Kejser skorpionen

 

...Scorpionidae.

 

1. instar

Kejser skorpionen

Pandinus imperator

"Den Skrækindjagende Hersker"

Kejser skorpionen (Pandinus imperator) er den mest populære skorpion, at holde i fangeksab, hvor den kan leve i 6-8 år. Den er så populær at den er blevet truet i naturen, på grund af over indsamling.

Derfor er den nu, sammen med P. dictator og P. gambiensis, beskyttet af CITES og der må ikke længere eksporteres vildt fanget dyr.

Den forreste del af kroppen (prosoma), er delt i 4 sektioner, hver med et par ben. Halen (metasoma) er lang og kurvet. Forenden sidder giftbroden (telson). Klosaksene (chelae) og halen, er dækket af hår, som opfanger vibrationer i luften og jorden. De bruges i forbindelse med jagt og færden.

Som andre skorpioner, vil arten lyse fluorescerende blå/grønt under ultraviolet lys.

Først beskevet som Buthus imperator af C. L. Koch, 1841b: 1-2, pl. CCLXXXIX. Type eksemplaret er bort kommet og lokaliteten ukendt.

 

 

Videnskabelig klassifikation

 

Domæne: Eukaryota

 

Rige: Animalia (Dyr)

 

Række: Arthropoda (Leddyr)

 

Underrække: Chelicerata (Klosaksdyr)

 

Klasse: Arachnida (Spindlere)

 

Orden: Scorpionida (Skorpioner)

 

Familie: Scorpionidae

 

Slægt/genus: Pandinus (Thorell, 1876)

 

Art: Pandinus imperator (C. L. Koch, 1841)

Synonymer:

 

Heterometrus roeseli Simon, 1872

 

Pandinus africanus Thorell, 1876

 

Scorpio simoni Becker, 1880

 

Heterometrus imperator Simon, 1872

 

Heterometrus roeseli Simon, 1872

 

Scorpio roeseli Becker, 1880

 

Scorpio imperator Becker, 1880

 

Pandinus africanus Thorell, 1893

 

Scorpio africanus Kraepelin, 1894

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Pandinus (pan-DII-nuhs) er Latin og betyder "kurvet".

imperator (im-perh-RAH-tohr) er Latin og betyder "Kejser".

Kejser skorpionen Pandinus imperator høre til familien Scorpionidae (Latreille, 1802) sammen med 9 andre familier, blandt andre Heterometrus og Opisthophtalmus m.fl. Der er i alt 175 slægter i familien.

Den findes I store dele af det vestlige Afrika (Benin, Burkina Faso, Cameroun, Congo, Côte d'Ivoire, Elfenbenskysten, Ghana, Guinea, Guinea-Bissau, Leone, Liberia, Nigeria, Sierra og Togo).

Det er verdens største skorpion med sine op til 18-20cm og 30-60 gram. Det er dog intet imod de arter, som levede i Karbon-perioden, for ca. 300 millioner år siden). De blev nemlig 85 cm. lange.

Arten er blank dyb sort med et blå-grønligt skær, særligt i sollys.

Klosaksene (chelae) er store og kraftfulde omdannede palper. De bruges oftere til forsvar og jagt en giftbroden (telson), som er rødbrun.

 

Habitaten er varm, fugtig tropisk regnskov samt savanne. Her findes de i efterladte gnaverhuler, under stammer, sten og i termitbo. De fleste eksporterede dyr kommer fra Ghana og Togo.

Nedenstående gennemsnitsdata er fra 12 måneder i Togo, men repræsentere det meste af vest Afrika.

 

Temperature: 29,5°C (max.); 23,5°F (min.)

Luftfugtighed: 96% (dag); 68% (nat)

Regntid: April–Juli (nord, semi tørt); Marts–Juli og Oktober–November (syd, varmt og fugtigt).

 

Den primære aktivitet og foragering foregår om natten. Men de er blevet observeret aktive, i de timer, hvor lyset er mindre intenst (crepuscular perioderne) om morgenen og om aftenen.

Generelt er de ikke meget for lys, og der er heller ikke meget lys i mikrohabitaten, nemlig regnskovsbunden.

Som alle andre skorpioner, ligger de i bagholdsangreb foran indgangen til deres hule. Men de kan sagtens finde på, at søge bytte aktivt og vandre omkring.

Ungdyr kan finde på at nedlægge bytte med giftbrodden, mens større dyr oftest bruger klosaksene (chelae), som de immobilisere og knuser byttet med. De bruges også som foretrukken forsvar.

Skulle det blive nødvendigt at bytte giftbrodden, tøver de dog ikke. Giften anses ikke for af medicinsk betydning. Symptomerne er kortvarig lokal smerte, rødme, hævelse og ubehag. De besidder dog en sekundær gift, som er noget stærkere, og skulle give længere varende og stærkere smerter. Giften indeholder blandt andet imperatoxin og pandinotoxin.

 

Voksne hunner lader til at have det mildeste temperament, kontra hanner og ungdyr.

Generelt har arten ry for at være utrolig rolig. Der er dog masser af undtagelser.

 

Parring foregår ved at hannen griber hunnens chelae, og føre hende rundt i en udmattende dans.

Han kan også finde på at stikke hende gentagende gange. Formegentlig for at udmatte hende yderligere. Hun tager ikke skade af giften.

En spermatofor deponeres af hannen, på en plan overfalde, hvor efter hunnen føres henover, så hun kan samle den op. Parringen er nu fuldendt, og parterne går hver til sit.

 

Opfostring af unger er ikke helt ukompliceret.

Drægtige hunner bør isoleres fra eventuelle artsfælder og holdes alene. Drægtighedsperioden er meget variabel fra 7-14 måneder. Temperature, luftfugtighed, interval og mængde af tilgængeligt bytte, er alle sammen faktorer, som spiller ind. De fleste dyr er drægtige i 300-340 dage.

Membranerne mellem segmenterne udvider sig kraftigt, og de kan næsten se ud som om, at hunnen er ved at springes.

Når fostrene er ved at være udviklede, vil hunnen ofte stoppe med at indtage føde og øge gravende aktivitet samt skjule sig mere.

Det betyder at fødslen er nært forestående. Typisk inden for 1-10 dage. Selve fødslen tager 3-12 timer og der er 6-32 unger i et kuld.

De nyfødste unger eller nymfer (1. instar), er næsten immobile og kort efter fødslen vandre de besværet op af moderens ben og op på ryggen. Her bliver de transporteret rundt, indtil deres første hamskifte. Det tager 14-18 dage. Indtil da, vil hunnen som regel blive i sit skjul. Man kan dog observere nybagte mødre foragere allerede inden for den første uge.

I denne periode spiser ungerne ikke, men lever af de nærringsdepoter som de er født med. Lidt ligesom blommen i et æg.

Ungerne, som stadig er i det sidste fosterstadie uden for moren krop, er helt bløde og har endnu ikke udviklet deres eksoskellet. Derfor kan de hverken nive eller stikke.

Da de mangler det ydre beskyttelse (integument), er de enormt sårbare overfor dehydrering. Det er derfor at de sidderen på moderes ryg, så hun kan sørge for de rette betingelser.

Ungernes aktivitet stiger, mens de forbereder sig på deres første hamskifte. Før havde de ikke meget tilfælles med deres større artsfæller.

Men ved det første hamskifte, bliver de til fuldudviklede miniature udgaver af de voksne.

Først er de lige så sårbare som før, og inaktive, mens de venter på at hærde. Det tager mange timer og kan vare helt op til et døgn. Først efter 3-5 dage, forlader de moderens ryg endeligt og begynder at undersøge omgivelserne.

I naturen vil nogle unger blive i det skjul hvor de er født, indtil de bliver voksne, mens andre hurtigt starter en tilværelse uden for hulen.

Man kan separere dem umiddelbart efter, eller lade dem blive hos moderen. Der vil dog altid være en chance for at hun fortære dem, så længe de er markant mindre. Det er ikke unormalt at hunnen, spiser 1-3 stykker for at komme sig oven på fødslen. Det kan også forekomme under selve fødslen.

Misdannede eller døde unger vil blive fortæret.

De kan både holdes i søskendegrupper eller enkeltvis. Det kan anbefales, at holde en lille gruppe af ungerne sammen med moderen, og observere dem interagere.

Allerede efter 1-1½ år kan ungerne blive kønsmodne.

 

Arten er sub-social og fungere fint i grupper, men i naturen lever de en solitær tilværelse og deler kun territorie i forbindelse opvækst, parring, sæsonforandringer etc.

Alle skorpioner er opportunistiske og kan finde på at spise, hvad de kan overkomme. Men så længe dyrene er velfodret, vil kannibalisme sjældent finde sted.

Dyr som har lige har skiftet ham er generelt sårbare, også overfor artsfæller.

Mens ungerne er små, er det essentielt at holde en relativ høj temperatur (25-28°C) og luftfugtighed (80-90%). Efter fjerde hamskifte (4. instar) tåler skorpionerne samme forhold som de voksne, og de er ikke længere så sårbare for udtørring samt klimaændringer.

 

Skorpionerne vil æde et hvert hvirvelløst dyr eller hvirveldyr, som de kan overmande. I naturen består diæten primært af insekter.

De skal fodres 2-3 gange om ugen, med et emne på størrelse med den ene klosaks ca. Man kan som regel sagtens fodre med en pincet. Det er især en fordel, hvis man fodre med melorm eller andet som kraver sig ned.

De vil drikke hvis de for muligheden, man en vandskål kan undværes, hvis man ikke holder dem for tørt.

En vandskål må ikke være så dyb, at skorpionen kan drukne i den. Det er ikke unormalt, at opleve arten dykke i lavt vand i op til 20 min.

 

Det trænede øje, ser let forskel på kønnene. Den sikreste måde, er at se på genitialerne opperculum og pectinerne (kamorganer).

Opperculum er oval og pectinerne lange, tynde og sidder tæt hos hanner.

Hunnernes opperculum er mere hjerteformet. Pectinerne sidder længere fra hinanden, er bredere og kortere. Denne metode kan bruges på dyr fra 4. instar med det blotte øje.

 

Til venstre ses en han og til højre en hun.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

For at vokse, skal skorpioner, som andre hvirvelløse dyr, skifte ham (eksoskellet).

Det kræver en stor portion energi, og bagefter er skorpionen meget sårbar, inden den hærder.

Typisk foregår det i en fugtig underjordisk hule.

Først åbner rygskjoldet sig (carapace) og skorpion glider nu ud af den gamle rustning. Det tager ca. 15 min. I starten vil de vær lysegrå, næsten hvide. Langsomt bliver de mørkere mens de nye eksoskellet hærder. Det kan tage over en uge. I den periode, vil skorpionen ikke være fluorescerende.

 

 

 

 

 

 

 

zooniverse.dk - siden 2004 - copyright - peter@zooniverse.dk