Pasningsvejledning til:
Ceratophrys species
Husk at for at få succes med sit dyrehold, kræver det mere end at læse vejledninger på nettet, husk også at det blot er vejledninger - ikke love.
NAVN:
De mest almindelige arter i fangeskab er C. cranwelli og C. ornata som er latin og betyder "Udsmykket" eller ornamenteret.
Det populære navn kommer af de supraorbitale horn som kendetegner alle hornfrøer i større eller mindre grad.
På engelsk er de også kendt som Pacman frogs, pga. af deres store mund og rundeform.
OPRINDELSE:
Sydamerika.
C. ornata findes i det østlig Argentina (Pampas), sydøstlige Brasilien og Uruguay.
BIOTOP:
Subtropisk græsland.
Arten kan skifte farve/nuance efter omgivelserne i større eller mindre grad.
STØRRELSE:
10-15 cm men som regel ikke meget mere end de 12 cm.
TEMPERAMENT:
Nervøse og mere eller mindre defensive.
Hvis frøen bliver løftet op vil den ofte tømme tarmen hvilket egentlig ikke er så ilde lugtende som man kunne forestille dig. En anden forsvars mekanisme er at frøen rejser sig på alle fire ben og fylder sig med luft for at komme til at virke større. De kan også lave en skræmmende lyd som minder om en blanding af et hvæs og en fløjte lyd. Frøer som bliver håndteret vil prøve at komme ud af dit greb for en hver pris hvilket er meget stressende for den. Man derfor bør håndtering kun ske hvis det er nødvendigt. De kan også bide og ret hårdt faktisk med deres små tænder.
De fleste hornfrøer er territoriale og har kannibalistiske tendenser så det kan ikke anbefales at holde flere sammen.
TEMPERATUR:
23-26ºC. Temperaturen må gerne falde lidt om natten.
LUFTFUGTIGHED:
75-90%
TERRARIUM:
30x30x30 cm er en fin størrelse til et voksent dyr. De vil højst sandsynligt ikke udnytte alt pladsen men bør have muligheden.
Det er vigtigt altid at holde terrariet rent ellers kan de få en infektion som på engelsk bliver kaldt "red leg". Det kan ses på undersiden af frøen og vil i starten være pink. Alvorlige tilfælde vil være meget røde.
BUNDLAG:
Ugødet spagnum, kokoshumus og eller mos.
KØNSFORSKEL:
Hannerne er mindre end hunnerne, mens hannerne kun bliver max bliver 10 cm. Ofte er hannerne mørkere i farven. Det med farven kan dog være lidt svært da de jo kan skifte farve efter omgivelserne. Pletter på bryst og fingre er også kendetegnende for hanner, og disse udvikler de ca. i en alder af et år.
Desuden vokalisere kønsmodne hanner noget mere end hunner.
OPDRÆT:
Hornfrøen bliver kønsmoden efter 12-18 måneder.
FODER:
Andre frøer, krybdyr, mus, store insekter, regnorme, fisk og fugleunger. Faktisk alt som bevæger sig og som frøen kan gabe over.
De skal fodres et par gange om ugen med et foderemne i passende størrelse. Hvis man fodre med mus eller andre store byttedyr skal man selvfølgelig fodre sjældnere end man skal med f.eks fårekyllinger.
Pas på med at fodre for meget da de let bliver overvægtige. Frøen må ikke være bredere end den er lang.
ØVRIGT:
Forskellen på C.cranwelli og C.ornata er at ornata'en har en kortere og mere afrundet snude, hvor cranwelli'ens er mere langstrakt og spids.
I naturen lever frøerne typisk 1 til 4 år, mens de i fangeskan, kan blive helt op til 6-10 år gamle.
De fleste hornfrøer man ser til salg er vildtfangede da de er svære at opdrætte i fangenskab.
Når man skal købe en hornfrø er det en god ide at anskaffe sig en med lidt størrelse fordi dødelighed procenten for ungdyr er relativ høj. Dvs. dyr som først lige har overstået metamorphosis (stadiet fra haletudse til frø). Man kan kende dem ved at en rest fra halen stadig kan ses og de er lidt over 2 cm.
Det er vigtigt at dyret er sundt og raskt når man køber det ellers er de svære at få til at fungere. De skal have klare øjne og være opmærksomme uden sår eller andre skader.
Afføringen skal være mørk brun eller næsten sort. Grøn afføring evt. med blod i, er tegn på en indvendig infektion.
Ceratophrys aurita (Raddi, 1823) – Brasilien
Ceratophrys calcarata (Boulenger, 1890) – Colombia
Ceratophrys cornuta (Linnaeus, 1758) – Surinam
Ceratophrys cranwelli (Barrio, 1980) Argentina
Ceratophrys joazeirensis (Mercadal de Barrio, 1986) – Joazeiro
Ceratophrys ornata (Bell, 1843) – Argentina
Ceratophrys stolzmanni (Steindachner, 1882)
Ceratophrys testudo (Andersson, 1945) – Ecuador