Morelia viridis

Pasningsvejledning til:

Morelia viridis

Husk at for at få succes med sit dyrehold, kræver det mere end at læse vejledninger på nettet, husk også at det blot er vejledninger - ikke love.

 

NAVN:

Denne python har været igennem en del navneforandringer siden Schlegel i 1872 gav den sin egen slægt (Chondropython) efter ellers at have placeret den i Python slægten.

Den fik underartsnavnet viridis (= ”grøn”), men blev i løbet af det samme årti omdøbt 2 gange. Først blev det til C. azureus (Meyer, 1875) og dernæst C. pulcher (Sauvage, 1878).

Samtidig blev selve slægtsnavnet betvivlet af McDowell. Der skulle dog gå næsten 20 år før hans tvivl blev bekræftet. I 1994 blev den tidligere Chondropython viridis omdøbt til Morelia viridis.

Kært barn har mange navne og denne python bliver nu til dags både kaldt GTP (Grøn Træ Python), Chondro og M. viridis.

 

Synonymer:

Python viridis (Schlegel, 1872)

Chondropython azureus (Meyer, 1874)

Chondropython pulcher (Sauvage, 1878)

Chondropython azureus (W. Peters & Doria, 1878)

Chondropython viridis (Boulenger, 1893)

Chondropython viridis (Kinghorn, 1928)

Chondropython viridis (McDowell, 1975)

Morelia viridis (Underwood & Stimson, 1990)

Chondropython viridis (Cogger, 1992)

M[orelia]. viridis (Kluge, 1993)

 

OPRINDELSE:

Indonesien (Misool, Salawati, Aru Islands, Schouten Islands, og det meste af vest Ny Guinea), Papua New Guinea inklusiv de omkring liggende øer fra 1,800 m og opefter), og den nordlige del af Australien (Queensland langs østkysten af Cape York Peninsula).

Forskellige lokaliteter har forskellige farver/tegninger.

Der er nogen der bliver helt grønne mens andre bliver helt gule. Nogle er spættede og andre har en tynd blå stribe ned langs ryggen. Der er en stor diversitet blandt de mange lokaliteter.

Ungerne kan være gule, røde eller næsten helt mørkebrune. Med alderen skifter de farve, oftest til en flot irgrøn nuance, som følge af hormonale ændringer. Nogle lokaliteter skifter farve hurtigere end andre og der kan gå alt fra 3 måneder til lidt over et år før man ser de første antydninger af et farveskift.

Nedenfor ses nogle forskellige lokaliteter:

● Aru

● Biak

● Kofiau

● Jayapura

● Manokwari

● Merauke

● Sorong

● Yapen

● Wamena

● Cape York

● Lereh

 

Denne liste kan fortsætte ud i en uendelighed. Det er ikke nødvendigvis området dyrene kommer fra, der gør dem til en given lokalitet, men nærmere hvor dyrene bliver samlet til eller sendt fra. Man kan derfor også støde på loklaiteter som ”Nabire”, ”Cyclops Mountains”, ”Arfak”, ”Bokondi”, ”Karubaga” osv. Det er ikke alle navne der er lige anerkendt af alle sælgere og opdrætter, men de er dog stadig til at støde på fra tid til anden.

 

Lokalt almindelig visse steder, mens udrydelses truet bla. i Australien.

 

Nogen steder overlapper udbredelsen med M. spilota sp.

 

BIOTOP:

Arten Lever i regnskovens trætoppe og buskadser, hvor den ligger på en vandret gren i dagtimerne og er derfor meget afhængig af sin kamuflage.

 

STØRRELSE:

1,2-1,8 m eller helt op til 2 m lang.

Vægten kan lille på mellem 1100 og 2200 gram, alt efter lokalitet og køn.

 

TEMPERAMENT:

Forholdsvis deffensiv.

Der er flere der mener at der er forskel i temperament alt efter hvilken lokalitet man har med at gøre.

Noget der dog er generelt for alle arter er, at det kan svinge fra individ til individ. Står man med et par træpythoner fra samme kuld, kan det sagtens vise sig, at den ene er meget afslappet ved håndtering, hvorimod den anden hugger ud i tide og utide.

 

TEMPERATUR:

25-27ºC for megen varme kan få slangen til at dehydrere

Lokal varmeplads på ca. 32ºC.

Nat temperaturen må godt falde til 25ºC.

Dagslænge: 10-12 timer

 

LUFTFUGTIGHED:

75-80%.

Husk at dushe ofte. Slangen drikker de dråber der er omkring den, men kan dog også vise interesse for vandskål. Man skal dog stadig passe på ikke at overdrive med den høje luftfugtighed, da dette i værste fald kan give luftvejsproblemer eller skældbetændelse. Det er derfor vigtigt med god udluftning samt at have mulighed for at tørre terrariet ud sommetider.

Jeg plejer at holde luftfugtigheden højt i en dags tid, hvorefter jeg lader den fortage sig, indtil der er gået 1-2 dage og terrariet/boksen ser forholdsvis tør ud. Derpå gentager jeg samme procedure. Det er dog vigtigt at sørge for at slangen stadig får væske så den ikke dehydrerer, så det kan til tider være godt med en lille dusher på selve slangen.

 

TERRARIUM:

Grønne træpythoner er ikke særlig krævende når det kommer til pladsen. De vil fungere fint i en høj boks der ikke behøver være mere end 40x40x30cm. På samme måde gælder det med terrarier. Hvis man ønsker at give slangen mere, behøver det ikke være noget problem. Der er dog flere der mener at disse pythoner ynder at leve på mindre plads, hvor de også skulle vise sig generelt at fungere bedre. Hvis man gerne vil lave et stort og flot udstillingslignende terrarium til sin GTP, skal man sørge for at den også har mulighed for at søge hen til noget der føles som et mere lukket område.

 

BUNDLAG:

Som bundlag kan det være meget behjælpeligt for én selv, at bruge noget der er godt til at holde på fugten. Her er spagnum mos en mulighed.

Hvis man vil have nemt ved at se når der skal gøres rent i bunden, er det en god idé at bruge avis. Dette holder dog knapt så godt på fugten og en anden mulighed vil være at bruge køkkenrulle.

 

KØNSFORSKEL:

Hvis træpythoner kønstestes inden for de første 6-9 måneder af deres liv, vil deres ryghvirvler kunne beskadiges, da de er meget spinkelt bygget. Skaden kan først ses når dyrene er 1-2 år gamle.

Sonden går 2 subcaudale skæld ned ved hunnen og 9-10 hos hanner.

Hanner er noget mindre end hunner.

 

OPDRÆT:

Hvis man ønsker at prøve lykken med parring på sine slanger, er det vigtigt at sørge for at hunnen først og fremmest har en god størrelse. Her er en tommelfingerregl for hvad der er sikrest at vente til hunnen er over de 1000g.

Arten ligger 6-30 æg, som klækker efter ca. 50 dage ved en temperatur på 30.5-30.1ºC. Man kan vælge at lave en rugemaskine hvor æggene kommer over i, eller man kan lade hunnen ruge æggene selv.

Ungerne er ca. 60 cm lange.

 

FODER:

Øgler og gnavere i passende størrelse. Umiddelbart skulle man tro, at fugle var en stor del af kosten i naturen, men det viser sig i følge Switak ikke at være tilfældet.

En diet bestående udelukkende af gnavere er fint i fangeskab.

 

ØVRIGT:

Det kræver stor indsigt i hvordan det rette klima opretholdes, og artens ofte iltre temperament samt skrøbelighed gør at det ikke er en slanges for begynderen.

 

...Grøn træpython.