Archrispirostreptus

 

...Spirostreptidae.

 

Brun variant

Pasningsvejledning til:

Archispirostreptus species

Husk at for at få succes med sit dyrehold, kræver det mere end at læse vejledninger på nettet, husk også at det blot er vejledninger - ikke love.

 

NAVN:

På Zulu hedder arten Amashongololo.

 

OPRINDELSE:

Øst Afrika. Fra Mozanbique, Tanzania, Somalia til Kenya.

 

BIOTOP:

Tusindbenene lever primært i underjordiske gange og kamre i en bred variation af habitater.

Ikke over 1000 meters højde.

 

STØRRELSE:

Det er et af de største tusindben, som typisk bliver 22-24 cm. Sommetider helt op til 28 cm og 21 mm brede.

Arten har ca. 256 ben, fordelt på 62-65 segmenter, men det kan variere. Hunnerne bliver størst.

 

TEMPERAMENT:

Arten her et blidt temperament, og vil nøjes med at rulle sig sammen i en kugle som forsvar. De kradser lidt, når de håndteres.

De kan dog udskille en repugnatorial væske som formodentlig består primært af quinoner og hydrokloridsyre. Dette forsvar er relativt harmløst for mennesker og bruges hvis et rovdyr tygger på tusindbenet.

 

TEMPERATUR:

22-26ºC.

 

LUFTFUGTIGHED:

Relativt fugtigt omkring 70-80% i den våde periode. I tørketiden kan man lade terrariet tørre delvist ud.

God ventilation er vigtig.

Tusindben ånder gennem huller kaldet spiracler. De kan ikke lukkes, så hvis der er for vådt, drukner de let.

 

TERRARIUM:

Terrariet skal min. være 30x30 cm og indrettes med masser af kraftige klatregrene som vil blive brugt flittigt af især voksne dyr. Brug aldrig grene eller andet samlet fra steder med nåletræ.

 

BUNDLAG:

Substratet skal være mindst 10 cm dybt og bestå af en blanding af spagnum, pottemuld eller kokoshumus med visne løvblade. Man kan også bruge skovbund eller kompost.

Man kan også blande noget frønnet træ i.

Er det nødvendigt at skiftet substratet, er det vigtigt at genbruge noget af det afføring, som findes eventuelle unger har brug for det.

 

KØNSFORSKEL:

Det er relativt nemt at kende forskal på kønnene. Hannerne identificeres ved benene på det 7. segment er erstattet af gonopoder (reproduktionsorganer). Hos begge køn sidder kønsåbningen på det 3. kropssegment ventralt lige bag det 2. benpar. Hos hunner vil man se et par plader (sclerites).

Dyrene kopulere relativt længe, ansigt til ansigt og rullet sammen i en kugle.

 

OPDRÆT:

Arten parre sig let i fangeskab, men det kan være nødvendigt med en tørke periode, for at stimulere æglægning.

Æggene ligges i et kammer konstrueret af det omkring liggende materiale og gødning.

Nyklækkede unger er helt hvide, C-formet og få mm lange. Det skifter deres første ham, iinden for 12 timer, fra de er klækket.

I det første larvestadie består de kun af få segmenter og 3 par ben. Efterhånden som de vokser kommer flere segmenter og benpar til.Det tager 7-10 hamskifte, for at tusindbenet for 200-300 ben. De vil i starten altid holde sig i umiddelbar nærhed af hårde flader, som under sten og trærødder.

Efter første hamskifte, vil de få en mere grålig kulør og blive mere aktive i takt med at de udvikler sig.

Unger bør i starten holdes sammen med de voksne, da de vil æde deres afføring, som indeholder nogen essentielle bakterier. Det skal til for at ungerne kan nedbryde cellulose og optage vitaminer.

 

FODER:

Kalk tidskud kan enten suppleres via pulver iblandet mad eller substrat. Man kan også give tusindbenene sepiaskaller eller sågar kridt.

Komposterede blade og træ er den fortrinsvise føde. Agurk, især de store kommercielle, er deres absolutte favorit, melon, banan, appelsin, kartoffel samt andre frugter og grønsager udgør også en stor del af diæten. De skal skæres i stykker, da dyrenes munddele ikke er så hårdføre og de har ingen tænder til at penetrere skralden. De foretrækker bløde foderemner.

Husk at skylle alt grundigt.

For at tilføre protein kan man sommetider supplere med lidt blødt hunde- eller kattefoder.

Man kan observere tusindbenene drikke dråber, men en egentlig vandskål vil ikke blive brugt. Største delen af væskeindtaget vil blive dækket gennem foderet.

 

ØVRIGT:

Kæmpetusindben er meget fascinerende at betragte og er et fremragende terrariedyr også for de helt unge.

De bliver 5-7 år gamle.

 

På bugen langs benene, lever der mider, som hjælper med til at holde tusindbenet rent. Hvis disse mider fjernes, dør tusindbenet.

Den brune variant, har ikke miderne.

 

Der er 26 beskrevne arter i slægten. Desværre er det stort set, kun A.gigas, som ses i fangeskab.

 

Archispirostreptus arabs (Pocock, 1876)

Archispirostreptus beccarii (Silvestri, 1895)

Archispirostreptus boettegi (Silvestri, 1895)

Archispirostreptus camerani (Silvestri, 1895)

Archispirostreptus cayennophilus (Silvestri, 1897)

Archispirostreptus cechii (Silvestri, 1897)

Archispirostreptus compressicauda (Silvestri, 1895)

Archispirostreptus conatus (Attems, 1928)

Archispirostreptus curiosum (Silvestri, 1895)

Archispirostreptus curiosus (Silvestri, 1895)

Archispirostreptus divergens (Krabbe & Enghoff, 1978)

Archispirostreptus dodsoni (Pocock, 1899)

Archispirostreptus gigas (Peters, 1855)

Archispirostreptus guayrensis (Silvestri, 1896)

Archispirostreptus guineensis (Silvestri, 1897)

Archispirostreptus ibanda (Silvestri, 1907)

Archispirostreptus lobatus (Attems, 1901)

Archispirostreptus lobulatus (Attems, 1901)

Archispirostreptus lugubris (Brölemann, 1901)

Archispirostreptus phillipsii (Pocock, 1896)

Archispirostreptus punctiporus (Silvestri, 1897)

Archispirostreptus sanctus (Silvestri, 1897)

Archispirostreptus smithii (Pocock, 1899)

Archispirostreptus sumptuosus (Silvestri, 1896)

Archispirostreptus transmarinus (Hoffman, 1965)

Archispirostreptus virgator (Silvestri, 1907)

Archispirostreptus xanthoproctus (Silvestri, 1897)