Cuora species


...Geoemydidae.



Cuora flavomarginata

Pasningsvejledning til:

Cuora species 

Husk at for at få succes med sit dyrehold, kræver det  mere end  at læse vejledninger på nettet,  husk også at det blot er vejledninger - ikke love. Denne pasningsvejledning ligger størst vægt på C. amboinensis species.


NAVN:

Asiatisk Æskeskildpadde, Malaysisk æskeskildpadde eller Indonesisk æskeskildpadde er nogen af populærnavnene, som bruges om flere af arterne på tværs. Brug de videnskabelige navne.

Cuora flavomarginata er synonym med Cistoclemmys flavomarginata og Cyclemys flavomarginata.

Cuora amboinensis (opkaldt efter den Indonesiske ø Ambon Island) og Cuora flavomarginata er de mest almindelige i handelen.

 

OPRINDELSE:

Syd- øst Asien.

Cuora amboinensis findes i Nicobar Islands, Østlige Indien (Assam), Bangladesh, Myanmar, Thailand, Cambodia, Laos, central og det sydlige Vietnam, Vest Malaysia, Singapore, Filippinerne (Leyte, Luzon, Mindanao, Samar, Negros, Panay, etc.), Indonesien (Sulawesi, Ambon Island, Sumatra, Borneo, Øst Malaysia, Brunei, Nias, Enggano, Simeulue, Java, Sumbawa, Halmahera, Ceram, Seram, Buru, Øst Timor, Bali, Palawan og Maluku), og muligvis Sri Lanka.


C. flavomarginata findes i Central Kina: Hunan, Henan, Anhui, Hubei, Chongqing, østlige Sichuan, Zhejiang og Jiangsu samt Taiwan og Japan, især i Ryukyu Islands, Ishigaki og Iriomote.


BIOTOP:

Tropisk lavland i umiddelbar tilknytning til ferskvandsområder.

De opholder sig ofte i lavt vand, ved stille floder, sumpe, søbredder og opdyrket land.

C. amboinensis er noget mere akvarisk end de andre arter.


STØRRELSE:

Op til ca. 21-22 cm lange, 15 brede og 11 cm høje.


TEMPERAMENT:

Skildpadderne har typisk et blidt temperament, men kan være noget nervøst anlagt.

Hanner kan være meget territoriale overfor både andre hanner, men også hunner.

 

TEMPERATUR:

23-27ºC og en lokal varmeplads på 32-35ºC.

Hvis ikke skildpadden for varme nok kan den få problemer med luftvejssystemet og skum om munden.

Dagslængden bør være 10-12 timer. Der kan slukkes for varmen om natten.

Skildpadderne nyder at sole sig under en varmelampe, fremfor varme nede fra. UV lys er kun nødvendigt, hvis man ikke fodre med animalsk foder


LUFTFUGTIGHED:

60-80%

Luftfugtigheden er meget vigtig, da både respirationssystem og skjold samt hud, er afhængige af at den er høj.


TERRARIUM:

Selvom æskeskildpadden ingen svømmehud har mellem tæerne, er den en udmærket svømmer på lavt vand, så man kan med fordel give den mulig for at svømme i et større eller mindre let tilgængeligt bassin.

Vanddelen må ikke være dybere, end at skildpadden kan stå på bagben og kunne nå overfladen for at få luft. Der må meget gerne være mulighed for at gå ind på lavere vand ved at have niveauer.

Hævelser omkring øjnene, kan være tegn på dårlig vandkvalitet, hvorfor man må forbedre filtreringen eller skifte vand oftere.

Skjul er vigtige men store fremkommelige områder i terrariet skal også tilgodeses.

100x50x50 kan huse to dyr.


BUNDLAG:

Flis eller groft sand, gerne med store flade sten.

Der er vigtigt med at relativt fast underlag, som ikke besværliggør skildpaddens færden.


KØNSFORSKEL:

Hannens hale er tykkere og længere end hunnens.


OPDRÆT:

Hunnen skal have mulighed for at grave sine 1-4 æg ned i spagnum, kokoshumus eller ligende.

Æggene udruges i rugemaskine ved 29ºC og klækker efter ca. 10 uger.

De kan yngleflere gange året rundt.

Hanner skal være 4 år gamle og hunner 5 år gamle.


FODER:

Div. insekter, gerne regnorme, snegle med og uden hus, samt frugt og grønt. De virker også ret glade for hårdkogte smuldrede æg med skal. Hvis man har mulighed for at skaffe rå æg fra mindre fugle tager de dem gerne rå.

Æskeskildpadder spiser en meget alsidig kost. Både tilberedt, ikke tilberedt kød og kattefoder tages med stor appetit. Men ovenstående er at foretrække. Hovedfoderet skal være rigeligelige mængder af vegetabilsk foder,  og vær opmærksom på fedme.

Det kan fx være almindelige ukrudtsplanter som mælkebøtter, skvadderkål og svinemælk. Om vinteren kan man bruge hvidkål, gulerødder i strimler og andre salater (ingen iceberg).

Der fodres hver anden eller tredje dag. Det gør ikke noget, hvis der bliver sprunget en dag over engang i mellem. Ungdyr spiser i naturen mere animalsk foder, mens voksne er mere herbivore.

Et par gange om ugen suppleres med kalk, enten i form af pulver som drysses udover maden eller sepiaskal.


ØVRIGT:

Æskeskildpadden har fået sit navn fordi, at den ved hjælp af sine hængslet bugskjold,

kan lukke sig helt inde.


De kan blive op til 25-30 år.

 

Arterne er truet og anført på CITES Appendix II.


Cuora amboinensis amboinensis (Daudin, 1802) – Østlige Indonesiske øer: Ambon Island, Sulawesi, Moluccas, Buru, Seram og øst Timor samt mindre øer i regionen.

Cuora amboinensis couro (Schweigger, 1812) – Sydlige Indonesiske øer: Sumatra, Java, Bali og Sumbawa.

Cuora amboinensis kamaroma (Rummler & Fritz, 1991) – Indokinas fastland syg og Central Vietnam, sydlige Laos og Cambodia), Thailand (Phang Nga Province etc.), Singapore og Malaysias fastland.

Cuora amboinensis lineata (McCord & Philippen, 1998) – Myanmar.

Cuora flavomarginata flavomarginata (Gray, 1863)

Cuora flavomarginata evelynae (Ernst & Lovich, 1990)

Cuora flavomarginata sinensis (Hsü, 1930)

Cuora galbinifrons galbinifrons (Bourret, 1939)

Cuora galbinifrons bourreti (Obst & Reimann, 1994)

Cuora galbinifrons hainanensis (Li, 1958)

Cuora galbinifrons picturata (Lehr, Fritz & Obst, 1998)

Cuora galbinifrons serrata (Iverson & McCord, 1992)

Cuora trifasciata (Bell, 1825)