Edderkoppernes konge

 

...Goliath.

 

Theraphosa blondi

Et portræt af

Theraphosa arterne

Edderkoppernes konger

Theraphosa kommer fra Græsk og betyder "Uhyre". Blondi er latin og kommer af at Jean Baptiste Le Blond var den første som opdagede arten derfor det tidligere navn: Leblondi. Apophysis hentyder til den faktiske tilstedeværelse af tibialkrogene (tibial apophyses).

Det er en meget lille slægt, med kun 3 arter, som alle bliver ca. lige store. T. blondi har ry for at være den mest robuste og T. apophysis holder rekorden for den med størst benspan. Men typisk er der ikke den store forskel.

Kropsmålet ligger normalt på 80-100 mm mens benspanet er 180-250 helt op til over 300 mm.

Eksemplarer på 170g er set. Et karakteristisk træk ved slægten er at cephalothorax er næsten cirkulært.

Farven er meget mørk grå/brun næsten sort efter hamskifte og falmer noget med tiden, til en mere brunlig lys farve.

Hanner er ofte mere rustbrune i det.

Theraphosa stirmi

Rige: Animalia

Række: Arthropoda

Klasse: Arachnida

Orden: Araneae

Superfamilie: Theraphosoidea

Familie: Theraphosidae

Slægt: Theraphosinae

Genus: Theraphosa (Thorell, 1870)

 

 

Theraphosa apophysis - (Tinter, 1991) Venezuela

 

Theraphosa blondi - (Latreille, 1804) Fransk Guyana og Surinam

 

Theraphosa stirmi - (Rudloff & Weinmann, 2010) Guyana

 

Temperamentet er oftest noget iltert. Hvis forstyrret vil edderkoppen straks stridulere og evt. vise giftkroge samt slå med forbenene. Giftkrogene kan i øvrigt blive 12-14 mm.

Arten er ikke nærrige med brændhårene og de er en kedelig affære at stifte bekendtskab med. De kan faktisk slå mindre pattedyr ihjel ved inhalation.

 

Theraphosa blondi hun nyskiftet

Arterne kommer fra Sydamerika, hvor de findes i Venezuela, det nordlige Brasilien, Guyana, Fransk Guyana og Surinam.

Her lever de i bunden af regnskoven i forladte gnaver huller eller under faldne stammer, rødder o. lign.

I ældre literatur kan man læse at T. blondi er blevet fundet på Antillerne, men det skulle være en forveksling med en Acanthoscurria-art.

 

Diæten består primært af insekter, men de tager alt hvad de kan overkomme. Også mindre gnavere, frøer, øgler og slanger.

 

 

 

 

 

T. apophysis er den der differentiere sig mest fra de andre og bliver mange gange også lidt større.

Som voksne ligner T. blondi og T. stirmi hinanden rigtig meget. De er næsten identiske og begge gør sig rigtig godt i en hobby samling. T. blondi er dog lidt dyrere, pga. af efterspørgslen, da det er den man læser i bøgerne er verdens største.

Alle tre arter høre til verdens største og er fremragende display dyr.

 

At identificere unger og juvenile dyr er en smal sag. T.apophysis har hvide sokker på alle ben, T.blondi har på ingen og T. stirmi har på de 4 forreste (benpar 1 og 2). Altså er det metatarsi og tarsi man kigger på. Dette forsvinder dog næsten helt med alderen.

 

Ung Theraphosa stirmi

Der vil være et juvenilt stadie, hvor både T. blondi og T. stirmi, begge ligner små uldtotter uden lyse tarsi og metatarsi.

 

Voksne dyr kan man kende ved at kigge samme sted, hvor der vil være et lyst pink til hvidt skær hvor sokkerne har været. T. apophysis har også dette på pedipalperne. Ofte vil T. apophysis være mere pink, mens T. stirmi er oftest hvidlig.

Det kan være ret svært at spotte forskellen. Man kan også kigge på patella (knæ), hvor T. stirmi vil mangle setae (hår), mens de vil være tilstede hos T. blondi og T. apophysis. Sidst nævnte har dog meget større metatarsi og tarsi end T. blondi som til gengæld har meget tykkere femur.

 

Forskellen på hanner og hunner er meget markant, når de er kønsmodne. Hannerne har længere tynde ben og i det hele taget en spinklere kropsbygning og mindre end hunnerne.

Hos denne art for hannerne ikke tibialspore efter sidste hamskifte, med undtagelse af T. apophysis.

Det yderste led af hannernes pedipalper omdannes bulbus som bruges til at overføre sæd til hunnens kønsåbning.

 

Det var de mest åbenlyse visuelle forskelle. Der er mange flere forskelle fx spermathecae, stradulerings organ, emboli etc. som beskrevet af Jan Peter Rudloff & Dirk Weinmann.

 

I fangeskab skal et terrarium indrettes med et tykt bundlab på mindst 10 cm og består af spagnum, pottemuld, kokoshumus, skovbund eller evt. en blanding. Dekorer evt. ved visneblade.

I naturen vil edderkoppen altid grave sin hule i forbindelse med en faldet stamme eller trærod.

Størrelsen på terrariet kan fx være 45x45x30 cm eller 50x40x30 cm.

 

Temperaturen skal ligge på 25-28ºC om dagen og falde til omkring 22ºC om natten.

Luftfugtigheden skal ligge på 80-90%. Egentlig er det ikke så vigtigt at holde øjemed luftfugtigheden når bare man vander ofte. Dog ikke så ofte at bundlaget bliver direkte vådt. Det er en fordel at vande bundlaget, frem for at dushe, for ikke at skramme edderkoppen. Derved undgår man at den sparker sine brændhår af.

 

Paringen foregår som hos alle andre fugleedderkopper og som regel helt fredeligt.

Der er ca. 60-120 æg i en kokon, i enkelte tilfælde op til 180. Klækningstiden er afhængig af temperaturen, men der går maksimalt 10 uger

Når ungerne kommer ud af kokonen er de allerede på størrelse med en 25 øre og efter 1. hamskifte er de allerede 20 mm. De har en kæmpe appetit og kan blive kønsmodne allerede efter to år.

Dyr af forskellige art, kan godt parre sig, men eventuelt afkom vil være ufrugtbart.