Z o o n i v e r s e

Pasningsvejledning til:

Avicularia species

Husk at for at få succes med sit dyrehold, kræver det  mere end  at læse vejledninger på nettet,  husk også at det blot er vejledninger - ikke love.

NAVN:

Tidligere Adranochelia.

Avicularia (ah-vik-uh-LAH-ree-ah) betyder "fugle-holder". Navnet er kommet af de træsnit opdagelses rejsende lavede som forestillede edderkopperne i gang med at spise kolibrier.

variegata (vaa-ree-uh-GAH-tah)

caesia (SEE-zee-ah)

fasciculata (faa-sik-uh-LAH-tah) er latin og betyder "båndet".

juruensis (joo-roo-EN-sis)

laeta (Læ-tah) er latin og betyder "munter".

metallica (meh-TAA-lih-kah) er latin og betyder "metallisk".

minatrix (MI-nah-triks) er latin og betyder "den truende".

nigrotaeniata (nee-gro-ty-ne-AH-tah)

pulchra (PUL-krah) kommer fra det latinske pulchritudinous og betyder "smuk".

purpurea (purh-PURH-ee-ah) er latin og betyder "purpur" eller "lilla".

urticans (URH-tih-kaanz) er natin og betyder noget i retningen af "nældehår".

versicolor (VUHR-sih-kuh-lohr) er latin og betyder "variable farver".

OPRINDELSE:

Brasilien, Trinidad, Peru, Guyana, Fransk Guyana, Surinam og Venezuela.

A.versicolor findes på øgruppen Antillerne: Martinique, Guadeloupe og Dominica.

BIOTOP:

Under bark og lign. i regnskovens træer eller huller i døde stammer samt bromilia planter.

STØRRELSE:

Kropslængden er ca. 6-7 cm med et benspan på 14-15 cm.

A.minatrix og A. laeta bliver noget mindre, ca. 4 cm med et benspan på 7-8 cm, og der findes også større arter.

A.braunhauseni og A. huricana skulle være de største Avicularia arter med sine 18-20 cm og et kropsmål på 7-8 cm.

TEMPERAMENT:

Generelt er Avicularia arter meget rolige men husk på at de samtidig er meget hurtige.

TEMPERATUR:

21-26°C.

LUFTFUGTIGHED:

80-90%

Egentlig er det ikke så vigtigt at holde øje med at luftfugtigheden er præcis, når bare den er høj og man dusher ofte.

Edderkopperne drikker dråberne som lander i spindet.

God udluftning er essentiel, specielt for unger!

TERRARIUM:

20x30x40 gerne højere.

Man kan med fordel lave terrariet dybt da edderkopperne ynder at spinde lange rør fra baggrunden og mod foruden hvilket kan gøre det besværligt at åbne terrariet. Hvis man ødelægger spindet på foruden vil edderkoppen efter nogle rekonstruktioner søge alternativer.

Masser af grene og gerne store stykker bark er vigtigt da edderkoppen bruger disse til at lave deres huler i. Planter hjælper med at holde luftfugtigheden ikke og dyrene ynder også at bruge disse i deres huler.

BUNDLAG:

Spagnum eller kokoshumus.

KØNSFORSKEL:

Hannerne har længere tynde ben og i det hele taget en spinklere kropsbygning og mindre end hunnerne.

Hos denne art for hannerne tibialspore efter sidste hamskifte.

OPDRÆT:

Der vil typisk være ca. 30-70 æg i en kokon.

A.versicolor laver en kokon med ca.80-160 æg.

FODER:

Insekter af passende størrelse. Fx græshopper, fårekyllinger, billelarver, kakkerlaker, natsværmere o. lign.

Som en hver anden trælevende edderkop er de meget glade for fede natsværmere.

Men kan supplere med muse unger.

ØVRIGT:

Avicularia affinis (Nicolet, 1849) — Chile

Avicularia alticeps (Keyserling, 1878) — Uruguay

Avicularia ancylochira (Mello-Leitão, 1923) — Brasilien

Avicularia anthracina (C.L. Koch, 1842) — Uruguay)

Avicularia aurantiaca (Bauer, 1996 — Peru)

Avicularia avicularia (Linnaeus, 1758) — fra Costa Rica til Brasilen

Avicularia aymara (Chamberlin, 1916) — Peru

Avicularia azuraklaasi (Tesmoingt, 1996) — Peru

Avicularia bicegoi (Mello-Leitão, 1923) — Brasilien

Avicularia braunshauseni (Tesmoingt, 1999) — Brasilien

Avicularia caesia (C. L. Koch, 1842) — Puerto Rico

Avicularia cuminami (Mello-Leitão, 1930) — Brasilien

Avicularia detrita (C. L. Koch, 1842) — Brasilien

Avicularia diversipes (C. L. Koch, 1842) — Brasilien

Avicularia doleschalli (Ausserer, 1871) — Brasilien

Avicularia exilis (Strand, 1907) — Surinam

Avicularia fasciculata (Strand, 1907) — Sydamerika

Avicularia gamba (Bertani & Fukushima, 2009) — Brasilien

Avicularia geroldi (Tesmoingt, 1999) — Brasilien

Avicularia glauca (Simon, 1891) — Panama

Avicularia gracilis (Keyserling, 1891) — Brasilien

Avicularia hirschii (Bullmer, Thierer-Lutz & Schmidt, 2006) — Ecuador

Avicularia hirsuta (Ausserer, 1875) — Cuba

Avicularia holmbergi (Thorell, 1890) — Fransk Guyana

Avicularia huriana (Tesmoingt, 1996) — Ecuador

Avicularia juruensis (Mello-Leitão, 1923) — Brasilien

Avicularia laeta (C. L. Koch, 1842) — Brasilien, Puerto Rico

Avicularia leporina (C. L. Koch, 1841) — Brasilien

Avicularia metallica (Ausserer, 1875) — Surinam

Avicularia minatrix (Pocock, 1903) — Venezuela

Avicularia nigrotaeniata (Mello-Leitão, 1940) — Guyana

Avicularia ochracea (Perty, 1833) — Brasilien

Avicularia palmicola (Mello-Leitão, 1945) — Brasilien

Avicularia parva (Keyserling, 1878) — Uruguay

Avicularia plantaris (C. L. Koch, 1842) — Brasilien

Avicularia pulchra (Mello-Leitão, 1933) — Brasilien

Avicularia purpurea (Kirk, 1990) — Ecuador

Avicularia rapax (Ausserer, 1875) — Sydamerika

Avicularia recifiensis (Struchen & Brändle, 1996) — Brasilien

Avicularia rufa (Schiapelli & Gerschman, 1945) — Brasilien

Avicularia rutilans (Ausserer, 1875) — Columbia

Avicularia sooretama (Bertani & Fukushima, 2009) — Brasilien

Avicularia soratae (Strand, 1907) — Bolivia

Avicularia subvulpina (Strand, 1906) — Sydamerika

Avicularia Surinamnsis (Strand, 1907) — Surinam

Avicularia taunayi (Mello-Leitão, 1920) — Brasilien

Avicularia tigrina (Pocock, 1903) — Uruguay

Avicularia ulrichea (Tesmoingt, 1996) — Brasilien

Avicularia urticans (Schmidt, 1994) — Peru

Avicularia velutina (Simon, 1889) — Venezuela

Avicularia versicolor (Walckenaer, 1837) — Guadeloupe, Martinique, Antillerne

Avicularia violacea (Mello-Leitão, 1930) — Brasilien

Avicularia walckenaeri (Perty, 1833) — Brasilien