Forsøgsdyr

 

...udvikling, forskning, undervisning.

 

Hvorfor er

forsøgsdyr

et nødvendigt onde?

Dyreforsøg er ekstremt negativt ladet, i de flestes øre. Men det er nok de færreste, der kan frasiges sig at tage smertestillende engang imellem, eller andre almindelige medikamenter, som ikke ville være på markedet uden dyreforsøg.

Inden man sætter sig imod med næb og klør, skal man nok lige overveje, hvad det er man siger nej til.

Hvis en selv eller ens nærmeste bliver alvorligt syge, hvem vil så takke nej til behandling?

Nedenstående tekst vil forhåbentlig hjælpe lidt på forståelsen, og kaste lidt lys over et ellers mørkelagt emne.

Der er eksperimenter, hvor dyr bliver udsat for ubehag og smerte i større eller mindre grad. Det er et nødvendigt onde. Man bestræber sig så vidt muligt, på at benytte computer simulationer og dyrkede celler, fremfor levende dyr. Men så længe der er et behov for at forske i ny medicin og kvalitetssikre medikamenter, vil vi aldrig kunne undvære forsøgsdyr helt.

 

Som dyretekniker (uddannet dyrepasser med særligt kendskab til dyreforsøg) kommer forsøgsdyrenes helbred og trivsel i første række.

Temperatur, ventilation og luftfugtighed er hele tiden overvåget og reguleret for at sikre at miljøet er tilstrækkeligt. Det første og vigtigste man skal lære, er at kende et raskt dyr.

Først da kan man identificere de små forandringer, og derved nå evt. problemer i opløbet.

 

Daglige rutiner kan fx være fodring, vanding, notering af vægt o. lign.

En dyretekniker har afsat tid til social aktivering, bl.a. motion og leg med dyrene.

Det er naturligvis vigtigt at dyrene hele tiden er i perfekt stand.

 

Ved hvert studie behandles dyrene med omsorg, respekt og værdighed. Det kan ikke undgås at favorisere enkelte dyr, og det kan være meget hårdt at skulle aflive dyr, når studiet er slut.

Findes der et alternativ vil man til enhver tid, undgå at bruge dyr.

Forsøgsdyr har deres egen lovgivning, forsøgsdyrsloven, som er strammere end dyreværnsloven og som bliver håndhævet af forsøgsdyrstilsynet.

 

Alle dyr som bruges til forskning er avlet af registreret opdrættere til formålet.

Det er altså en skrøne at bortkomne- og dyr fra internater bliver brugt i forsøg.

80 % af alle dyr som bliver brugt er gnavere, primært mus og rotter. De restende 20 % er typisk kaniner, marsvin, gerbiler, hamstre, får, grise, katte, frøer, skildpadder og hunde.

Man bruger ikke længere aber i Danmark.

 

Udover basis medicinsk forskning og udvikling af medikamenter, er sikkerhedstestning en vigtig del af vores job. Lovgivningen siger at alle medikamenter skal testes på mindst to species, før man forsætter på mennesker. Hvilke species man vælger afhænger af mange ting. Fx bruger man ofte grise i studier der involverer metabolisme (fordøjelsessystemet) eller hudsygdom, fordi grisens indre organer og væv, minder meget om vores.

 

Hvorfor vil nogen have et job, som så mange mennesker er modstander af?

Det er i hvert fald ikke på grund af pengene. Det er heller ikke på grund af arbejdstiderne, som ofte er lange og kan inkludere aften og nat arbejde. Weekender og højtider er heller ikke hellige, dyrene skal passes hver eneste dag, året rundt.

Vi vil bare gerne sørge for at dyrene har det godt, og faktisk vil enhver dyretekniker glædeligt være arbejdsløs hvis der fandtes et alternativ.

Man bestræber sig konstant på at mindske antallet af forsøgsdyr, i den forbindelse anvendes begrebet de 3 R'er, der dækker over: reduction (reduktion), refinement (forfinelse) og replacement (erstatning).

Man kan ikke bruge mennesker til at udvikle nye medikamenter, da vi ikke er homogene, som de dyr der er fremavlet til formålet. Det vil simpelthen ikke give sammenlignelige resultater.

 

Mange virksomheder i Danmark har en etisk komite, som består af dyrepasser, dyrlæger og deslige.

Disse mødes årligt, intern og ekstern, for at diskutere forbedre og lære af hinanden.

Hvis et firma finder på en ny teknik som kan forkorte eller lindre en proces, så fortæller man selvfølgelig sine ”konkurrenter” om det.