Rattus

Pasningsvejledning til:

Rattus norvegicus.

Husk at for at få succes med sit dyrehold, kræver det mere end at læse vejledninger på nettet, husk også at det blot er vejledninger - ikke love.

 

NAVN:

Tamrotten er den domesticerede udgave af den brune rotte, også kendt som vandre rotten, hvis videnskabelige navn er Rattus norvegicus.

 

OPRINDELSE:

Egentlig stammer arten fra Asien, men er kommet via fragt skibe, rundt i hele verdenen.

 

BIOTOP:

Som de fleste andre gnavere, er den brune rotte enormt tilpasningsdygtig.

Deres biotop strækker sig fra huler i skoven til kloaker i storbyen.

 

STØRRELSE:

Gennemsnitlig vægt for hunner er 400 g, og hanner vejer typisk 700g og helt op til 1kg.

Længden uden hale er i snit 25 cm. Halen er fra 15-22 cm lang.

Der findes en lang række mutation. Ca. 20 forskellige farvevarianter.

Rotten findes både korthåret, langhåret, krøllet og hårløs, samt med eller uden dumbo øre.

Gennemsnitlig levealder er 2-3 år. I enkelte tilfælde helt op til 5 år.

 

TEMPERAMENT:

Når man køber en rotteunge hos en privat avler, er den som regel tam når man får den, men fra dyrehandlere er det sjældent tilfældet. Når man skal gøre sin rotte tam er det en god idé at bruge masser af godbidder og langsomt vænne rotten til at man er der. Når man løfter sin rotte, tager man fat omkring kroppen på den bag forbenene.

Det er ok at løfte den i halen, men først nævnte metode gør den mere tam.

 

TEMPERATUR:

18-25ºc. Hvis der bliver forkoldt, stopper dyrene med at avle.

 

LUFTFUGTIGHED:

40-60% svarende til det man normalt vil finde i en typisk hustand.

 

BUR:

Rotter er meget nysgerrige dyr, de elsker at stå på bagben og betragte omgivelserne og derfor bør et bur til rotter have en god højde. Minimumsmålet for et bur til to voksne rotter, svare til en type 4 kasse og jo flere rotter man har, jo mere plads skal de have, Men en type 4 kasse kan indeholde 4-5 voksne dyr. En høj type 3 kasse, kan sagtens indeholde et par ungdyr eller en drægtig hun.

Reb af forskellig slags, kan hænges i buret for at skabe klatremuligheder for rotterne. Grene fra usprøjtede blåsyrefrie frugttræer kan også bruges i buret som klatrestativer og bidepinde.

Huse og huler kan man finde i alle afskygninger, og er et meget vigtig element for rotternes trivsel.

Det er også vigtigt at give redemateriale. De kan bestå af mange ting, f.eks hø, halm, træuld, ”mussetrapper”, bomuldstrævler, avis el.lign.

Rotter er meget sociale dyr og det bør ikke holdes alene.

 

BUNDLAG:

Substratet i rotternes bur kan være mange forskellige ting. Man kan f.eks. bruge aviser, pressede papirpiller, bøgeflis, gnavz (tang), hør, majsstrø, træpiller og træspåner. Man bør dog undgå træpiller og spåner fremstillet af gran og cedertræ, da disse udskiller et giftstof, der hedder phenoler, som er dårligt for rotternes nyrer og lever. Derudover bør man undgå substrat, som støver meget, da støvet kan irritere rotternes og dine egne luftveje.

Buret renses efter behov, jo flere man har jo oftere skal man som regel også rense. I hvertfald 2 gange om ugen.

Rotter kan lære at bruge tissebakke både i og udenfor buret. I buret kan man bruge en hjørnekasse, og udenfor kan man bruge en lille plastbakke eller ligende.

 

KØNSFORSKEL:

Hannerne bliver noget større end hunnen og har som kønsmodne relativt store testes, modsat hunnerne som har digevorter og som er mindre.

Som små kan man kende forskel på afstanden mellem anus og urinrøret. Det trænede øje, kan se dette straks ved fødselen.

 

OPDRÆT:

Kønsmodenhed sker i en alder af 5 uger for hunner og 8 uger for hanner.

Rotter regnes for voksne i 5-6 måneders alderen. Brunstperioden varer mellem 6 og 10 timer.

Drægtighedsperiode: ca. 22 dage.

Antal kuld om året: 3 - 5 kuld. Hunnen kan føde unger hele året.

Antal unger pr. kuld: 10 - 15 unger (nogen gange op mod 20).

 

FODER:

Rotternes grundfoder kan bestå af en gnaverblanding uden kanin/alfalfa piller, en gnaverblanding specielt til rotter, altromin, som er et fuldfoder udviklet til laboratoriebrug eller SoCops. Man bør undgå nødder og et højt indhold af solsikkekerner, da disse er meget fedende og dårlige for rotterne i store mængder.

Som tilskud til grundfoderet kan man give friskt grønt og frugt, pasta både kogt og rå, kogte ris, hestefoder, katte eller hundetørkost og forskellige morgenmadsprodukter uden sukker.

Rotternes foder bør bestå af max. 15 % protein og 4-6 % fedt.

Fodertrug kan sagtens benyttes, men det er mest naturligt for rotten, at sidde og gnave i sit foder med det mellem poterne. Derfor er det en god ide, at smide lidt foder i bunden, evt. under strøelsen, når der skal fyldes op.

Af gode grøntsager kan nævnes: kogt grønkål, broccoli og rosenkål. Gulerødder, agurk og mælkebøtteblade. I mindre mængder er kogte bønner, grønne bønner, kål, rå tomater og græskar.

Rotter bør ikke få roer, rødbeder, selleri, rabarber, spinat, radiser, persille, kål, grønne bananer og rå kartofler, da disse indeholder toksiner, som ikke er gode for rotterne. Derudover bør menneskeslik overhovedet ikke indgå i rotternes diæt på noget tidspunkt. Vil man give rotterne noget specielt guf heste, hunde, kattefoder samt insekter godt.

Man kan også forkæle sine rotter lidt ekstra ved at give dem lidt tilberedt fjerkræ, rejer, kogte æg eller melorme, men det bør ikke gives i for store mængder og heller ikke for tit, da proteinindholdet i disse ting er ret højt.

Rotter skal have adgang til frisk vand hele døgnet, det er nemmest at bruge en vandflaske til dette, da vandskåle hurtigt bliver fyldt med strøelse og snavs. Kom evt. en smule citron (syre) i vandet, for at undgå kalktilstoppelse.

Rotters tænder vokser hele livet. Derfor er det vigtigt at de for dem slidt. Det kan både være ved at spise grove ting og gnave i grene, træklodser m.v. Hvis tænderne bliver for lange eller skæve, skal de klippes.

 

ØVRIGT:

Hvad enten du får din rotte fra en avler eller en dyrehandel, er det altid en god idé at undersøge din rotte, før du køber den. Generelt er det en dårlig ide, at købe levende dyr hos en dyrehandler.

Det første du skal kigge på er rottens generelle udseende. Rotten skal have klare rene øjne, pelsen skal være blank og uden huller, sår og den må ikke stritte. Rottens næse skal være ren og uden porphyrin (rødt sekret). Ørerne skal også være rene og uden tegn på øremider, som ses som små bumselignende vækster. Hvis det er muligt, så tag rotten op og lyt til dens bryst, vejrtrækningen skal være ubesværet og uden pivende lyde. Rotten skal være venlig og nysgerrig. Unger må ikke tages fra deres mor, før de er 3 uger gamle. De bliver kønsmodne når de er 5 uger. Hvis du skal have en hunrotte, bør du sikre dig, at denne ikke har gået sammen med hanner efter den fyldte 5. uge, ellers risikerer du at stå med et kuld unger selv kort tid efter.

Da rotter jo som nævnt ikke bør gå alene skal man jo også tænke lidt over sammensætning af dyrene. Det er en skrøne at hanrotter ikke kan gå sammen. Der findes mange eksempler på store velfungerende grupper af hanner. Holder man hunner og hanner sammen, vil de få unger og hunner kan blive noget hidsige. Både i drægtighedsperioden og når de dier.

 

Rattus er er en meget artsrig slægt og indeholder nedenstående arter og underarter.

 

Genus Rattus - Typiske rotter

 

Rattus annandalei – Indonesien, Malaysia og Singapore

Rattus enganus – Indonesien

Rattus everetti – Fhilippinerne

Rattus exulans – Fiji og de fleste Polynesiske øer, New Zealand, Påske øerne og Hawaii

Rattus hainaldi – Indonesien

Rattus hoogerwerfi – Indonesien

Rattus korinchi – Indonesien

Rattus macleari † – Christmas Island

Rattus montanus – Sri Lanka

Rattus morotaiensis – Indonesien

Rattus nativitatis † – Christmas Island

Rattus ranjiniae – Indien

Rattus sanila

Rattus stoicus – Andaman Islands

Rattus timorensis – Timor

R. norvegicus gruppen:

 

Rattus nitidus – Bangladesh, Bhutan, Kina, Indien, Indonesien, Laos, Myanmar, Nepal, Palau, Filippinerne, Thailand og Vietnam

Rattus norvegicus – Udbredt over hele kloden med undtagelse af Antarktis

Rattus pyctoris (obs. Rattus turkestanicus) – Afghanistan, Kina, Indien, Iran, Kyrgyzstan, Nepal og Pakistan

R. rattus gruppen:

 

Rattus adustus – Enggano Island, Indonesien

Rattus andamanensis – Bhutan, Cambodia, Kina, Indien, Laos, Myanmar, Nepal, Thailand og Vietnam

Rattus argentiventer – Syd-øst Asien

Rattus baluensis – Malaysia

Rattus blangorum

Rattus burrus – Indien

Rattus hoffmanni – Indonesien

Rattus koopmani – Indonesien

Rattus losea – Kina, Laos, Taiwan, Thailand og Vietnam

Rattus lugens – Indonesien

Rattus mindorensis – the Filippinerne

Rattus mollicomulus – Indonesien

Rattus osgoodi – Vietnam

Rattus palmarum – Indien

Rattus rattus – Udbredt over hele kloden med undtagelse af Antarktis

Rattus satarae

Rattus simalurensis – Indonesien

Rattus tanezumi – Afghanistan, Bangladesh, Cambodia, Kina, Cocos (Keeling) Islands, Fiji, Indien, Indonesien, Japan, Nord Korea, Syd Korea, Laos, Malaysia, Myanmar, Nepal, Pakistan, Filippinerne, Taiwan, Thailand og Vietnam

Rattus tawitawiensis – Filippinerne

Rattus tiomanicus – Indonesien, Malaysia, Filippinerne og Thailand

R. xanthurus gruppen:

 

Rattus bontanus (obs. Rattus foramineus) – Indonesien

Rattus marmosurus – Indonesien

Rattus pelurus – Indonesien

Rattus salocco - Indonesien

Rattus xanthurus – Indonesien

R. leucopus gruppen (New Guinea gruppen):

 

Rattus arfakiensis

Rattus arrogans

Rattus elaphinus – Indonesien

Rattus feliceus – Indonesien

Rattus giluwensis – Papua Ny Guinea

Rattus jobiensis – Indonesien

Rattus leucopus – Australien, Indonesien og Papua Ny Guinea

Rattus mordax – Papua Ny Guinea

Rattus niobe – Papua Ny Guinea og Indonesien

Rattus novaeguineae – Papua Ny Guinea

Rattus omichlodes

Rattus pococki

Rattus praetor – Indonesien, Papua Ny Guinea og Solomon øerne

Rattus richardsoni – Indonesien

Rattus steini – Indonesien og Papua Ny Guinea

Rattus vandeuseni – Papua Ny Guinea

Rattus verecundus – Indonesien og Papua Ny Guinea

R. fuscipes gruppen (Australske gruppe):

 

Rattus colletti – Australien

Rattus fuscipes – Australien

Rattus lutreolus – Australien

Rattus sordidus – Australien, Indonesien og Papua Ny Guinea

Rattus tunneyi – Australien

Rattus villosissimus – Australien

 

 

 

 

 

...tamrotten, den brune rotte eller vandre rotten...