Chromatopelma cyaneopubescens


...Aranea.

Theraphosidae, Araneomorphae.



Pasningsvejledning til:

Chromatopelma cyaneopubescens


Husk at for at få succes med sit dyrehold, kræver det  mere end  at læse vejledninger på nettet,  husk også at det blot er vejledninger - ikke love.



NAVN:

Chromatopelma (kroh-maa-toh-PEL-mah) er græsk og betyder "farvet fod".

cyaneopubescens (sy-aan-ee-o-pyoo-BEH-sinz) er græsk og betyder "cyan" eller blågrøn samt "behåret".

Tidligere Eurypelma (1907) og Delopelma (Petrunkevitch, 1939).


OPRINDELSE:

Sydamerika - Venezuelas halvø Paraguana.


BIOTOP:

Tør skovbund. Findes ofte mellem rødder, som bliver kraftigt spundet ind.


STØRRELSE:

12-15 cm.


TEMPERAMENT:

Arten er kendt for sit yderst milde temperament. Nervøse individer kan forekomme.


TEMPERATUR:

21-27ºC gerne med en sænkning om natten.


LUFTFUGTIGHED:

40-60%

Tørt men bundlaget skal alligevel være en anelse fugtigt da edderkoppen i naturen graver sig langt ned for at køle af. Jo længere man graver i jorden jo fugtigere bliver der, selv om der er knastørt på overfladen.

Den nemmeste måde at holde bunden fugtig på er ved at vande et eller flere hjørner i terrariet.


TERRARIUM:

Bundareal: 30x30 cm (LxBxH).

Tilbyd et skjul o form af et U formet stykke bark, selvom at det sjældent vil blive brugt, da edderkopper spinder alt ind og sjældent gemmer sig.


BUNDLAG:

5 cm spagnum og/eller kokoshumus evt. blandet med sand.


KØNSFORSKEL:

Når hannerne er kønsmodne, har de længere tynde ben og i det hele taget en spinklere kropsbygning og mindre end hunnerne.

Desuden for de ved sidste hamskifte bulbus på palperne. Bulbus er hannens sekundære parringsorgan og der hvor han opbevarer sæden inden parring. Bulpus får spidsen af palperne til at ligne boksehandsker, da de er bøjet op.

Ikke kønsmodne hunner, kan kendes fra hanner, ved tilstedeværelsen af spermatheca (sædlomme) i et aflagt ham. Med mikroskop, kan dette ses relativt tidligt.

På dyr med lidt størrelse, kan man med lidt træning spotte indgangen til spermatheca på edderkoppens underside, og derved differentiere mellem kønnene.

Kønsmodne hanner har tibialkroge.


OPDRÆT:

Arten er ikke specielt nem at få til at yngle.


FODER:

Insekter af passende størrelse.

Fx græshopper, fårekyllinger, billelarver, kakkelaker o.lign. Man kan supplere med muse unger.


ØVRIGT:

Der er ingen andre beskrevne arter i slægten.