Chilobrachys
Chilobrachys sp. blue

 

...Aranea.

Theraphosidae, Araneomorphae.

 

C. fimbriatus ungdyr

Pasningsvejledning til:

Chilobrachys species

 

Husk at for at få succes med sit dyrehold, kræver det mere end at læse vejledninger på nettet, husk også at det blot er vejledninger - ikke love.

 

NAVN:

Chilobrachys (kee-lo-BRAA-kees) er græsk fra Cheilos (læbe og brachy (kort) altså er betydningen "kortlæbet".

andersoni (AAN-dahr-suh-nee) er opkaldt efter en person + i.

sericeus (seh-REE-see-uhs)

 

C. fimbriatus blev tidligere solgt som Thrigmopoeus sp. og Ischnocolus decoratus.

 

OPRINDELSE:

Asien - Indien, Malaysia m.v.

 

C. fimbriatus findes i det Vestlige Ghats – indien: Maharashtra, Goa, Karnataka og Kerala (Khandala og Jaoli (Satara)). Men også nord på som i Mumbais og så langt syd som Wayanad Sanctuary i Kerala.

De nordlige varianter har mere benstriation på patella og tibia end de sydlige. De sydlige har mere ensfarvede ben.

På visse lokaliteter findes arten i nærheden af Thrigmopoeus truculentus. Faktisk så tæt at de deler habitat og somme tider overlapper deres indgangsspind hinandens (Verdez, Pedersen & Wessel).

 

BIOTOP:

Regnskovens bund i dybe underjordiske tunneler.

Visse af arterne er også delvist trælevende.

 

STØRRELSE:

C. andersoni: 54 mm

C. bicolor: 49 mm

C. pococki: 46 mm

C. fimbriatus:45- 65 mm, og benspan på 100 - 140 mm.

 

De store arter, kan blive op mod 20 cm i benspan.

 

TEMPERAMENT:

Meget nervøs og defensiv, men vil til enhver tid hellere stikke af, end at konfrontere.

 

TEMPERATUR:

21-27ºC.

Med min. om natten og max. om dagen. Man kan med fordel holde en konstant temperatur på omkring 24-25°C døgnet rundt.

 

LUFTFUGTIGHED:

Klimaet kan for de fleste af arternes vedkommende, betegnes som tørt tropisk tempereret klima. Med undtagelse af monsun-sæsonen. I terrariet skal edderkopperne holdes tørt, men med en overbrusning eller gennemvanding i sommer månederne. Start i Juni og lad terrariet udtørre i de efterfølgende måneder og er helt tørt igen til September.

Det er en fordel at vande bundlaget, frem for at dushe, for ikke at skræmme edderkoppen.

Holder man arten knastørt hele året, skal den have tilbudt en vandskål.

 

TERRARIUM:

20x20x40 cm (LxBxH).

 

BUNDLAG:

Spagnum og/eller kokoshumus.

Bundlaget skal være mindst lige så dybt som edderkoppen er lang, og helst dobbelt så lang, da den skal have mulighed for at lave sine lange silke forede underjordiske rør. Man kan med stor fordel lade bundlaget skråne op mod bagvæggen.

 

KØNSFORSKEL:

Når hannerne er kønsmodne, har de længere tynde ben og i det hele taget en spinklere kropsbygning og mindre end hunnerne.

Desuden for de ved sidste hamskifte bulbus på palperne. Bulbus er hannens sekundære parringsorgan og der hvor han opbevarer sæden inden parring. Bulpus får spidsen af palperne til at ligne boksehandsker, da de er bøjet op.

Ikke kønsmodne hunner, kan kendes fra hanner, ved tilstedeværelsen af spermatheca (sædlomme) i et aflagt ham. Med mikroskop, kan dette ses relativt tidligt.

På dyr med lidt størrelse, kan man med lidt træning spotte indgangen til spermatheca på edderkoppens underside, og derved differentiere mellem kønnene.

 

OPDRÆT:

Arten er let at reproducere i fangeskab, hvis man efterligner det naturlige klima.

Der er gennemsnitlig 150-200 unger i en kokon.

Ungerne vokser relativt langsomt. Hannerne bliver kønsmodne i en alder af 3-4 år og hunnerne må vendte til de er 5-6 år.

 

FODER:

Insekter af passende størrelse. Fx græshopper, fårekyllinger, billelarver, kakkelaker o.lign.

 

ØVRIGT:

 

Chilobrachys fimbriatus (Pocock 1899)

Chilobrachys andersoni (Pocock,1895) typearten

Chilobrachys annandalei (Simon, 1901)

Chilobrachys assamensis (Hirst, 1909)

Chilobrachys bicolor (Pocock, 1895)

Chilobrachys brevipes (Thorell, 1897)

Chilobrachys dyscolus (Simon, 1886)

Chilobrachys femoralis (Pocock, 1900)

Chilobrachys flavopilosus (Simon, 1884)

Chilobrachys fumosus (Pocock, 1895)

Chilobrachys hardwicki (Pocock, 1895)

Chilobrachys huahini (Schmidt & Huber, 1996)

Chilobrachys hubei (Song & Zhao, 1988)

Chilobrachys jingzhao (Zhu, Song & Li, 2001)

Chilobrachys nitelinus (Karsch, 1891)

Chilobrachys oculatus (Thorell, 1895)

Chilobrachys paviei (Simon, 1886)

Chilobrachys pococki (Thorell, 1897)

Chilobrachys sericeus (Thorell, 1895)

Chilobrachys soricinus (Thorell, 1887)

Chilobrachys stridulans (Wood Mason, 1877)

Chilobrachys thorelli (Pocock, 1900)

Chilobrachys tschankoensis (Schenkel, 1963)