Ceratogyrus
Ceratogyrus marshalli

 

...Harpactirinae.

 

Pasningsvejledning til:

Ceratogyrus species

 

Husk at for at få succes med sit dyrehold, kræver det mere end at læse vejledninger på nettet, husk også at det blot er vejledninger - ikke love.

 

 

NAVN:

Ceratogyrus (seh-rah-tuh-JY-ruhs) er latin og betyder "buet horn".

Den mest almindelige er Ceratogyrus darlingi (tidligere C.bechuanicus).

Synonym: Coelogenium (Purcell, 1902)

 

bechuanicus (bek-WAHN-uh-kuhs) er latin og fra oprindelsesstedet Bechuanaland.

brachycephalus (braak-ee-SEF-uh-luhs) er græsk og betyder "korthovedet".

darlingi (DAHR-ling-ee) er opkaldt efter en person + i.

 

OPRINDELSE:

Syd- og Centralafrika.

Botswana, Zimbabwe, Malawi og Namibia.

 

BIOTOP:

Tørre savanneområder i tunneler under jorden.

 

STØRRELSE:

Kropsmålet er 6-7 cm og 12-16 cm benspan.

 

TEMPERAMENT:

Temmelig defensiv og/eller nervøs.

 

TEMPERATUR:

21-27ºC.

 

LUFTFUGTIGHED:

Tørt men bundlaget skal alligevel være en anelse fugtigt da edderkoppen i naturen graver sig langt ned for at køle af. Jo længere man graver i jorden jo fugtigere bliver der, selv om der er knastørt på overfladen.

Den nemmeste måde at holde bunden fugtig på er ved at vande et eller flere hjørner i terrariet.

 

TERRARIUM:

Bundareal: 25x25 cm.

 

BUNDLAG:

Det er en tunnel gravende art så den skal have et tykt lag spagnum, min. 15 cm dybt, evt. blandet med sand.

 

KØNSFORSKEL:

Når hannerne er kønsmodne, har de længere tynde ben og i det hele taget en spinklere kropsbygning og mindre end hunnerne.

Desuden for de ved sidste hamskifte bulbus på palperne. Bulbus er hannens sekundære parringsorgan og der hvor han opbevarer sæden inden parring. Bulpus får spidsen af palperne til at ligne boksehandsker, da de er bøjet op.

Ikke kønsmodne hunner, kan kendes fra hanner, ved tilstedeværelsen af spermatheca (sædlomme) i et aflagt ham. Med mikroskop, kan dette ses relativt tidligt.

På dyr med lidt størrelse, kan man med lidt træning spotte indgangen til spermatheca på edderkoppens underside, og derved differentiere mellem kønnene.

 

OPDRÆT:

 

FODER:

Insekter af passende størrelse. Fx græshopper, fårekyllinger, billelarver, kakkelaker o.lign.

Man kan supplere med muse unger.

 

ØVRIGT:

Denne art er speciel fordi den har en horn (foveal ) ligende udvækst på peltidium på carapace (rygskjoldet) på ca. 0,5-1 cm. Med undtagelse af C. sanderi, som ikke har noget horn.

C. marshalli har det største horn, som nærmest står lodret op 1 cm.

Der er flere teorier om hornets funktion Rick West mener at det hjælper til med optage føden hurtigere, da det har en sugende effekt.

Det menes også at hornet har en funktion tilsvarende en kamels pukkel, hvilket er meget praktisk i så tørre egne.

 

Arten udskiller sig også fra andre Afrikanske arter ved at have kombineret tilstedeværelse af retrolateral cheliceral scopula sammensat af plumose og stridulatorisk setae.

Alle Ceratogyrus spp. har et lyst gult sub-abdominalt bånd. Dette ses ikke hos andre Harpatirinae med undtagelse af Augacephalus junodi. Mangel på tæt ventral femoral behåring på palperne og benpar I og II differenciere Ceratogyrus spp. fra hunnen af A. junodi.

 

Ceratogyrus brachycephalus (Hewitt, 1919 — Botswana, Zimbabwe, Syd Afrika)

Ceratogyrus darlingi (Pocock, 1897 — Zimbabwe, Mozambique)

Ceratogyrus dolichocephalus (Hewitt, 1919 — Zimbabwe)

Ceratogyrus ezendami (Gallon, 2001 — Mozambique)

Ceratogyrus hillyardi (Smith, 1990 — Malawi)

Ceratogyrus marshalli (Pocock, 1897 — Zimbabwe, Mozambique)

Ceratogyrus meridionalis (Hirst, 1907 — Malawi, Mozambique)

Ceratogyrus paulseni (Gallon, 2005 — Syd Afrika)

Ceratogyrus pillansi (Purcell, 1902 — Zimbabwe, Mozambique)

Ceratogyrus sanderi (Strand, 1906 — Namibia, Zimbabwe)