Babycurus

 

...Opilioner, skorpioner, pseudoskorpioner og Solifuger.

 

Pasningsvejledning til:

Babycurus species

 

Husk at for at få succes med sit dyrehold, kræver det mere end at læse vejledninger på nettet, husk også at det blot er vejledninger - ikke love.

 

NAVN:

Babycurus jacksoni er den mest almindelige i fangeskab.

OPRINDELSE:

Uganda, Kenya og Tanzania.

Der findes forskellige farve varianter fra de forskellige lokaliteter. Den mest almindelige er den rødbrune med mørkere chelae. Den anden variant er helt brun.

 

BIOTOP:

Subtropisk skov, steder med mange sten.

 

STØRRELSE:

Op til 6-9 cm for B. jacksoni. Nogen af de andre arter bliver noget mindre.

 

TEMPERAMENT/POTENS:

B. jacksoni er medlem af Buthidae familien som indeholder nogen af de mest giftige skorpioner. Det bør man have i tankerne når man arbejder med skorpionen.

Arten er ikke specielt defensiv men bør håndteres varsomt helst med pincet.

 

Det er muligt at holde flere eksemplarer sammen såfremt der er rigeligt med skjulesteder og føde.

 

TEMPERATUR:

21-28ºC gerne i den høje ende.

 

LUFTFUGTIGHED:

Terrariet skal fugtes med jævne mellemrum men dyrene tager ikke skade af en udtørring, så længe der altid er en fugtigt plet i et skjul. Indrettes med lodrette barkstykker som skjul.

Ca. 60-80%.

 

TERRARIUM:

Et bund areal på 20x20 cm er udmærket til 2 eksemplarer.

 

BUNDLAG:

Spagnum eller kokohumus, evt. blandet med lidt sand.

Bundlaget skal være ca. 10 cm dybt så skorpionen har noget at grave i selvom det ikke er altid den benytter sig af det.

 

KØNSFORSKEL:

Man kan ikke kende forskel på kønnene, ved at se på størrelses forskellen på kamorganerne på undersiden af kroppen, modsat de fleste andre skorpioner.

Faktisk er det meget svært at differenciere imellem han og hun. Som voksne er hanner mere kraftigt bygget.

 

OPDRÆT:

Det siges at skorpionen for 30-40 unger i sit første kuld og 10-20 stykker efterfølgende.

Hunnerne kan blive drægtige indtil flere gange på et år.

Det er en relativt let art at opdrætte.

For succesfuldt opdræt, skal der placeres en flad sten eller ligende, som hannere kan deponere sin spermatophor på.

Det er vigtigt at holde fugtigheden høj, indtil ungerne har forladt moderens ryg. Det gør de efter 2. instar.

Ungerne kan blive voksne på lidt over et år.

 

FODER:

Stortset alt levende som skorpionen kan overkomme.

Insekter af passende størrelse er at foretrække. Eksempelvis græshopper, fårekyllinger, melorm og kakkelakker.

Babycurus er enormt dygtig til at tage flyvende insekter, som fluer og termitter.

 

ØVRIGT:

Slægtens indeholder nedenstående arter:

Babycurus ansorgei (Hirst, 1911)

Babycurus buettneri (Karsch, 1886)

Babycurus crassicaudatus (Roewer, 1952)

Babycurus crassimanus (Caporiacco, 1936)

Babycurus exquisitus (Lowe, 2000)

Babycurus gigas (Kraepelin, 1896)

Babycurus jacksoni (Pocock, 1890)

Babycurus johnstonii (Pocock, 1896)

Babycurus melanicus (Kovařík, 2000)

Babycurus multisubaculeatus (Kovařík, 2000)

Babycurus neglectus (Kraepelin, 1897)

Babycurus ornatus (Werner, 1936)

Babycurus patrizii (Borelli, 1925)

Babycurus solegladi (Lourenço, 2005)

Babycurus somalicus (Hirst, 1907)

Babycurus subpunctatus (Borelli, 1925)

Babycurus taramassoi (Borelli, 1919)

Babycurus ugartei (Kovařík, 2000)

Babycurus wituensis (Kraepelin, 1913)

Babycurus zambonellii (Borelli, 1902)