Z o o n i v e r s e
Corporation
...Aranea.
Theraphosidae, Araneomorphae.
Pasningsvejledning til:
Lasiodora species
Husk at for at få succes med sit dyrehold, kræver det mere end at læse vejledninger på nettet, husk også at det blot er vejledninger - ikke love.
NAVN:
Lasiodora (C. L. Koch, 1850)
Lasiodora (laa-see-uh-DAW-rah)
difficilis (dif-uh-SI-lis) er latin og betyder "svær" eller "besværlig".
erthrocithara (uhr-thruh-SI-thuh-rah) er græsk og betyder "rød lure/citer" (strengeintrumenter).
klugi (KLUU-gee)
parahybana (paa-rah-hy-BAA-nah) referere muligvis til et sted.
Synonymer:
Barropelma (Chamberlin, 1940)
Crypsidromus (Ausserer, 1871)
Neischnocolus (Petrunkevitch, 1925)
OPRINDELSE:
Brasilien.
L. parahybana findes kun i Paraíba.
BIOTOP:
Regnskovens bund under faldne stammer, rødder o.lign.
STØRRELSE:
L. parahybana er en af verdens tungeste edderkopper og bliver op til 25-30 cm. Mest normalt er dog 18-22cm. Kropsmålet er 8-10 cm. Hunner er kraftigt bygget.
Hannerne opnår et kropsmål på 7-8 cm og vil opnå benspand på over 25 cm.
TEMPERAMENT:
Arterne er ikke specielt nervøse eller hidsige. Ofte er de rolige eller pågående.
TEMPERATUR:
21-27ºC.
LUFTFUGTIGHED:
70-80%
Egentlig er det ikke så vigtigt at holde øjemed luftfugtigheden når bare man vander ofte. Dog ikke så ofte at bundlaget bliver vådt.
Det er en fordel at vande bundlaget, frem for at dushe, for ikke at skramme edderkoppen. Derved undgår man at den sparker sine brændhår af.
TERRARIUM:
Et bundareal på 40x40 cm vil være passende. Højden er ikke så vigtig.
BUNDLAG:
Spagnum, kokoshumus eller ligende. Gerne blandet med visne blade.
Bundlaget skal være min. 10 cm dybt, eller mere, så edderkoppen har noget at grave i selvom det ikke er altid den benytter sig af det.
KØNSFORSKEL:
Forskellen på kønsmodne hanner og hunner hos alle Lasiodora arterne er meget markant.
Hannerne har længere tynde ben og i det hele taget en spinklere kropsbygning og mindre end hunnerne.
Hos denne art for hannerne tibialspore efter sidste hamskifte.
OPDRÆT:
Typisk kan der være ca. 1200 æg i en kokon, men helt op til 2500 unger i et kuld, er observeret.
Ungerne er 8 mm.
Arten kan blive voksen på kun 3 år.
FODER:
Insekter af passende størrelse. Fx græshopper, fårekyllinger, billelarver, kakkelaker o.lign.
Man kan supplere med muse unger og endda voksne gnavere til store dyr. I naturen spiser de desuden frøer, øgler, slanger og flagremus.
ØVRIGT:
Slægtens er artsrig, men kun de 4 understregede arter, ses typisk i fangeskab.
L. acanthognatha (Mello-Leitão,1921)
L. benedeni (Bertkau, 1880)
L. boliviana (Simon, 1892)
L. brevibulba (Valerio, 1980)
L. carinata (Valerio, 1980)
L. citharacantha (Mello-Leitão, 1921)
L. cristata (Mello-Leitão, 1923)
L. cryptostigma (Mello-Leitão, 1921)
L. curtior (Chamberlin, 1917)
L. differens (Chamberlin, 1917)
L. difficilis (Mello-Leitão i 1921)
L. dolichosterna (Mello-Leitão, 1921)
L. dulcicola (Mello-Leitão, 1921)
L. erythrocythara (Mello-Leitão, 1921)
L. fallax (Bertkau, 1880)
L. fracta (Mello-Leitão, 1921)
L. gutzkei (Reichling, 1997)
L. icecu (Valerio, 1980)
L. isabellina (Ausserer, 1871)
L. itabunae (Mello-Leitão, 1921)
L. klugi (C.L. Koch, 1841)
L. lakoi (Mello-Leitão, 1943)
L. mariannae (Mello-Leitao, 1921)
L. moreni (Holmberg, 1876)
L. panamana (Petrunkevitch, 1925)
L. pantherina (Keyserling, 1891)
L. parahybana (Mello-Leitão,1917)
L. parvior (Chamberlin & Ivie, 1936)
L. pleoplectra (Mello-Leitão, 1921)
L. puriscal (Valerio, 1980)
L. rubitarsa (Valerio, 1980)
L. saeva (Walckenaer, 1837)
L. spinipes (Ausserer, 1871)
L. sternalis (Mello-Leitão, 1923)
L. striatipes (Ausserer, 1871)
L. subcanens (Mello-Leitão, 1921)
L. tetrica (Simon, 1889)
L. trinitatis (Pocock, 1903)
