Z o o n i v e r s e

Pasningsvejledning til:

Trachycephalus resinifictrix 

Husk at for at få succes med sit dyrehold, kræver det  mere end  at læse vejledninger på nettet,  husk også at det blot er vejledninger - ikke love.

NAVN:

Tidligere Phrynohyas resinifctrix.

Populærnavnet "Mælkefrø" kommer af den hvide giftige sækret, som bliver idskildt fra kirtler i nakken, når frøen er stresset eller føler sig truet.

OPRINDELSE:

Nordlige Sydamerika - Amazonas og Guiana.

BIOTOP:

Regnskov.

STØRRELSE:

Hunner 8-10 cm

Hanner 6 cm

TEMPERAMENT:

Frøerne bider ikke og de skal virkelig provokeres før de udskilder deres giftige sekret.

TEMPERATUR:

25-29ºC med den varmeste temperatur øverst.

22-25ºC om natten.

LUFTFUGTIGHED:

Ca. 80%

TERRARIUM:

100x70x40 vil være passende til 4 voksne dyr.

Klatregrene, mos og masser af planter noget frøerne er meget glade for. Specielt fordi planterne holder luftfugtigheden oppe.

BUNDLAG:

Et dræn bundlag med legakugler nederst er en god ting hvis man her et større terrarie.

Oven på ligges et tykt lag af spagnum og øverst et lag eller delvist dækket af mos alt efter smag og behag.

KØNSFORSKEL:

Hunnerne er større end hannerne.

OPDRÆT:

Frøerne er kønsmodne efter ca. 12-14 måneder.

Hanner skal have et vandbassin hvori de kan gøre kur til hunnerne ved at kvække. Hvis man ikke vil have at frøerne kvækker kan man undlade at bruge vandbassin.

Hunnerne ligger mellem 200 og 2000 æg i små huller i træerne med vand ved en temperatur på ca. 25º.

Æggene bliver til haletudser inden for 24-26 timer og er færdig udviklet indenfor 1 til 2 måneder.

FODER:

Mindre insekter gerne fluer, fårekyllinger eller regnorme i passende størrelser.

Ellers spiser frøer som regel alt der bevæger sig som de kan have i munden så sørg for at holde dem sammen i ca samme størrelse.

ØVRIGT:

Disse frøer er giftige og bestemt ikke noget at spøge med. Giften kan medføre lammelser og blindhed.

Først beskrevet af Goeldi 1907.

Hele slægten inkludere:

T. atlas (Bokermann, 1966)

T. coriaceus (Peters, 1867)

T. dibernardoi (Kwet and Solé, 2008)

T. hadroceps (Duellman and Hoogmoed, 1992)

T. imitatrix (Miranda-Ribeiro, 1926)

T. jordani (Stejneger and Test, 1891)

T. lepidus (Pombal, Haddad, and Cruz, 2003)

T. mambaiensis (Cintra, Silva, Silva, Garcia and Zaher, 2009)

T. mesophaeus (Hensel, 1867)

T. nigromaculatus (Tschudi, 1838)

T. resinifictrix (Goeldi, 1907)

T. venulosus (Laurenti, 1768)