Python regius

Pasningsvejledning til:

Python regius

Husk at for at få succes med sit dyrehold, kræver det mere end at læse vejledninger på nettet, husk også at det blot er vejledninger - ikke love.

 

NAVN:

Regius er latin og betyder royal eller kongelig. Det kommer sig af at Afrikas herskere, bar slangen som et smykke.

I USA kalder man arten Ball Python, fordi den ruller sig sammen, som en lille bold hvis skræmt.

 

Synonymer:

Boa regia (Shaw, 1802)

Enygrus regi[us] (Wagler, 1830)

Cenchris regia (Gray, 1831)

Python bellii (Gray, 1842)

Python regius (A.M.C. Duméril & Bibron, 1844)

Hortulia regia (Gray, 1849)

Python regius (Boulenger, 1893)

 

OPRINDELSE:

Arten er vidt udbredt i hele Vestafrika.

Importerede dyr kommer typisk fra Ghana, Togo og Benin findes også i Gambia, Niger, Burkina Faso, Congo, Senegal, Mali, Guinea-Bissau, Guinea, Sierra Leone, Liberien, Elfenbenskysten og Nigeria gennem Cameroon, Chad og den Central Afrikanske Republik til Sudan og Uganda.

 

BIOTOP:

Græsland, steppe, åben skov og savanne.

De findes ofte i termitbo og efterladte huler fra fx mindre pattedyr, som de kun forlader for at søge føde eller parre sig.

 

STØRRELSE:

120-150 cm for hunner mens hanner kun bliver omkring 90-110 cm.

Der findes hunner som er blevet helt op mod 180 cm.

Slangen har en markant slank hals, kort kraftig krop og en kort hale.

 

TEMPERAMENT:

Generelt har arten et mildt temperament, men bitre eksemplaret forekommer. Både blandt vildt fanget dyr, men også i kuld hvor de andre ellers er rolige.

 

TEMPERATUR:

24-26ºC med en lokal varmeplads på ca. 30-32º. Nat temperaturen må godt falde til 24ºC i hele terrariet.

Dagslængen skal være 12-14 timer om sommeren og 8-10 om vinteren.

UV lys er ikke nødvendigt, da det er en nat/skumringsaktiv slange.

 

LUFTFUGTIGHED:

60-70% er fint meget gerne suppleret af et fugtskjul.

 

TERRARIUM:

Pythonen er ikke særlig pladskrævende og heller ikke særlig aktiv.

Et standart terrarium på 100x50x50 cm er fint til et voksen par.

Ca. samme mål, med undtagelse af højden, skal være til rådighed i en boks.

Indretningen består af min. et skjul i hver ende, en vandskål og evt. klatregrene.

 

BUNDLAG:

Avis, flis, bark, Støvfri spåner eller kokoshumus.

 

KØNSFORSKEL:

Hannens spore ved gattet er større end hunnens. Dog kan det være meget svært at kønsbestemme en slange, specielt unge dyr, blot ved at se på sporrene så en sonde test er oftest nødvendig eller man kan poppe dem.

Hannerne er noget mindre og overgangen mellem krop og hale, er tydeligere ved gattet.

 

OPDRÆT:

I starten af oktober sænkes temperaturen i den varme ende til 26-27 ºC og lidt køligere om natten. Dyrene kan sættes sammen i november og kopulations vil typisk ske indenfor 3 dage, hvis ikke med det samme. I starten af Marts, kan man langsomt begynde at hæve temperaturen igen.

Hanner kan være kønsmodne meget tidligt, helt fra de er omkring 5 måneder og ca. 400g. Hunner skal gerne veje mindst 1200g, selvom de i naturen vil yngle allerede ved 800g. Men her vil de også springe sæsoner over ikke formere sig hvert år. Jo højere vægt dyrene har, des bedre tåler de ikke at spise så meget i avlsperioden. Det gælder begge køn.

Typisk ligger hunner 4-6 æg, men kuldene kan være meget større, helt op til 11-13 æg.

Æggene klækker efter 55-60 dage. Nyklækkede unger er omkring 23 cm, i visse tilfælde helt op til 43 cm.

 

FODER:

Mus, rotter og andre gnavere, samt fugle.

Arten er notorisk berygtet for kun at ville tage en bestemt type foder fx nathalmus eller andet.

Unger fodres ugentligt, mens voksne fodres hver 2-3-4 uge.

 

ØVRIGT:

Slangen kan leve utrolig længe. Typisk 20-30 år i fangeskab. I visse tilfælde næsten 50 år.

 

Anbefalet litteratur "The Complete Ball Python" af Kevin McCurley.

 

Der er ingen beskrevne underarter. Den nærmeste slægtning er Python anchietae (Bocage, 1887).

 

...Kongepython.