o o n i v e r s e

Pasningsvejledning til:

Nhandu species

Husk at for at få succes med sit dyrehold, kræver det  mere end  at læse vejledninger på nettet,  husk også at det blot er vejledninger - ikke love.

NAVN:

Nhandu (NAHN-doo) muligvis opkaldt efter et stednavn.

carapoensis (kaa-roeh-po-EN-sis) muligvis opkaldt efter et stednavn.

N. chromatus sælges også under navnene Lasiodora cristata og Vitalius cristatus.

N. tripepii er tidligere kendt som Nhandu vulpinus (først beskrevet som Vitalius vulpinus).

OPRINDELSE:

Sydamerika, Brasilien.

BIOTOP:

Regnskovens bund under faldne stammer, rødder o.lign.

STØRRELSE:

Kropsmålet er omkring 8-9 cm med et benspan på 16-21 cm.

N. tripepii er den største med eksemplare på over 22 cm, skarpt efterfulgt af N. chromatus.

TEMPERAMENT:

Forholdsvis hidsig.

Edderkoppen er meget glad for at smide sine brændhår hvis den føler sig truet.

TEMPERATUR:

21-27ºC.

Med min. om natten og max. om dagen. Man kan med fordel holde en konstant temperatur på omkring 24-25°C døgnet rundt.

LUFTFUGTIGHED:

60-80%

Egentlig er det ikke så vigtigt at holde øjemed luftfugtigheden når bare man vander ofte. Dog ikke så ofte at bundlaget bliver vådt.

Det er en fordel at vande bundlaget, frem for at dushe, for ikke at skramme edderkoppen. Derved undgår man at den sparker sine brændhår af.

TERRARIUM:

30x30x20 cm (LxBxH).

BUNDLAG:

Spagnum og/eller kokoshumus.

KØNSFORSKEL:

Når hannerne er kønsmodne, har de længere tynde ben og i det hele taget en spinklere kropsbygning og mindre end hunnerne.

Desuden for de ved sidste hamskifte bulbus på palperne. Bulbus er hannens sekundære parringsorgan og der hvor han opbevarer sæden inden parring. Bulpus får spidsen af palperne til at ligne boksehandsker, da de er bøjet op.

Ikke kønsmodne hunner, kan kendes fra hanner, ved tilstedeværelsen af spermatheca (sædlomme) i et aflagt ham. Med mikroskop, kan dette ses relativt tidligt.

På dyr med lidt størrelse, kan man med lidt træning spotte indgangen til spermatheca på edderkoppens underside, og derved differentiere mellem kønnene.

Hannerne har ingen tibial spore.

Arten vokser meget hurtigt og bliver kønsmodne allerede efter 2-3 år.

OPDRÆT:

Der kan være mellem 600 og 1200 æg i en kokon.

FODER:

Insekter af passende størrelse. F.eks:

Græshopper, fårekyllinger, billelarver, kakkelaker o.lign.

Man kan supplere med muse unger.

ØVRIGT:

Slægten er lille, med kun de nedenstående arter repræsenteret:

N. carapoensis (Lucas, 1981) Brasilien,Mato Grosso, Paraguay

N. cerradens (R.Bertani, 2001) Brasilien

N. chromatus (Schmidt, 2004) Brasilien

N. coloratovillosus (Schmidt, 1998) Brasilien

N. tripepii (Dresco, 1984) Brasilien, Para