Varme i terrariet

 

...opretholdelse af temperatur gadienter.

 

Klima og

Varme

i terrariet

Krybdyr, padder og andre ektoterme eller vekselvarme (poikilotermisk) dyr, er afhængige af eksterne varmekilder, for at kunne regulere kropstemperaturen (termoregulere). De kaldes ofte koldblodet, hvilket er noget misvisende, da de oftest har en ret høj kropstemperatur, højere end pattedyr til tider.

I naturen bevæger ektoterme dyr sig rundt i deres habitat, fra sol til skygge og fx fra overfladen til underjordiske skjul, for at regulere deres kropstemperatur.

Ved lave temperature sænkes fordøjelsen (metabolismen) og ved meget lave indtræffer dvalestadiet.

For høje temperature med føre inaktivitet og andre komplikationer.

Det er altså essentielt at opretholde den rette temperatur og tilbyde en temperatur gradient (varm kontra kølig ende), i form af en lokal varmeplads og en ambient faldende temperatur, for at få dyrene til at fungere, vokse, trives og yngle.

Klimakontrol

 

I naturen er der et fald i temperaturen om natten. I fx tropiske klimaer er der i nogle årstider kun få graders forskel, mens det andre steder kan være drastiske fald. Dette bør man i de fleste tilfælde forsøge at efterligne.

Visse termostater har indbygget natsænkning, som er særligt velegnet til kvælerslanger og andre tropiske arter. Hos fx nordligt levende snoge, vil man ofte kunne slukke helt for varmen i nattetimerne. Nogen termostater har lyssensorer, som følger den eksisterende døgnrytme, andre skal kobles til et tænd og sluk ur (timer). Et tænd og sluk ur bruges også til at kontrollere døgnrytmen. De fleste dyr trives en cyklus på 12/12. Nogen bruger lyset, til at simulere årstider i forbindelse med avl og køre fx 10 timers dag og 14 timers nat i vintermånederne.

 

Der er basalt set 2 typer termostater. ”Pulse” termostater tænder og slukker løbende for strøm til førelsen, for at opretholde den ønskede temperatur. ”Dimming” slukker ikke for strømmen, når der bliver for varmt, men hæver og sænker strøm til førelsen efter behov.

 

Der er ingen facit på, hvor mange watt man skal bruge til de forskellige løsninger. Det er individuelt efter hvilke ude fra kommende faktorer som spiller ind. Fx hvilke materiale terrariet er lavet af, størrelse, placering osv. En varmemåtte skal dog, i de fleste tilfælde, fylde ca. 1/3 del af bundarealet. Watt vil så blive kontrolleret af en termostat. Derfor er det vigtigt at forsøge sig frem og få det til at fungere, inden man installere sit dyr. Brug termometre til at måle temperaturen i begge ender, evt. lasertermometer eller temperaturpistol.

 

UV lys:

 

Holder man arter som kræver UV-A og B lys, placeres dette i samme område som varmekilden, for at imitere solbadning. Så når dyret daser under varmen, for det samtidig de nødvendige stråler. Husk at UV stråler ikke trænger gennem almindelig glas, og har en begrænset rækkevide samt levetid.

 

Det kan fx være skildpadder samt visse arter af øgler og padder, som har dette behov.

Nataktive dyr har ikke brug for UV lys, ligesom det ikke er nødvendigt for alle dagaktive, mens det er essentielt for nogen for at komme omsætte vitaminer og nærring.

 

Sprænger en UV pære eller er levetiden udløbet, kan krybdyr sagtens overleve weekenden over. Erstat blot pæren med en fra supermarkedet, så temperaturen opretholdes.

 

Varmekilder:

 

Varmemåtter, varmeplader eller heatstrips

 

Varmemåtter har typisk færre watt end fx lamper, og er noget billigere at bruge.

De kan placeres under terrariet, i terrariet eller på siderne både udvendigt eller indvendigt. Placeres varmekilden fx under terrariet, skal det hæves en smule for at varmen kan undslippe. Et glas terrarie, kan fx flække, hvis det stilles direkte oven på varmen.

Inden i terrariet skal en varmemåtte afskærmes, så dyr og evt. væsker ikke kan komme i direkte kontakt. Det kan gøres med et stykke vinylgulv, en aluminiumsplade, klinker eller lignende.

 

Når man skal vælge en varmemåtte, er det ikke så vigtigt hvor mange watt den er på. Men den skal typisk fylde 1/3 del af terrariet. Effektiviteten afhænger også af dybden på strøelsen, temperaturen i rummet etc.

Varme måtter kan både bruges som varmeplads og som sekundær varmekilde, der holde den ambiente temperatur ved lige, evt. hele døgnet.

Brug altid en termostat. Føleren placeres i umiddelbart nærhed af varmemåtten.

 

Varmekabler

 

Varmekabler bruges næsten på samme måde som varmemåtter. De har dog den fordel at de kan manipuleres med og placeres på en lang række måder, modsat en statisk varmemåtte. Derfor er det en ofte benyttet varmekilde i racks, hvor kablet kan trækkes på alle hylder og kun et stik skal tilsluttes en kontakt.

 

Varmesten

 

Disse kan ikke anbefales. De er notorisk berygtede for at overophede. Generelt anbefales det, at de aldrig kommer i direkte kontakt med varmekilden. Desuden er de ikke velegnet til at opretholde en ambient temperatur.

 

Strålevarmekilder:

 

Der findes en række forskellige elpære på markedet.

Fx standart pære fra supermarkedet, LED (giver ingen varme), keramiske pære (giver ingen lys) og pære med UV. Visse typer UV pære, kræver at man installerer en ballast.

Standart glødepære og spot pære er i mange tilfælde ganske anvendelige. Ofte er det ikke nødvendigt at investere i speciel-pære. Pære med mange watt, skal installeres i en keramisk fatning.

Lyspære kan ikke kontrolleres med en termostat. Heller ikke ”dimming” termostater.

 

• Almindelig glødepære kan bruges i dagtimerne, hos arter som ikke kræver UV.

Udstyr dem gerne med en reflektorskærm, som ensretter lyset ned af.

 

• Spotpære er velegnet som solbadningskilde, i det de giver en koncentreret stråle at lys og varme.

De findes både med og uden UV. I ørkenterrariet er de særligt velegnet. Disse bruges kun i dagtimerne.

 

• Infrarøde varmepære kan bruges hele døgnet og er velegnet til dyr, som også kræver varme om natten. De giver et rødt eller blåt lys, som ikke forstyrre dyrenes døgnrytme.

 

• Keramiske pære ligner lidt almindelige spotpære, men afgiver intet lys. De er en meget effektiv varmekilde og kan bruges døgnet rundt. De kan blive meget varme, så det er vigtigt at installere dem i en porcelænsfatning, da de kan smelte en almindelig plastik fatning. Brug evt. en termostat.

 

• Lysstofrør afgiver ikke nogen nævneværdig varme i denne sammenhæng, selvom at de kan hæve temperaturen nogen grader i mindre terrarier. De kan dog være en rigtig god UV kilde, hvis de har den egenskab.

 

Det er vigtigt at afskærme alle ovenstående varmekilder, fx med et metalnet, for at undgå svære forbrændinger.

 

Sikkerhed og velfærd:

 

Det er vigtigt at den korrekte temperatur altid opretholdes. Undersøg hvad netop din art har af behov. Sommetider kan det være en udfordring at holde dyr, som har meget forskellige behov.

Hav altid en backup klar, hvis en varmekilde skulle svigte.

 

• Invester i en god termostat. Det er ikke her du vil spare!

 

• Overvåg jævnlig de forskellige temperatur zoner i terrariet.

 

• Læs brugsvejledningen til din varmekilde.

 

• Undgå at dyret kan komme i direkte kontakt og få brandskader.

 

• Overbelast ikke fatninger, stikdåser og kontakter.

 

• Brandbart inventar og dekoration, må ikke komme i kontakt med varmepære.

 

• Varmekilder må ikke spærres inde, så de kan overophede.