Tribolonotus

 

...Krokodilleskink.

 

Tribolonotus novaeguineae

Pasningsvejledning til:

Tribolonotus species

Husk at for at få succes med sit dyrehold, kræver det mere end at læse vejledninger på nettet, husk også at det blot er vejledninger - ikke love.

 

NAVN:

Krokodilleskinken - Tribolonotus spp. – (Dumeril and Babron 1839) har sit populærnavn, fordi dens kraftigt armerede krop og benede skæld, giver den et forhistorisk udseende lig en krokodille. Dette er unikt for slægtens bland skinker (Scincidae).

 

Der er to arter i slægtens, som normalt ses i fangeskab. Dekendes let fra hinanden, ved at T. gracilis har en rød/orange ring om øjet. T. novaeguineae har der imod en gullig til lys orange plet foran øjet.

Desuden er deres vertabrale skæld anderledes. De fire rækker pikke hos T. gracilis peger bagud mod halen, mens de hos T. novaeguineae er kraftigere og mere verticale.

 

OPRINDELSE:

Indonesien og øst på til New Britain og Solomon øerne.

 

BIOTOP:

Der er stor variation i slægtens foretrukne habitater. Lige fra regnskov til savanne og snedækkede bjerge.

De som holdes i fangeskab, stammer dog fra førstnævnte, hvor de findes blandt nedfalden løv og grene, blandt rødder og buske.

 

STØRRELSE:

T. gracilis bliver 9 cm fra snude til gat og op mod 18-20 cm med hale og en vægt på 38-45g.

T. novaeguineae har en lidt mindre krop, men kommer stadig op på en total længde på 19-20 cm.

 

TEMPERAMENT:

Tribolonotus arterne har et mildt temperament, men kan være noget nervøse. De kan blive meget forskrække og søge skjul i en vis fart, eller de kan stoppe og stå helt stille, indtil man kommer tæt på.

De kan også vokalisere, både som kommunikation, men også afgive et skrig som forsvar. De også finde på at spille døde. Hvis alt andet fejler, kan de smide halen, som kun delvist vil kunne regenerere.

Hunner som vogter æg og unger, kan have et noget iltert temperament.

 

TEMPERATUR:

Klimaet er konstant året igennem. Den laveste temperatur om dagen, er i naturen målt til 23ºC og en max. på 30ºC. Om natten falder temperaturen helt ned på 20ºC.

Arten er skumrings aktiv (crepusculær) og behøver ikke UV lys. Men man kan ofte opleve dem aktive i dagtimerne også.

 

LUFTFUGTIGHED:

70-90%. Sørg for god ventilation, for at undgå sygdom som skældråd. Men heller ikke for meget, så vedligeholdelse af den høje fugtighed, bliver besværet.

Arterne lever i meget fugtige mikrohabitater tæt ved floder og små strømme.

I sommerperioderne er der i naturen et kraftigt nedbør.

 

TERRARIUM:

Tribolonotus sp. trives bedst på lidt plads, så de hurtigt kan danne sig et overblik og kende deres territorie.

50x50 cm er passende til et par eller en trio.

Terrariet indrettes med masser af skjul, gerne en baggrund til at klatre på og en vandskål. Brug masser af dekoration i form af planeter og grene, så dyrene kan føle sig skjult.

Suppler gerne med et fugtskjul.

Hvis muligt så giv dyrene et vandareal, da de er meget dygtige svømmere.

 

BUNDLAG:

Spagnum, kokoshumus, orkide-bark, skovbund og/eller spagnum mos, gerne blandet evt. med visneblade.

 

KØNSFORSKEL:

Hanner er lidt større og kraftigere end hunner.

Desuden har hanner grå eller blålige porre på undersiden af deres 3. 4. og sommetider 5. tå på bagbenet. Deres egenskab er ukendt, men formodet at kunne sætte duftspor. De er fraværende hos hunner.

Adomminal skældene vil være forstørret på midten af bugen hos hanner.

 

OPDRÆT:

Arterne lever i relativt køle områder, hvorfor deres metabolisme er relativt langsom og de derfor er længe om at blive kønsmodne. Hunner vil være mindst 3-4 år gamle før de yngler og veje mindst 35 gram.

De vil få en lille orange markering under kinden, når de er kønsmodne. Den kan dog variere i synlighed alt efter årstid.

T. gracilis unger er ca. 6 cm når de klækker. T. novaeguineae er lidt mindre nemlig 5,5 cm.

T. novaeguineae kan få et orange skær, når de producere og beskytter æg i sommer månederne.

Det er ikke nødvendigt med en kølningsperiode, men en simuleret regntid, kan måske hjælpe.

 

Nøglen til succesfuldt opdræt, er et stressfrit miljø. Det er ikke meget man kender til selve yngleadfærden, andet end at hanner tilter lidt med hovedet når han kurtisere.

 

De producere kun et æg afgangen, da de kun har en funktionel ovarie (den højre). Er en hun med endnu et æg, vil dette ligges lige inden eller lige efter, at det første klækker.

Op til 6 æg produceres årligt.

Et æg vejer ca. 3g og måler 20x8 mm. Inkubationstiden variere mellem 65 og 82 dage, ved en luftfugtighed på 90% og en temperatur på 22-27°C.

Umiddelbart styres kønsfordelingen ikke af udrugningstemperaturen.

 

Tribolonotus schmidti er levendefødende.

 

FODER:

Insekter og lignende som fx orm, larver, kakerlakker, fårekyllinger, græshopper, bænkebidere, edderkopper, husløsesnegle og natsværmere.

Unger fodres dagligt og voksne ca. 3 gange om ugen.

 

ØVRIGT:

Det vides ikke hvor længe skinken kan leve, da opdrættede eksemplarer er sjældne.

Siden 1994 er der jævnligt blevet importeret vildtfanget krokodilleskinker, men der er stadig meget som er ukendt om deres biologi og generel levevis.

Der er 8 arter i slægten, hvor af de to holdes i fangeskab, nemlig T. gracilis, som er den mest almindelige og T. novaeguineae.

 

Tribolonotus annectens - New Britain, Bismarck Archipelago

Tribolonotus blanchardi - Solomon Islands

Tribolonotus brongersmai - Admiralty Islands, Bismarck Archipelago

Tribolonotus gracilis - (De Rooij, 1909) New Guinea, Admiralty Islands

Tribolonotus novaeguineae - (Schlegel, 1834) Irian-Jaya

Tribolonotus ponceleti - (Kinghorn, 1937) Solomon Islands

Tribolonotus pseudoponceleti - Solomon Islands

Tribolonotus schmidti - Solomon Islands

 

Det er meget vigtigt at skinkerne føler sig trykke, holdes fugtigt og ikke ved for høje temperature, ellers vil de hurtigt dø.

Levetiden formodes at være 12-15 år.