Acanthoscurria

 

...Aranea.

Theraphosidae, Araneomorphae.

 

A. geniculata

Pasningsvejledning til:

Acanthoscurria species

 

Husk at for at få succes med sit dyrehold, kræver det mere end at læse vejledninger på nettet, husk også at det blot er vejledninger - ikke love.

 

NAVN:

Acanth betyder torn eller pig, sikkert en hentydning til giftkrogene.

Scurria betyder livgardist eller klovn men mon ikke helheden kommer til at lyde nogenlunde sådan her: Den tornede livgardist.

(Græsk: ah-kan-thuh-SKOOR-ee-ah).

 

geniculata betyder knælende eller knæbøjede.

antillensis (an-tuh-LEN-sis) er latin og betyder "kommer fra Antillerne.

musculosa (muhs-kyuw-LO-suh) er latin og betyder "muse-ligende.

suina (SWEE-nuh) er latin og betyder "svin".

 

OPRINDELSE:

Sydamerika - Se udspecifiiserede områder længere nede.

De fleste af A. geniculata er samlet i Santarem, eller i hvert fald stamdyrene.

 

BIOTOP:

Regnskovens bund under faldne stammer, rødder o. lign.

Visse arter findes også på pampassen.

 

STØRRELSE:

Kropsmål: 8 cm og 17-22 cm benspan.

 

TEMPERAMENT:

Forholdsvis rolige eksemplare findes, de er dog ofte anelse nervøs. De fleste har godt nok somregel et noget iltert temperament- specielt som voksne.

Edderkoppen er meget glad for at smide sine brændhår, hvis den føler sig truet.

 

TEMPERATUR:

21-27 °C.

Med min. om natten og max. om dagen. Man kan med fordel holde en konstant temperatur på omkring 24-25°C døgnet rundt.

 

LUFTFUGTIGHED:

70-80%

Egentlig er det ikke så vigtigt at holde øje med luftfugtigheden, når bare man vander ofte. Dog ikke så ofte at bundlaget bliver vådt - blot fugtigt. Husk også at vande/fugte hulen - fordi ude i naturen bosætter edderkoppen sig et sted, hvor der er fugtigt. Fugtighed, trivsel og hamskifte hænger sammen.

 

Det er en fordel at vande bundlaget, frem for at dushe, for ikke at skræmme edderkoppen. Derved undgår man at den sparker sine brændhår af.

 

TERRARIUM:

Fx 30x30x30 cm.

 

BUNDLAG:

Spagnum og/eller kokoshumus.

Bundlaget skal være ca. 10 cm dybt, så edderkoppen har noget at grave i, selvom den ikke er altid benytter sig af det.

 

KØNSFORSKEL:

Hannerne har længere og tyndere ben. I det hele taget har hannerne en mere spinkel kropsbygning, og er mindre end hunnerne.

Hos denne art får hannerne tibialspore (eller apophyser) efter sidste hamskifte. Specielt for slægtens er, at der kun findes en spore, som sidder på indersiden af første benpar, og ikke på undersiden som hos så mange andre fugleedderkopper.

 

OPDRÆT:

En kokon kan indeholde mellem 200 og 1000 æg alt efter art.

Når ungerne kommer ud af ægget er de typisk ikke større end 0,5 cm til gengæld vokser de utrolig hurtigt.

 

FODER:

Insekter af passende størrelse. F. eks:

Græshopper, fårekyllinger, billelarver, kakkerlaker o. lign. - Man kan supplere med museunger.

 

ØVRIGT:

Acanthoscurria er en utrolig artsrig slægt. Nedenfor er listet 38 specier, som er beskrevet.

De færreste findes i privat hold, de som oftest ses er understreget.

 

A. acuminata (Bolivia, Brasilien)

A. antillensis (Antillerne)

A. atrox (Brasilien - Mato Grosso, Bolivien)

A. aurita (Brasilien - Sao Paulo)

A. bollei (Maldonado, Minas - Uruguay, Argentina)

A. brocklehursti (Para - Brasilien)

A. chacoana (Bolivia, Paraguay, (Tukuman) Argentina, Chaco region, Brasilien

A. chiracantha (Brasilien - Sao Paulo)

A. convexa (Brasilien)

A. cordubensis (Chaco - Paraguay, Tukuman, Santa Fe, Salta - Argentina)

A. cunhae (Brasilien - Minas Geraes)

A. cursor (Brasilien - Seara)

A. ferina (Peru, Bolivien, Brasilien)

A. fracta (Brasilien - Para, Mato Grosso)

A. geniculata (Brasilien - Amazonas)

A. gomesiana (Brasilien - Sao Paulo, Ipyranga)

A. guaxupe (Brasilien - Sao Paulo)

A. insubtilis (Bolivien - Chapare, Sao Mateo)

A. juruenicola (Brasilien - Mato Grosso)

A. maga (Sydamerika)

A. melanotheria (Brasilien - Minas Geraes)

A. minor (Guyana - Guiana River basin)

A. musculosa (Bolivien - Sao Mateo), Brasilien - Mato Grosso)

A. natalensis (Brasilien - Rio Grande de Nor, Natal)

A. parahybana (Nord Brasilien - Parahyba)

A. paulensis (Nord Brasilien - Parahyba)

A. pugnax (Brasilien- Minas Geraes)

A. rhodothele (Brasilien - Mato Grosso)

A. rondoniae (Brasilien - Mato Grosso)

A. simoensi (Fransk Guyana)

A. sternalis (Bolivia - Tatarenda, Paraguay - Alto, Argentina)

A. suina (Argentina - San ta Fe to Entre Rios, Brasilien - Rio Grande de Sul, Uruguay - Maldonado)

A. tarda (Brasilien - Amazonas)

A. theraphosoides (Brasilien - Marano)

A. transamazonica (Sydamerika)

A. urens (Brasilien - Marano)

A. violacea (Brasilien - Sao Paulo)

A. xinguensis (Brasilien - Xingu)