Heloderma suspectum


...Helodermatidae.



Pasningsvejledning til:

Heloderma suspectum

Husk at for at få succes med sit dyrehold, kræver det  mere end  at læse vejledninger på nettet,  husk også at det blot er vejledninger - ikke love.


NAVN:

Heloderma suspectum (Cope, 1869).

Gila'en som er spansk og udtales "Hila", har sit navn efter Rio Gila (Gila floden), hvor den første gang blev fundet.

Helo betyder oversat til engelsk; Studded (sømbeslået) og derma betyder hud.


OPRINDELSE:

Det sydlige USA, Arizona, New Mexico, det nordlige Mexico (Sonora ørkenen), Rio fuerte i den nordlige Sinaloa ørken, Utah og Nevada.


BIOTOP:

Ørken og steppe.


STØRRELSE:

Op til 60 cm.

Hanner vejer typisk lidt over 1000 gram og hunner lidt mindre.


TEMPERAMENT:

De fleste eksemplarer har et noget iltert temperament. Men ofte truer og hvæser de hellere frem for at bide. Når den bider, giver den ikke slip igen. Enten skal munden lirkes op, eller øglen kan sænkes i vand.

Selvom at den neurotoksiske gift lignende koralslangen, anses den ikke som farlig for mennesker.

Det er interessant at observere, at når dyrene for æg bliver de helt rolige.


Der har ikke været rapporteret dødfald siden 1939, og dengang var det højst sandsynligt behandlingen af bidet og ikke selve bidet, som slog folk ihjel.

Symptomer er ekstrem smerte og fald i blodtrykket.


Giften bruges i forskning til forskellige typer medicin. Bl.a. mod Alzheimers, schizofreni, ADHD og diabetes.


TEMPERATUR:

En lokal varmeplads på 35ºC, kan bestå af enten en spotpære eller en varmemåtte.

Hvis man ikke vil bruge varmespot, men ønsker den naturlige effekt af solbadning, kan man over varmemåtten, placere en energisparepære. Den afgiver ingen varme, men giver øglerne mulighed for fornemmelse af at kunne slikke sol.

I den kølige ende skal temparaturen ligge på 22-24ºC.


LUFTFUGTIGHED:

Hvis man bruger cypress mulch eller lignende som substrat, kan man holde luftfugtigheden oppe ved at dushe eller vande.

Man kan også tilbyde dyrene en stor fugtboks med spagnummos eller kokoshumus.


TERRARIUM:

Fx 120x60 cm eller lidt mindre til et enkelt dyr. Højden er ikke så vigtig.

Terrariet indrettes med skjul i begge ender. Det kan fx være korkrør eller plastrør. En omvendt vaskebalje med hul vil også fungere.

Dyrene kan også trives fint i rack.

Vandskålen skal enten ikke kunne væltes, eller også skal man vande ofte, da dyrene roder rund og flytter jævnligt om på inventaret.


Øglerne er relativt inaktive og bevæger sig mest i morgentimerne og de sene aftentimer. De kan dog observeres slentre rund i dagtimerne også.

I naturen vil de bruge dagen skjult i forladte kaninhuller eller under store sten.

Årsagen til den livsstil, er at de ikke er tolerante overfor høje temperature og er glade for det noget fugtigere undergrundsmiljø.


BUNDLAG:

Træflis, støvfri spåner, cypress mulch, sand, spagnum, kokos humus eller lignende.

Det vigtigste er at der kan graves i det.


KØNSFORSKEL:

Visuelt er det meget svært at se forskel på kønnene.

Forskellene kan overlappe, hvorfor en ultralydsscanning vil være nødvendig for at være helt sikker. Ikke alle dyrelæger vil kunne udføre sådan en scanning.

Hos hanner er testes tilstede hele året, mens hunnernes follikler kun er synlige i brunstperioden.

Det sene efterår eller tidlige forår, er det bedste tidspunkt at scanne efter follikler eller testikler. Disse er ikke tilstede fra fødsels, hvorfor gilaen skal være mindst 2 år ved undersøgelsen.


Hanner er generelt lidt mere massivt bygget, og nogen vil mene at de kan se forskel på hovedform og størrelse samt på halerodens form.


Nogen ser forskel på adfærden. Det er klart en fordel hvis man har en kendt han, som man så introducere til andre dyr og observere hans adfærd over for dem.


En kønsmoden han kan også kendes ved, at han producere spermplugs i foråret. Sommetider kan man finde dem på inventaret eller man kan være heldig at presse dem ud med tommelfingeren ved haleroden.


OPDRÆT:

For succesfuldt opdræt skal dyrene dvales og være mindst 3 år gamle. Hvis de ikke køles, vil sædceller ikke udvikles og follikler simpelthen ikke modnes.


1. november stoppes fodringen og i midten af november sænkes temperaturen og dagslængden gradvist.

1. december slukkes lyset og temperaturen skal ligge på ca. 20ºC. I slutningen af måneden skal temperaturen være nede på ca. 12ºC.

1. januar skal temperaturen fortsat ligge på ca. 11-13ºC.

1. februar hæves temperaturen igen gradvist, så den ligger på ca. 18ºC i slutningen af måneden.

1. marts hæves temperaturen lidt mere til ca. 22ºC og lyset tændes. I midten af månedens kan varmen tændes som normalt og et par dage efter tilbydes foder.


I starten af april, kan man introducere kønnene for hinanden. Det er vigtigt at holde øje med dyrene i starten, da det ikke er sikkert at de kan enes.

En kamp mellem dyrene kan have døden til følge.

Nogen mener at der er en fordel at introducere hannen til hunnen i hendes terrarium, da det vil stimulere ham at være i nye omgivelser.

Andre mener at det er bedre omvendt, da hannen har nemmere ved at finde ud af hvad der skal foregå, hvis han kan lugte hunnen feromoner på hende og ikke over det hele, som i hendes eget terrarium.

Der er også nogen som sætter to hanner sammen først, så at stimulere territorial kamp, inden en hun introduceres.


Hvis der er interesse, vil den vise sig straks. Hannen følges hunnen rundt i helt op til en uge og de vil kopulere gentagne gange eller måske kun en gang.


Hunnen ligger æg i slutningen af maj til midten af juli. Et par unger inden gennemgår hun er anderledes hamskifte, som begynder på bugen og krøller op af siderne som såkaldte "vinger". Det indikere at det er på tide at fjerne andre dyr fra terrariet.

Umiddelbart inden æglægning bliver hunnen rastløs og graver meget.


Æggene udruges ved mellem 26ºC og 29ºC. Det tager ca. 150 dage og lidt længere ved lavere temperature.

Luftfugtigheden skal være så høj som muligt, uden at æggene på noget tidspunkt bliver våde eller kommer i kontakt med noget fugtigt andet end den omgivende luft. Lig dem på en rist eller sikkert mellem noget akrylvat.

Æggene må gerne klappe lidt sammen, allerede på et tidligt stadie. Kort før de klækker, vil de klappe mere sammen.


FODER:

I naturen fouragerer øglerne efter reder. Det kan være kaniner, egern eller andre små pattedyrs unger, samt fugleunger og æg fx fra vagtler. Krybdyr æg er heller ikke af vejen.

Det betyder at de i perioder vil have adgang til rigelige mængder af føde, mens der er andre slet ikke vil være noget tilstede i månedsvis. I naturen spiser de kun 8-10 gange om året og gerne 1/3 af deres egen kropsvægt hver gang.

I fangeskab kan man fodre med aflivet gnavere, daggamle kyllinger og æg.

Man kan også supplere med fersk kød overdrysset med vitamin pulver.

Pas på ikke at fodre for meget med æg, da man risikere at dyrene ikke vil spise andet.


Voksne dyr kan fx fodres med en eller to 3 ugers rotter hver 14. dag eller 3-4 mus.

helt unge dyr fodres hver 5. dag.


Generelt afhænger intervallet af størrelse og årstid.


ØVRIGT:

Heloderma suspectum spp. bestod tidligere af to underarter, nemlig Heloderma suspectum suspectum og Heloderma suspectum cinctum.

Den seneste revision fra 2010, har samlet dem under samme art. Nu er de blot forskellige lokalitets variationer.

H.s. suspectum er den reticulerede type, eller net-typen, som findes i både pink og orange. H.s. cinctum er båndet og oftest pink.

Der findes også en Utah black morph, som er næsten helt sort.


Uundværlig læsning:

Biology of Gila Monsters and Beaded Lizards

Daniel D. Beck (Author), Harry W. Greene (Foreword), Brent E. Martin (Contributor), Charles H. Lowe (Contributor), Thomas Wiewandt (Photographer)

ISBN: 9780520259874