Pasningsvejledning til:
Avicularia species
Husk at for at få succes med sit dyrehold, kræver det mere end at læse vejledninger på nettet, husk også at det blot er vejledninger - ikke love.
NAVN:
Tidligere Adranochelia.
Avicularia (ah-vik-uh-LAH-ree-ah) betyder "fugle-holder". Navnet er kommet af de træsnit opdagelses rejsende lavede som forestillede edderkopperne i gang med at spise kolibrier.
variegata (vaa-ree-uh-GAH-tah)
caesia (SEE-zee-ah)
fasciculata (faa-sik-uh-LAH-tah) er latin og betyder "båndet".
juruensis (joo-roo-EN-sis)
laeta (Læ-tah) er latin og betyder "munter".
metallica (meh-TAA-lih-kah) er latin og betyder "metallisk".
minatrix (MI-nah-triks) er latin og betyder "den truende".
nigrotaeniata (nee-gro-ty-ne-AH-tah)
pulchra (PUL-krah) kommer fra det latinske pulchritudinous og betyder "smuk".
purpurea (purh-PURH-ee-ah) er latin og betyder "purpur" eller "lilla".
urticans (URH-tih-kaanz) er natin og betyder noget i retningen af "nældehår".
versicolor (VUHR-sih-kuh-lohr) er latin og betyder "variable farver".
OPRINDELSE:
Brasilien, Trinidad, Peru, Guyana, Fransk Guyana, Surinam og Venezuela.
A.versicolor findes på øgruppen Antillerne: Martinique, Guadeloupe og Dominica.
BIOTOP:
Under bark og lign. i regnskovens træer eller huller i døde stammer samt bromilia planter.
STØRRELSE:
Kropslængden er ca. 6-7 cm med et benspan på 14-15 cm.
A.minatrix og A. laeta bliver noget mindre, ca. 4 cm med et benspan på 7-8 cm, og der findes også større arter.
A.braunhauseni og A. huricana skulle være de største Avicularia arter med sine 18-20 cm og et kropsmål på 7-8 cm.
TEMPERAMENT:
Generelt er Avicularia arter meget rolige men husk på at de samtidig er meget hurtige.
TEMPERATUR:
21-26°C.
LUFTFUGTIGHED:
80-90%
Egentlig er det ikke så vigtigt at holde øje med at luftfugtigheden er præcis, når bare den er høj og man dusher ofte.
Edderkopperne drikker dråberne som lander i spindet.
God udluftning er essentiel, specielt for unger!
TERRARIUM:
20x30x40 gerne højere.
Man kan med fordel lave terrariet dybt da edderkopperne ynder at spinde lange rør fra baggrunden og mod foruden hvilket kan gøre det besværligt at åbne terrariet. Hvis man ødelægger spindet på foruden vil edderkoppen efter nogle rekonstruktioner søge alternativer.
Masser af grene og gerne store stykker bark er vigtigt da edderkoppen bruger disse til at lave deres huler i. Planter hjælper med at holde luftfugtigheden ikke og dyrene ynder også at bruge disse i deres huler.
BUNDLAG:
Spagnum eller kokoshumus.
KØNSFORSKEL:
Hannerne har længere tynde ben og i det hele taget en spinklere kropsbygning og mindre end hunnerne.
Hos denne art for hannerne tibialspore efter sidste hamskifte.
OPDRÆT:
Der vil typisk være ca. 30-70 æg i en kokon.
A.versicolor laver en kokon med ca.80-160 æg.
FODER:
Insekter af passende størrelse. Fx græshopper, fårekyllinger, billelarver, kakkerlaker, natsværmere o. lign.
Som en hver anden trælevende edderkop er de meget glade for fede natsværmere.
Men kan supplere med muse unger.
ØVRIGT:
Avicularia affinis (Nicolet, 1849) — Chile
Avicularia alticeps (Keyserling, 1878) — Uruguay
Avicularia ancylochira (Mello-Leitão, 1923) — Brasilien
Avicularia anthracina (C.L. Koch, 1842) — Uruguay)
Avicularia aurantiaca (Bauer, 1996 — Peru)
Avicularia avicularia (Linnaeus, 1758) — fra Costa Rica til Brasilen
Avicularia aymara (Chamberlin, 1916) — Peru
Avicularia azuraklaasi (Tesmoingt, 1996) — Peru
Avicularia bicegoi (Mello-Leitão, 1923) — Brasilien
Avicularia braunshauseni (Tesmoingt, 1999) — Brasilien
Avicularia caesia (C. L. Koch, 1842) — Puerto Rico
Avicularia cuminami (Mello-Leitão, 1930) — Brasilien
Avicularia detrita (C. L. Koch, 1842) — Brasilien
Avicularia diversipes (C. L. Koch, 1842) — Brasilien
Avicularia doleschalli (Ausserer, 1871) — Brasilien
Avicularia exilis (Strand, 1907) — Surinam
Avicularia fasciculata (Strand, 1907) — Sydamerika
Avicularia gamba (Bertani & Fukushima, 2009) — Brasilien
Avicularia geroldi (Tesmoingt, 1999) — Brasilien
Avicularia glauca (Simon, 1891) — Panama
Avicularia gracilis (Keyserling, 1891) — Brasilien
Avicularia hirschii (Bullmer, Thierer-Lutz & Schmidt, 2006) — Ecuador
Avicularia hirsuta (Ausserer, 1875) — Cuba
Avicularia holmbergi (Thorell, 1890) — Fransk Guyana
Avicularia huriana (Tesmoingt, 1996) — Ecuador
Avicularia juruensis (Mello-Leitão, 1923) — Brasilien
Avicularia laeta (C. L. Koch, 1842) — Brasilien, Puerto Rico
Avicularia leporina (C. L. Koch, 1841) — Brasilien
Avicularia metallica (Ausserer, 1875) — Surinam
Avicularia minatrix (Pocock, 1903) — Venezuela
Avicularia nigrotaeniata (Mello-Leitão, 1940) — Guyana
Avicularia ochracea (Perty, 1833) — Brasilien
Avicularia palmicola (Mello-Leitão, 1945) — Brasilien
Avicularia parva (Keyserling, 1878) — Uruguay
Avicularia plantaris (C. L. Koch, 1842) — Brasilien
Avicularia pulchra (Mello-Leitão, 1933) — Brasilien
Avicularia purpurea (Kirk, 1990) — Ecuador
Avicularia rapax (Ausserer, 1875) — Sydamerika
Avicularia recifiensis (Struchen & Brändle, 1996) — Brasilien
Avicularia rufa (Schiapelli & Gerschman, 1945) — Brasilien
Avicularia rutilans (Ausserer, 1875) — Columbia
Avicularia sooretama (Bertani & Fukushima, 2009) — Brasilien
Avicularia soratae (Strand, 1907) — Bolivia
Avicularia subvulpina (Strand, 1906) — Sydamerika
Avicularia Surinamnsis (Strand, 1907) — Surinam
Avicularia taunayi (Mello-Leitão, 1920) — Brasilien
Avicularia tigrina (Pocock, 1903) — Uruguay
Avicularia ulrichea (Tesmoingt, 1996) — Brasilien
Avicularia urticans (Schmidt, 1994) — Peru
Avicularia velutina (Simon, 1889) — Venezuela
Avicularia versicolor (Walckenaer, 1837) — Guadeloupe, Martinique, Antillerne
Avicularia violacea (Mello-Leitão, 1930) — Brasilien
Avicularia walckenaeri (Perty, 1833) — Brasilien